Annonce
Klumme

Klumme: Læsø og Lo

Det var med stor glæde, vi medbringende alle vores tre hunde, drog mod Læsø den 24. april.

Vi bestilte i efteråret vores ophold i et skønt stolpehus – stavhus – logcabin, hvad kalder man det egentlig i Danmark? Et hus bygget af cirka 30 centimeter tykke stokke. Et herligt hjem, hvor man følte, man bedre kunne ånde og følte sig godt tilpas.

Vi havde i nogen tid efter corona-nedlukningen frygtet, at det ikke kunne lade sig gøre.

Vi havde glædet os meget, ikke mindst fordi, hvad hjælper det, at vi har besøgt en masse lande, når der stadigvæk er mange danske øer, vi ikke har besøgt?

Så det var herligt, at vi kunne komme derover alligevel. En ø – et område, man kun kan opfordre andre til at besøge. En ø, hvor strandene ikke flyder med plastik eller andet affald, og hvor vandet er så rent så rent.

Som andre steder i landet var stort set alt lukket, men vi kunne handle hos fiskemanden, købte masser af friskfangede jomfruhummere, hornfisk og fjæsing, slagteren, der solgte flot limousine-oksekød og dejlige pølser med tang, Spar-købmanden, to forskellige brugsforretninger. Og ikke at forglemme Læsø Bolighus, der også har Læsø Spisested, som en del af forretningen, hvor de solgte skønt Galway-oksekød og også flotte pølser med mere ud af huset. Besøgte tangdamens butik, hvor man kan købe tangmel – brød - pesto – olie - sennep + mange flere gode sager, lavet med tang.

Vejret var de fleste dage med os, så både vi og hundene nød vores daglige ture på stranden. Så hundene og vi var godt trætte, når vi kom hjem og kunne flade ud på sofaer med en god bog og ild i brændeovnen.

På seks dage nåede jeg at læse tre bøger, de to sidste Sara Omars to bøger: Dødevaskeren og Skyggedanseren. To bøger, der i den grad har grebet mig, fantastisk godt skrevet, men også rystende uhyggelige, sørgelige og skræmmende. Føler at de stadig ”sidder” i mig og føler trang til at græde. Utroligt modigt af forfatteren Sara Omar.

Den 25. april fik vi besked om at vores gode ven Lo – Anna Louise von Lindern var gået fra borde fredag d. 24. april.

Hun og jeg ringede altid sammen på vores fødselsdage, hun til mig den 25. april og jeg til hende, på hendes fødselsdag den 27. april.

Det rører og glæder mig utroligt meget, at hun i hendes sidst dage, beordrede hendes søn Jan til at huske at ønske mig tillykke med min fødselsdag.

Lo lærte jeg at kende, da jeg som daglig leder af Mærskgården i Troense, stod for Hr. Møllers generalforsamling i Dampskibsselskabet Svendborg i 10 år. Generalforsamlinger hvor Lo trofast mødte op.

Generalforsamlinger hvor Hr. Møller altid sikrede sig at få hilst på hende, ofte siddende på bænken ved siden af hovedindgangen til Mærskgården med et glas champagne og lidt pindemadder.

Lo, der lærte mig så meget, havde også en herlig humor, der dukkede op på mange og overraskende måder, som da hun da vi engang spiste fladfisk sammen sagde: Mie, hvor er ligvognen? Tallerkenen til fiskebenene.

I taknemmelighed over, at have det privilegie, at have kendt dig, ære være dit minde.

Anne-Marie Larsen. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Dødsfald For abonnenter

Nekrolog: Praktiserende læge i Rudkøbing Erik Søgaard Rasmussen var aldrig bange for at tage ansvar på sine patienters vegne

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
GOG

GOG forlænger med stregtalent

Svendborg

Må vi låne? Nej, I må få: Byråd giver fem millioner til idrætscenterudvidelse

Annonce