Annonce
Langeland

Klumme: Hvorfor gør vi en forskel?

Hans Jakob Clausen. Foto: Michael Bager

For cirka en måned siden havde jeg et indlæg her i avisen. Ikke om mit erhverv som landmand, men min fritidsinteresse gennem rigtig mange år, nemlig Hjemmeværnet. Jeg skrev om, hvad der motiverer mig og mine hjemmeværnskammerater til at blive ved med at stille op, når der er brug for os. I dagens klumme vil jeg komme ind på vores organisering, opgaver og hvorfor vi selv mener, at vi gør en vigtig forskel.

Lad mig først slå fast, at Hjemmeværnet er en del af Danmarks forsvar og støtter først og fremmest Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet i løsningen af en række opgaver. Hertil kommer, at Hjemmeværnets frivillige også bidrager til samfundet beredskabet ved at støtte civile myndigheder som for eksempel Politi, Skat og Beredskabsstyrelsen. Hjemmeværnet er ligesom det faste forsvar inddelt i værn; Hærhjemmeværnet, Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet.

Hjemmeværnet er en udløber af modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig, og i kølvandet på Danmarks befrielse den 4. maj 1945 stillede modstandsbevægelsen krav om, at bevægelsen blev omdannet til et Hjemmeværn.

Annonce

Blå Bog

Hans Jakob Clausen er uddannet landmand og arbejder i dag som landmand bosiddende Kragholm ved Rudkøbing.

Sidder i bestyrelsen hos Landbrugsforeningen Centrovice, hvor bestyrelsen driver den politiske dagsorden og kæmper for indflydelse på vilkårene for landbruget både lokalt, regionalt og landspolitisk.

Hans Jakob Clausen er desuden medlem af Odd Fellow Ordenen i Rudkøbing og er involveret i Flyverhjemmeværnet.

Hjemmeværnet er, som navnet siger, først fremmest en frivillig, militær organisation, der værnet om Danmark. Men gennem snart en del år, har Hjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet også løst opgaver i udlandet. Især har vi været indsat flere steder f.eks. i Afghanistan, Irak, Mali og Kosovo, hvilket der nok er mange, som ikke er klar over.

Senest, for mit eget værns vedkommende, Flyverhjemmeværnet, har vores flyvende eskadrille været med som en del af Danmarks bidrag til Frontex-samarbejdet. Den Flyvende eskadrille har med en besætning på syv frivillige og en ansat de seneste to år i august måned overvåget farvandet ved den spanske sydkyst for at begrænse menneske- og narkosmuglingen der. I år skal de i samme opgave i september indsættes på Sardinien.

Jeg har været medlem i mere end 25 år og altid i Flyverhjemmeværnet. Mit engagement stammer fra en levende interesse for fly og forsvaret af Danmark. Ligesom det øvrige Hjemmeværn er Flyverhjemmeværnet til stede i hele Danmark i form af omkring 30 frivillige eskadriller. Flyverhjemmeværnets faste stab har til huse på Vordingborg Kaserne og Flyvestation Karup. Eskadrillerne er tilknyttet en militær flyvestation eller civil lufthavn, men kan sendes ud til opgaver i hele landet, når der er brug for det. På nær den Flyvende Eskadrille, som har et fly på Flyvestation Aalborg og i Roskilde, er vores kerneopgave bevogtning.

Flyverhjemmeværnets frivillige modtager en specialiseret uddannelse i militære og civile lufthavnes særlige forhold, så de kan indgå i beredskabet indenfor og udenfor hegnet. Det kan f.eks. også dreje sig om bevogtningen af en nødlandet helikopter, hvilket sker ikke så sjældent. Man kan sige, at vores bevogtningskapaciteter kan inddeles i tre kompetenceniveauer. Bevogtningsdelinger, som er grundkernen i Flyverhjemmeværnets støtte til Flyvevåbnet og som bruges bredt til bevogtningsopgaver i både militært og civilt terræn. Bevogtningsassistenter, som uddannes og samarbejder med Flyvevåbnets egne bevogtningsassistenter om sikkerheden på Flystationerne. Hundeførere, som indgår som et væsentligt led i en fredsmæssig bevogtning af flystationer og andre af flyvevåbnets installationer, som f.eks. radarhoveder, hvor hundens hurtighed kan udnyttes.

Endelig har vi Flyverhjemmeværnet Security Force, som er en meget mobil bevogtningsstyrke, der blandt andet hurtigt kan afsøge, rense og bevogte et område ude i terrænet.

Flyverhjemmeværnet råder også over et musikorkester, som både afholder koncerter og spiller ved særlige arrangementer som f.eks. den 4. maj.


Den nationale opgaveløsning og forståelsen af samme har i lange tider haft trange kår. Men behovet er der stadig, nok mere nu end i mange år.

Hans Jakob Clausen, klummeskribent


Min eskadrille her på Langeland, ligesom de to andre på Fyn, har som hovedopgave at bevogte Flyvestation Skrydstrup. Det er lidt langt væk, kunne man sige, men en bevogtningsopgave af længere varighed vil foregå i skiftehold. I samarbejde med Flyvevåbnet træner vi målrettet for at kunne løse denne opgave. Men hvorfor bevogtning af en Flyvestation, og er det overhovedet realistisk, at et angreb vil finde sted?

Den nationale opgaveløsning og forståelsen af samme har i lange tider haft trange kår. Men behovet er der stadig, nok mere nu end i mange år. Vi har været igennem flere trusselsbilleder siden murens fald, og nu er det store fokus asymmetriske trusselsbilleder i form af terrorisme.

Man er kommet i tanke om, at vi også skal kunne forsvare os hjemme i Danmark. Men hvem passer på flyvestationerne, når flyvevåbnets fly løser opgaver ude i verdenen, hvilket faktisk er tilfældet i dag? Der er i højeste grad brug for Flyverhjemmeværnets frivillige bevogtningssoldater.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce