Annonce
Fyn

Klumme: Kærligheden til et træ

Billedet er taget i tirsdags. I mellemtiden er det smukke, faldne løv blevet fjernet. Men træet lyser stadig op lidt endnu. Er der for øvrigt nogen, der ved, hvad slags træ det er? Foto: Jesper Mads Eriksen
Annonce

Kan man forelske sig i et træ? Ja, det kan man godt, og det er endda i disse tider en langt mindre farlig forelskelse end så mange andre.

Træet, jeg har kastet min kærlighed på, står i Kongens Have. Endda i den særligt eksklusive del af haven, der er indrammet af hæk, slot og teater. Jeg har ikke forstbotanisk forstand til at fastslå, hvilken slags træ det er. Måske kan læserne - også kendt som den store detektiv, offentligheden - hjælpe!?

Kærligheden til træet skyldes, at det lyser op. Vi er nu i gang med december. Julemåneden og den første vintermåned, der indtil videre har forklædt sig som en noget dårligere udgave af den november, vi rent faktisk har haft: Grå, fugtig og mørk.


Hvis jeg går gennem Kongens Have, står det lysende træ som et fyrtårn.


Måske som et forvarsel om, at vi skal gennem en gentagelse af den forgangne vinter, der ret beset var ét langt efterår. Men uanset hvordan, de næste måneder måtte blive, så er det i hvert fald lige nu en fornøjelse at lade øjnene hvile på mit hjertes udkårne træ.

Det har været bedre til at holde på løvet end de andre træer i parken, selv om mange blade allerede er faldet af. De blade, der i enhver forstand hænger på endnu, har en særlig klar, gul farve. Og hvis jeg står på mediehusets terrasse og lader blikket glide hen over horisont, park og hustage, finder det uvægerligt hen til det lysende træ. Som faktisk er aller flottest og mest iøjnespringende på en grå dag.

Hvis jeg går gennem Kongens Have, står det lysende træ som et fyrtårn, og når jeg kommer tæt på, kan jeg nyde det sirlige, gule tæppe af det løv, træet allerede har ladet falde.

Men som i så mange andre forelskelser lurer der farer. Mens dette skrives, er mænd med mægtige løvblæsere i gang andre steder i parken. Måske finder de vej ind under mit udkårne træ.

Hvad værre er: Forelskelsen er på lånt tid. Det er kun et spørgsmål om dage, uger eller en kraftig blæst, inden det lysende løv forsvinder. Og så vil træet stå lige så ydmygt tilbage som alle de andre i parken. Men der vil jeg vise mig trofast, for blot fordi skønhed forgår, kan kærlighed godt bestå. Især hvis skønheden kommer tilbage næste år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce