Annonce
Ærø

Klumme: Køb nu lokalt på Ærø - her er 5 gode råd op til julehandlen

Lea Storm. Arkivfoto: Anders C. Østerby

Klumme: Oprindeligt ville jeg ikke blande forretning og fornøjelse, og jeg havde derfor tænkt at holde mit arbejde uden for denne klumme. Men i øjeblikket arbejder vi med et budskab så vigtigt, at det også tåler at blive råbt højt her på kanalen.

Jeg arbejder som kommunikationskonsulent ved Ærø Turist & Erhverv, og vi arbejder med rigtigt mange vigtige formål. Vi har netop lanceret årets julekampagne, som gentager sidste års budskab: ”Køb lokalt”.

Netop det budskab kan ikke gentages nok på en ø og i et lille samfund. Det er så vigtigt! Når vi handler i de lokale butikker på Ærø, handler vi med andre lokale; medborgere, der har noget på spil. De har investeret blod, sved og tårer i lige netop deres butik. De er afhængige af os. Og vi er afhængige af dem. Et Ærø i trivsel og et samfund, man har lyst til at blive boende eller bosætte sig i, kræver lokal handel. Vi er ingenting uden hinanden.

Når nyheden om for eksempel Imercos lukning rammer os, skriver vi alle ”Øv!” og ”Sikke en skam…” i kommentarfeltet på Facebook. Men hvad gør vi ved det i det virkelige liv? Nyheder om butikslukninger har aldrig påvirket mig så meget, som de gør nu. For det er min ø, det går ud over.

Og hvad kan vi så egentlig gøre ved det herude i virkeligheden? I julens ånd kommer jeg her med nogle gode råd, der alle har ”Køb lokalt!” som overskrift.

1: Drop bestillingslisterne

Lad os alle sammen hermed skrive under på, at vi aldrig mere vil lave en ønskeseddel med links i. Det er jo ikke en ønskeseddel, men en (ofte prioriteret) bestillingsliste. Klik og bestil hjem. Listerne opfordrer til intet andet end nethandel. Og som køber går du glip af både nærværende betjening og god service. Særligt her på Ærø, hvor der bliver hoppet og sprunget for os kunder, og butikkerne står i kø for at bestille lige netop det hjem, du efterspørger.

Hjemme hos os er aftalen i år, at vi hver især må ønske os 1-2 ting, som, vi ved, ikke kan købes herovre. Resten af vores ønsker ledsages enten af et bud på, hvor på Ærø gaven kan købes eller blot en opfordring til at købe gaven lokalt på øen. Idéen er hermed givet videre!

2: Brug upræcise formuleringer og stol på din gavegiver

Her kommer et godt råd, som virker meget mærkeligt for en kommunikationskonsulent at videregive: Kommunikér upræcist! I stedet for at skrive ”Anti-stress Facial Cream fra Biotherm, der også strammer baller op og laver kaffe om morgenen”, så skriv ”Ansigtscreme, der passer til min hud og alder”.

Wow, hva! Føles det ikke helt rart at afgive kontrollen? Velbekomme.

3: Your trash is my treasure

Køb tingene brugt! Her på øen finder du et utal af loppemarkeder (også op til jul), og rigtig mange af os øboer sælger ud fra gemmerne på for eksempel Facebook. Og forestil dig så lige denne juleglade og uendelige cirkel: Du køber noget brugt af en ærøbo. Selvsamme øbo bruger pengene til at handle lokalt hos en butik på Ærø. Det er win-win.

4: Køb lokalt-lokalt

Det går simpelthen ud på, at du køber noget lokalt på Ærø, som også er produceret på Ærø. Og det er der faktisk rigtig meget, der er. For eksempel Jannies cigarer. Michaels whisky. Sols naturlige olier og cremer. Hattesens konfekt. Anjas Louifax-tøj til både børn og voksne. Prøv det.

5: Tro på, at hensigten vækker mere glæde end selve indholdet

Når du handler med det lokale erhvervsliv på Ærø, bærer din gave den fineste lille hilsen fra Ærø med ønsket om en glædelig jul. Og jeg tror på, at gavens modtager bliver meget gladere for lige netop den hilsen frem for gavens indhold. Særligt hvis modtageren også er øbo.

Meget af ovenstående skal naturligvis læses med et glimt i øjet. Men samtidig er der en alvor gemt i emnet, vi som øboer ikke kan ignorere. Jeg håber, at dette lille bidrag har givet dig lidt at tænke over, og at du vil sætte handling bag den tanke, når julehandlen lige om lidt står for døren.

Køb dine julegaver lokalt på Ærø. Jeg er sikker på, at du vil blive overrasket over, hvor meget øen kan tilbyde dig - også på den konto!

Annonce
Wow, hva! Føles det ikke helt rart at afgive kontrollen? Velbekomme.

Blå bog

Lea Stom, 33, født og opvokset i Marstal. Uddannet cand.mag. i international virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet.

De seneste seks år har hun arbejdet som webansvarlig i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Vendte sammen med sin mand og to drenge på 2 og 4 år tilbage til Ærø, da hun i maj i år begyndte i sit nye job som kommunikationsmedarbejder i Ærø Turist- og Erhvervsforening.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lav en god færgeplan, der fremtidssikrer Ærø

Det er næsten fast arbejde for os på lokalredaktionen på Ærø at skrive om færger. Og det med god grund. Når man taler om kriterier for god journalistik, er væsentlighed et af de vigtigste. Og færgerne er i den grad væsentlige for ærøboerne. Færgen er livsnerven, øens puls og forbindelseslinjen til fastlandet. Hvis man som udefrakommende skal forstå, hvor vigtige færgerne er for ærøboerne, skal man bare se til Marstal, hvor et privat initiativ helt utroligt har formået at genskabe ruten mellem Marstal og Rudkøbing. Nu er Marstal ikke længere en blindtarm eller verdens ende, sådan som flere har beskrevet byen, siden færgen forsvandt. Alle kan være enige om, at færger er vigtige, men der hører enigheden som regel også op. Ligesom der er mandagstrænere efter enhver fodboldkamp, er der også 6000 sofafærgedirektører. Men alene af den grund er det med velberåd hu, at Ærø Kommune, som jo driver Ærøfærgerne, nu sætter gang i en plan for, hvordan fremtidens kommunale færgestruktur skal se ud. Borgmesteren havde ellers ønsket at vente med arbejdet, til der er nogle konkrete erfaringer fra den private konkurrent, Ærøxpressen. Men Mads Boeberg Hansen (K) insisterede på, at man skal begynde at diskutere det allerede nu, og det er en god idé. Naturligvis er det en fin idé at tage bestik af, hvilke konsekvenser den private konkurrent får for den kommunale færgefart. Men der er intet til hinder for, at man begynder at diskutere andre ting allerede nu. Er det for eksempel en god idé at sejle til Ballen eller Lehnskov, og har den plan, som før har været diskuteret og skrinlagt igen, overhovedet gang på jord? Skal de fremtidige kommunale færger være eldrevne eller hybride? Skal færgerne være større end de nuværende tvillingefærger? Og bør man planlægge en løbende udskiftning, sådan som færgedirektør Keld Møller foreslår? Der er nok at tage fat på, og den diskussion kan ligeså godt begynde nu. Der er ingen, der siger, at det, man beslutter nu, skal være bindende. Men bare det at åbne snakken kan føre nye pointer og indsigter med sig, som kan kvalificere debatten og dermed beslutningerne. Og når det kommer til at kvalificere beslutningerne, kunne det måske være en god idé at inddrage ekspertise og fagpersoner udenøs fra for at få nogle friske øjne, der ikke har aktier i ærøsk færgefart, på. Og kunne man forestille sig at inddrage ærøboerne mere, end man har tradition for? Meget tyder i hvert fald på, at færgerne og driften af dem har en vital betydning for ærøboernes livskvalitet og også for bosætning. Derfor bør politikerne i vidt omfang også forsøge at tænke nyt for at tilgodese ærøboer i almindelighed og pendlere i særdeleshed. Hvis bedre færgefart kan holde på flere borgere og måske endda tiltrække flere til øen, vil det da være smukt.

Annonce