Annonce
Ærø

Klumme: Har du talt med en politiker i dag?

Vi kender det måske alle sammen. Nytter det noget at tale med dem? Lytter de til mine holdninger? Stoler jeg mere på en jordemor, en bibliotekar eller kassedamen?

Jeg taler om politikere.

De færreste fra erhvervslivet ønsker at træde ind i politik. Et image, der ligger op ad telefonsælgere og bilsælgere, tiltrækker ikke mange. Mange løber skrigende bort, specielt når det handler om lokalpolitik. Det politiske klima er hårdt, trusler og nedgørende personlige bemærkninger i byrådssalen fylder ofte debatten. Kan man ikke argumentere eller tåle at blive sagt imod med valide argumenter, er et personligt angreb ofte et middel til at svare igen.

Opfattelsen er, at man skal være hårdhudet for at være politiker og særligt lokalpolitiker. Jeg vil hellere vende den om og sige, at man bør udvise en vis portion dannelse, etik og politisk tæft, hvis man vil være med til at skabe et godt samfund.

Ingen tvivl om, at dem der "ofrer" deres liv i kommunalpolitik, bruger uanede timer på at sætte sig ind i tingene og gå til møder. Det er et modigt kald. Lokalpolitikerne er dem, der sørger for, at vores demokrati bevæger sig, og at der bliver taget stilling til tingene.

På de sociale medier florerer ofte lokale facebookgangstere; borgere der tilsyneladende uden forståelse for demokratiet og lokale tiltag tager udgangspunkt i sig selv og egne behov. Sjældent er fællesskabet i fokus, og at vi samlet skal løfte i flok. Gangsternes kværulerende facon mangler tit modforslag og en konstruktiv dialog. Mit indtryk er, at blodtrykket er højt, ledsaget af en håbløs idealisme og nærmest et had til det politiske rum. Det har altid en negativ, nedbrydende effekt.

Den interessante indsigt er, at vi hver især kan være med til at forme fremtiden ved at styrke demokratiet og dialogen i det offentlige rum. Derfor er det naivt at tro, at man på de sociale medier eller i et hadsk læserbrev endog kan gøre en forskel eller kan styre og forme samfundet. Jeg vil kalde det snæversynet. Jeg opfordrer til at komme ud i virkeligheden og møde politikeren i øjenhøjde. Det skaber troværdighed.

Det kan være opløftende og godt for ens viden og indsigt at tale med de politikere man deler værdier med, og på den anden side kan det være en øjenåbner at tale med sine modstandere. Det skærper interessen begge veje, og det skaber en større diversitet i det lokalpolitiske rum. Det handler jo mest af alt om at skabe vores samfund og et fællesskab, der gavner og styrker vores demokrati.

Bliver vi i vores lille rede her på Ærø, så er vejen til at tale med en politiker meget kort og ligetil. Jeg har utallige gange mødtes med både venstre- og højrefløjen og jeg taler blandt andet med Lennart, Peter, Bent, Leo, Minna, Mads, Inga, Jens og Søren. Det er ikke på grund af politisk holdning, jeg undgår nogen, nej, jeg har måske ikke haft spørgsmål eller emner til diskussion.

Alle lokalpolitikerne har modtaget en "nybygger" som mig med åbne arme. Vi har haft uenigheder men også enighed og forståelse. Jeg har altid fået gode indsigter med hjem og en forståelse for det demokrati, der er med til at skabe vores samfund.

Få et møde med borgmesteren i København - glem det. Her på øen skriver eller ringer du, og få dage efter sidder du med en kop kaffe i hånden og taler over bordet med en lyttende politiker. Det er en kæmpe fordel i vores lille kommune, og det skal udnyttes.

Tag ja-hatten på og tal med en politiker i dag. Det er godt for humøret og helbredet, og det skaber et fællesskab og et grundlag for en lysende fremtid.

Annonce
Derfor er det naivt at tro, at man på de sociale medier eller i et hadsk læserbrev endog kan gøre en forskel eller kan styre og forme samfundet. Jeg vil kalde det snæversynet. Jeg opfordrer til at komme ud i virkeligheden og møde politikeren i øjenhøjde.

Blå bog

Peter Fröhlich, født på Mors i 1956. Er uddannet på Skolen for Brugskunst i design og grafik (Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler) og tog afgang i fotografi på School of Visual Arts i NewYork sidst i 80’erne.

Har haft en karriere i international branding, identitet og forretningsudvikling som han stadig beskæftiger sig med. Er tilknyttet Syddansk Universitet og Medie- og Journalisthøjskolen i København som censor.

Laver også brød og holder bagekurser under navnet Brødsheriffen.

Flyttede fra Nordsjælland til Ærø i 2017. Er gift med Mette og har tre børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Gør mere reklame for den lokale ungdomsuddannelse

I øjeblikket sidder tusindvis af unge mennesker og overvejer, hvilken ungdomsuddannelse de skal begynde på efter dette skoleår. Langt de fleste - næsten tre fjerdedele - vælger en gymnasial uddannelse. Der er frist for at søge den 1. marts, og valget er vigtigt. Det er immervæk nogle ret definerende år, hvor man lærer en masse fagligt og om sig selv, og derfor er der mange overvejelser, man skal gøre sig, inden man sender ansøgningen af sted. Der er derfor ikke noget at sige til, hvis de unge mennesker har lidt ondt i maven eller har brug for nogle ekstra lange snakke med deres forældre, inden de træffer det vigtige valg. På Ærø er der grund til at have særligt ondt i maven. Her har der i årevis været en tradition for, at skulle man have en gymnasial uddannelse, så skulle man selvfølgelig over på den anden side af sundet. Og konsekvensen af det er, at så skal man også flytte hjemmefra. Det kan der jo komme nogle meget selvstændige og modne unge mennesker ud af, men det er altså bare tidligt at flytte hjemmefra, hvis man blot er 15 eller 16 år. Men der findes jo gode alternativer til at bo for sig selv, vil mange måske indvende. For eksempel er der mange elever med ærøsk baggrund, der bor på kostskole, blandt andet i Nyborg, ligesom der er en mindre koloni af ærøboer på kollegier i Svendborg. Men uanset hvordan man vælger at indrette sig på den anden side, indebærer det en tilværelse væk fra familien i dagligdagen. Og det er ikke alle, der er parate til det i en så ung alder. Derfor er det også vigtigt, som hf-lærer P.T. Reimer Jensen slår til lyd for i dagens avis, at gøre opmærksom på, at der altså findes et alternativ på Ærø, så man kan blive hjemme i trygge, vante rammer to år længere end ellers. Det alternativ hedder HF & VUC og findes i Marstal. Og hvis man er interesseret i søfart, kan man endda tage den tre-årige "blå" hf. På Ærø hører man om unge mennesker, der kommer hjem efter et mislykket ophold på fastlandet, fordi de ikke trives på grund af hjemve eller andet. Det er ikke noget at skamme sig over, men kan alligevel give knubs og skrammer i selvværdet. Det er synd og kan undgås ved at benytte sig af det lokale uddannelsestilbud. Og hvis man derefter kommer til at mangle et niveau i et fag eller to for at komme ind på sin drømmeuddannelse, kan man altid supplere op. Det er ingen katastrofe. Tværtimod er man modnet med tiden og mere parat til at videreuddanne sig. Både hf selv og den lokale folkeskole, Marstal Skole, og uddannelsesvejledere og kommunen bør derfor gøre langt mere ud af at informere om det lokale tilbud. Det er godt for hf, det er godt for de unge, og det er godt for øen.

Ærø For abonnenter

HF & VUC på Ærø ramt af besparelser: Lærere sat 25 procent ned i tid og løn

Annonce