Annonce
Langeland

Klumme: - Jeg vil foreslå en vaccine mod griskhed og grådighed

Arkivfoto: Søren Stidsholt Nielsen

Jeg har i tidligere indlæg sat spørgsmålstegn ved hysteriet omkring klimadebatten. Det er derfor glædeligt, at vor dronning nu også henviser til den igangværende debat og gør opmærksom på, at en del af klimaforandringerne måske skyldes jordens skiftende klimaperioder. Mig bekendt kan eksperterne ikke give fornuftige forklaringer på istiderne med skiftende kolde og varme perioder.

Vor kære dronning har efterfølgende modtaget kritik for at blande sig i klimadebatten, men vi har vel ytringsfrihed i Danmark, og den gælder også for kongehuset. Blot skal de helst holde sig fra politiske spørgsmål. Her kan det dog føles underligt, at dronningen ikke må udtale sig om politik, men at en lov ikke kan træde i kraft, før den er underskrevet af regenten?

Der skal selvfølgelig gøres en indsats for at begrænse den menneskeskabte CO2 udledning, men vi bør kun investere i tiltag, som vi er herrer over.

Det er en kendsgerning, at vi mennesker langsomt, men sikkert, udsulter og ødelægger planeten Jorden. Vort system kræver evig vækst, og vi har for længst overskredet grænsen, hvor planeten kan reproducere den energi, som væksten kræver.

Vi er i færd med at begå kollektivt selvmord. Om 200 år vil Jorden være tømt for energi, og der vil ikke længere være føde nok til den stadig voksende befolkning. Samtidig vil vi leve så tæt, at dødelige virussygdomme vil have let spil.

Den nuværende Corona-krise bør være en øjenåbner.

Er det nu vi skal foretage de verdensomspændende ændringer, som måske kan redde vores verden?

Selv om det er forbudt at tale om, så bliver det tvingende nødvendigt at tilpasse det antal mennesker, som planeten Jorden kan rumme og brødføde. Her skal vi selvfølgelig ikke følge i Hitlers fodspor, men en form for fødselsregulering må kunne udføres på en fornuftig og frivillig facon.

Vi må indse, at væksten ligeledes må tilpasses Jordens formåen. Vi producerer lige nu mange fuldstændigt unyttige produkter. Jeg kan her som et eksempel nævne en annonce i en tilbudsavis, hvor man reklamerer for en krukke med led-lys beregnet til opbevaring af isafkølet vin på terrassen. Er det ikke mageløst?

Fældning af regnskove må ophøre, og vi må genplante kæmpe områder med træer og palmer.

Jeg er sikker på, at intet af dette vil ske. Når Corona-krisen er overstået, vil vi i løbet af to til tre år være tilbage på det gamle hæsblæsende spor med øget ressource forbrug og forurening.

Og nu til noget helt andet, men lige så vigtigt.

Corona-krisen bliver en dyr affære. Der pumpes lige nu milliarder af kroner ud som hjælpepakker til erhvervslivet. Det er fornuftige tiltag, for det hele skal gerne kunne fungere igen efter krisen, men hvor skal pengene komme fra, og hvem skal betale regningen?

Jeg har tidligere efterlyst oplysning om, hvad oliemilliarderne fra Nordsøen er gået til. Det havde være ganske fornuftigt, hvis de skiftende folketing, på linje med Norges, havde oprettet en fond og opsparet en del af de mange milliarder til trange tider som nu.

Det havde ligeledes været fornuftigt, hvis vort kære skattevæsen havde fungeret bare nogenlunde fornuftigt. Gang på gang hører vi om skatteskandaler, hvor statskassen er gået glip af mange milliarder kroner. Sidst har Rigsrevisionen foretaget stikprøvekontrol hos to procent af de danske virksomheder for at undersøge, om momsbeløb er indbetalt korrekt. Det har vist sig, at disse to procent mangler at indbetale 12 milliarder momskroner. Hvis vi ganger med halvtreds for at nå op på 100 procent, så ender vi med manglende momsindbetalinger på 600 milliarder kroner.

Rigsrevisionen siger så, at de to procent af virksomhederne er særligt udvalgte. Det samme kunne skattevæsenet måske have gjort? Hvis det ”kun” er 50 procent af virksomhederne, som mangler at indbetale moms, så kunne 300 milliarder kroner have dækket en stor del af hjælpepakkerne.

Til slut vil jeg foreslå, at forskerne, når de har fundet en vaccine mod Covid-19, forsker videre og finder en vaccine mod griskhed og grådighed.

Der skal selvfølgelig gøres en indsats for at begrænse den menneskeskabte CO2 udledning, men vi bør kun investere i tiltag, som vi er herrer over.

BLÅ BOG

Torben Lunnemann Frederiksen har haft en maritim karriere hos bl.a. svendborg-rederiet A. E. Sørensen og A. P. Møller.

Han har været havnefoged i Marstal og Ærøskøbing og havnechef i Struer.

Han er bosiddende i Rudkøbing og nu formand for den 166-årige Rudkøbing Sømandsforening.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce