Annonce
Ærø

Klumme: Jeg bor på Ærø, selv om min adresse er i København

Julie Skaar, Motorfabrikken Marstal. Foto: Melissa Hegge

Det er svært at forestille sig noget, der får mig til at føle mere ærøsk end at være i selskab med det gode skib Samka og folkene ombord. Derfor var det måske også en smule paradoksalt, at et af de emner, der blev debatteret på skibsdækket på årets folkemøde i Allinge, var spørgsmålet om ”dobbelt kommunalt statsborgerskab”. Altså hvad man stiller op, hvis man føler sig knyttet til to forskellige steder i kongeriget Danmark og gerne vil have bopæl og bidrage med skat i begge kommuner. Og gerne vil slippe for spørgsmålet ”bor du her fast?”

Mit eget liv er et godt eksempel på den splittelse mellem to steder, som man er knyttet til af både kærlighed og praktikaliteter. Min kæreste og jeg har både et helårskolonihavehus i Brønshøj, som vi holder utroligt meget af, og et hus i Ommel, som vi holder mindst lige så meget af. Men selvom jeg tilbringer 85 procent af min tid på Ærø for at arbejde på Motorfabrikken Marstal og 15 procent i København, så er det min kæreste, der passer sit arbejde på DR i København det meste af tiden, som rent faktisk har sin adresse på Ærø. Og jeg vurderer, at flere som os har lyst til at dele deres ”kommunale statsborgerskab” i to dele og ikke lade folkeregisteradressen bestemme, hvor man bor fast.

For mig at se skal det arbejde foregå på to forskellige niveauer. Det ene er den hårde, politiske vej, hvor man forsøger at ændre nogle af de strukturelle og administrative faktorer, som står i vejen for et lidt mere løst tilknytningskrav til en hjemkommune. Det sker for eksempel gennem debatterne på folkemødet og mødet med beslutningstagere. Den anden og lidt blødere metode handler om os ærøboer selv. For vi kan hjælpe processen på vej, hvis vi kan ændre vores syn på, hvornår man hører rigtigt til på øen.

Det sker ganske ofte, at jeg bliver spurgt ”Jamen, flytter du ikke snart til Ærø da?”, og det undrer mig, for jeg bor stort set fuld tid på Ærø. Men det må jo betyde, at skillelinjen går ved, om man har sin adresse på Ærø eller ej. Jeg mener, at det er på tide med et opgør med den tænkning, fordi den gør os blinde for alle de ressourcer, vi som ø og samfund bliver tilført i kortere eller længerevarende perioder fra de folk, som slår sig ned her – adresse eller ej. Vi må gøre op med ”enten eller-tænkningen” og starte med at tænke i ”både og”.

For eksempel er der mange, som hver dag tager turen til Ærø og udgør vigtig arbejdskraft, men de tager færgen hjem igen, når arbejdsdagen er omme. Der er et hav af feriehusejere, der kommer hele året rundt, og som ved gud er langt bedre til at besøge vores caféer og restauranter udenfor sæson end mange fastboende, fordi de godt ved, at de skal støttes, hvis vi vil have lokalt liv og kunne servicere turister hele året rundt.

Så mens vi venter på det officielle Danmark, vil jeg opfordre til, at vi på Ærø går i gang med integrationsarbejdet for dem med dobbelt statsborgerskab. Lad os gøre alt, hvad vi kan for at give dem følelsen af at høre til her. For tilhørsforholdsmusklen skal trænes og plejes, så den ikke bliver slap og ugidelig. Så lad os sammen åbne dørene til alle øens fantastiske foreninger og fællesskaber for de HF-søfartselever, pendlere, freelancere, feriehusejere, ærøelskere, digitale nomader og andre, som kommer til øen i kortere eller længere tid, så de får nye lokale bekendtskaber og relationer.

Og når vi så kender hinanden bedre, håber jeg, at det bliver irrelevant at spørge: ”Bor du her fast?”

Annonce
Det sker ganske ofte, at jeg bliver spurgt ”Jamen, flytter du ikke snart til Ærø da?”, og det undrer mig, for jeg bor stort set fuld tid på Ærø. Men det må jo betyde, at skillelinjen går ved, om man har sin adresse på Ærø eller ej.

