Annonce
Svendborg

Klumme: Gudme all inclusive

Betina Iroisch Kristensen. Klummeskribent for Fyns Amts Avis. FOTO: Andreas Bastiansen
Annonce

Jeg er tilflytter til Gudme og bor her på 10. år og for hvert år der går, bliver jeg mere og mere vild med at bo her.

Jeg er født og opvokset i Odense, og det har altid været meget utænkelig for mig at flytte derfra, da jeg betragtede mig selv som bybo. Jeg arbejdede et par år i en mindre landkommune på Vestfyn, da jeg var nyuddannet sygeplejerske, og det virkede meget fjernt for mig at kunne trives udenfor byen.

I en alder af 28 år mødte jeg min kæreste og flyttede til Gudme, og det har jeg aldrig et sekund fortrudt. Den nordøstlige del af Svendborg rummer alt, hvad hjertet begærer.

Vi har den skønneste natur i vores nærområde og mange steder tæt på os med adgang til vand. Her er rig mulighed for gode gåture i og omkring skov og vand. Vi har åbne og bølgende marker, så langt øjet rækker - det er noget nær det skønneste syn. Når jeg drejer fra motorvejen ved Kværndrup og kører hjem forbi Mullerupskoven, hvor jeg også ofte passerer rådyr, så sænker skuldrene sig og der indfinder sig en ro. En ro som vores område på mange måder emmer af.

Gudme nævnes allerede helt tilbage til noget af det tidligste historie omkring 200-400 år e.Kr. Vi har Gudmekongens Hal, og her er fundet utallige arkæologiske fund igennem tiden. Lige såvel som de øvrige byer omkring Stokkebækområdet er rige på kulturhistorie. Vi har en kulturhistorie, som godt kunne dyrkes meget mere og profileres meget bedre, end hvad der sker i dag. Her er plads til det.

Vi er et godt og tæt lokalmiljø. Her bor så mange mennesker, der gerne vil vores byer og fællesskabet og bakker om vores lokalsamfund. Der er også rigt på et alsidigt foreningsliv, som arrangerer en masse gode aktiviteter for både børn og voksne, og der er mange ildsjæle, som forsøger at bakke om aktiviteter.

Så hvad mere kan man næsten ønske sig?

Jeg tror, at hvis jeg spørger de helt unge, der bor her i byerne, så savner de, der sker noget mere, eller som minimum en større mulighed for at kunne tage til de større byer uden at være afhængig af at kunne blive hentet. I de år, jeg har boet her, er antallet af busafgange blevet reduceret, og det er sådan i dag, at der ikke kører busser i weekender og helligdage. Det er et stort afsavn at ville forbinde by og land i vores kommune meget bedre. Det ville også skabe mulighed for at tiltrække mere turisme og tilflyttere.

I min optik er offentlig transport også et vigtigt element i at være tilflytningsattraktiv til de mindre byer i kommunen, så man ikke nødvendigvis behøver to biler i en husstand for at køre til job. Øget fokus for bedre offentlig transport, vil også ramme godt i forhold til de mange indsatser for at forbedre klimaet.


I min optik er offentlig transport også et vigtigt element i at være tilflytningsattraktiv til de mindre byer i kommunen, så man ikke nødvendigvis behøver to biler i en husstand for at køre til job.


I klimapolitikken fra Svendborg Kommune beskrives, hvordan den private bilisme vejer tungt i CO2-regnskabet, der er besluttet flere indsatser for at sænke den private bilisme. Jeg tror på, at flere og bedre muligheder for at benytte bus, også vil kunne ændre en hel del på den private bilisme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce