Annonce
Langeland

Klumme: Jeg savner fællessangen

Hanne Davidsen, sognepræst
Annonce

I omkring tre måneder – 100 morgener – var vi mange, der sang sammen med Philip Faber. Vi sang sammen og dog på afstand. Det var dejligt at kunne sidde derhjemme i stuen og skråle med. Fordelen var absolut, at de andre ikke kunne høre min stemme, så jeg kunne uden skam bare give den gas. Godt var det at få sunget nogle af de pragtfulde gamle salmer og højskolesange, og forfriskende at lære nogle nye at kende. Men det er nu alligevel ikke det samme som at synge i kor eller i en hyggelig forsamling, sådant rigtig sammen i et fysisk nærvær. I kirken skal vi sidde med to meters afstand, når vi skal synge. Og det skal vi da! Altså synge! Det har blandt andet betydet, at jeg holder flere konfirmationsgudstjenester, altså at jeg deler mit hold på 21 op i fire hold, så de kan tage flere gæster med OG synge!

Men hvad er det da ved sangen, der er så godt? Det er selvfølgelig oplevelsen af fællesskab. Vi synger sammen. Vi opløftes og får energi. Der er så mange aktiviteter, der kan dræne os for energi, men ikke sang – den får vi energi af, og man bliver tilmed glad. Det skyldes de smukke melodier, der kan hensætte en i enten en svævende drømmeagtig eller i en munter og livfuld stemning. Musik udtrykker følelser, både vemodige og jublende følelser. Dertil kommer de mange gode tekster, der er fulde af poesi og vid. Man kan simpelthen blive visere af at synge, for man præsenteres for ord, som man enten kan genkende sig i, eller som udvider ens horisont.

Sang kan samle, når vi holder af melodien og samtykker i indholdet. Men sang kan også splitte, hvis vi ikke kender melodien og ikke kan identificere os med indholdet – hvis den for eksempel er for nationalromantisk (når man selv er inkarneret EU-tilhænger) eller for religiøs (når man selv er hårdnakket ateist) eller for landboagtig (når man elsker storbyen) osv. Det forstår jeg, men heldigvis har vi så mange forskellige sange/salmer/viser/popsange, at der er noget for enhver smag og holdning. Men inden man dømmer en sang ude for hurtigt, synes jeg lige, man skal give såvel melodi som vers en chance til. Jeg har selv som barn sunget mange sange/salmer, som jeg ikke forstod noget som helst af, men jeg elskede melodien. Med årene blev jeg klogere, og indholdet åbnede sig ligeså langsomt for mig.

Nu ved jeg godt, at langsomhed ikke er en kernekvalitet i dagens højhastighedssamfund. Men når det gælder musik/melodi og poesi/litteratur er det altså nødvendigt at sætte tempoet ned, hvis man for alvor vil kunne værdsætte en sang. Det kan også blive for overfladisk, hvis det kun er den mest iørefaldende melodi, man gider at høre eller synge med på. Det er ikke, fordi jeg er en snob eller meget finkulturel. Et godt eksempel på en popsang af god kvalitet er den vindende Grand Prix-melodi ”Dansevise” fra 1963. Vi kender den alle, og ser straks Jørgen og Grethe Ingmann for vort indre blik. Her er teksten faktisk både letforståelig og underfundig, og melodien er let og smuk, men rent faktisk ret kompliceret. Det samme kan man sige om mange af Beatles’ og Abbas melodier, som vi gerne vil synge med på, men også nemt kan komme til at kløjs i.

Men hvornår får vi lov til at synge sammen igen – sådan rigtigt? Det står hen i det uvisse, desværre.

Dog, afsyngelse af hyldestsange for H.C. Ørsted kommer snart til at ske. Jeg har sammen med H.C. Ørsted Selskabet udskrevet en sangkonkurrence, hvor sangskriverne opfordredes til at skrive en ny hyldestsang til H.C. Ørsted i anledning af, at vi i år fejrer 200 - året for hans opdagelse af elektromagnetismen. Der er indkommet mange fine forslag, og de fire bedste vil blive præsenteret og sunget i fællesskab fredag den 14. august kl. 18.30 i Rudkøbing kirke – på H.C. Ørsteds fødselsdag. Sangskriverne kommer og fortæller om den vanskelige proces, det er at skabe en sang, der både er poetisk, original, sangbar og en hyldest til H.C. Ørsted, hans opdagelse og betydning. Vi må være 57 i Rudkøbing kirke, når der skal synges. Så det er først-til-mølle-princippet, der gælder. Og så skal vi synge sammen og gerne af fuldhals! Vi håber på en festlig og fornøjelig sangtime.

Men ellers vil jeg da opfordre alle til at finde sangbogen (eller Iphone’n!) frem derhjemme og synge nogle af de skønne sensommersange sammen med familie og venner. Og så ellers hygge med lækker grillmad og et par flasker rosé – så kan vi til sidst sikkert synge helt uden sangbog og f.eks. slutte med at mindes Bent Fabricius Bjerre ved at nynne temaet til Matador.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø For abonnenter

Gratis madordning i børnehaverne og to millioner til løft i ældreplejen: Nu er Ærøs budget på plads

Annonce