Blå bog

Julie Skaar er født i 1985 på Ærø. Hun er uddannet cand.mag. i dansk med profil i kommunikation fra Københavns Universitet.

Julie Skaar købte i 2017 sammen med Nina Andersen og Lone Søndergaard Motorfabrikken Marstal, hvor hun i dag er fondsdirektør for Fonden Motorfabrikken Marstal og projektleder for det maritime iværksætterhus Dynamo.

Derudover sidder hun i bestyrelsen i hjemstavnsforeningen Ærøforeningen.

Hun bruger mestedelen af sin tid på Ærø, og hun har hus i Ommel med kæresten Lasse Bøgeskov Andersson.

Når hun ikke er på Ærø, opholder hun sig i København, hvor hun gennem seks år har drevet talentprogrammet Generation Turbo for entreprenante unge i hovedstadsområdet.

Annonce
Forsiden netop nu
Langeland For abonnenter

Eks-borgmester om fyret kommunaldirektør: - Der var et eller andet, der sagde mig, at det ikke ville fungere

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Flere politiske legekammerater søges på Ærø

Det er gået nogenlunde som ventet, men det gør ikke udfordringen mindre for Ærøs borgmester Ole Wej Petersen (S). Hans ellers jævnt sikre flertal smuldrer, og nu viser det sig meget tydeligt, når der skal træffes tætte beslutninger i kommunalbestyrelsen. Den korte version er, at borgmesteren og hans allierede løber ind i politiske øretæver, fordi de kommer i mindretal. Det gør de, fordi den tidligere socialdemokrat Jens Weiss bruger sit frie mandat, og nogle gange betyder det altså, at han stemmer imod den gruppe, han egentlig er en del af. Situationen skaber problemer for borgmesterpartiet, der jo i forvejen er temmelig vingeskudt, fordi to af fire medlemmer har forladt partiet. Reelt kan det de kommende to år betyde, at Ole Wej Petersen bliver låst i borgmesterrollen, fordi hans handlemuligheder er voldsomt indskrænkede. Er der blot et medlem af konstitueringsgruppen, der stemmer imod Socialdemokratiet, er der overhængende fare for, at borgmesteren ikke kan gennemføre den politik, han ønsker. Der findes ikke en løsning, som er ligetil, men Ole Wej Petersen har brug for nye venner i kommunalbestyrelsen. Ikke fordi han kommer til at være i lommen på Jens Weiss, men fordi hans handlerum bliver voldsomt indskrænket, hvis Jens Weiss hele tiden sidder med den afgørende stemme. Afstanden mellem de to grupper i kommunalbestyrelsen er til at få øje på, og det vil også kræve, at der sluges en kamel eller flere, hvis borgmesteren hele tiden skal række hen over kløften, men spørgsmålet er, om det dog ikke åbner flere muligheder, hvis der bygges en bro. Erfaringerne med disse mere dynamiske flertal, hvor borgmesterpartiet i videst mulig udstrækning forsøger at samle brede flertal hen over politiske kløfter, er mange. I Svendborg havde den daværende borgmester Curt Sørensen (S) en tilsvarende udfordring i hans regeringstid i 2010-2013. Her stod det tidligt klart, at samarbejdet mellem Socialdemokratiet og Enhedslisten var fuld af konflikter, og der gik derfor ikke lang tid, før Curt Sørensen måtte række ud efter især Venstre og Det Konservative Folkeparti. Det udløste naturligvis også konflikter, men forligene blev landet, selv om de måske ikke var helt så røde, som borgmesteren nogle gange kunne ønske sig. Men sådan er det jo med kompromisser. Ole Wej Petersens borgmestertid har ikke været en badeferie, og der er stadig to års tid tilbage af den og tre budgetforlig, der skal landes. Der bliver altså nok af udfordringer med at samle gode og solide flertal. Derfor kan en af de strategiske problemstillinger, han gør klogt i at vie lidt af sin tid til, være, at han overvejer, hvordan han kan skaffe sig flere politiske venner i kommunalbestyrelsen. Ellers kan vejen frem mod næste valg til kommunalbestyrelsen blive fyldt med bump og store huller.

Annonce