Annonce
Dette er en klumme. Den udtrykker skribentens holdning.
Langeland

Klumme: Glem ikke de afghanske kvinder

Hanne Davidsen, tidligere sognepræs, er dagens klummeskribent. Foto: Katrine Becher Damkjær

Der sker mange grumme ting ude i verden lige nu. Vi har med rette stærkt fokus på Ukraine. Krig er altid grufuld, og det er tæt på. Der sendes appeller om hjælp ud hver eneste dag, og rigtig mange er villige til at handle. Det er godt.

Men i ly af den opmærksomhed som Ukraine får, går det næsten ubemærket hen, at Taleban i Afghanistan trin for trin fratager de afghanske kvinder deres rettigheder. Det sidste, vi har hørt om, er indførelse af påbuddet om, at alle kvinder skal bære burka. Burka er en klædedragt, der dækker kvinden fra top til tå. Hun kan kun se ud gennem et lille netgardin, der er sat for øjnene.

Dette påbud vidner om et kvindesyn, der foragter og nedværdiger kvinden. Kvinden betragtes som et væsen, der besidder en seksualitet, der skal tæmmes. Kvinden og hendes seksualitet ejes af hendes mand, der har ejendomsret over såvel kvindens krop som ånd. Dette kvindesyn er ifølge Taleban dikteret af Koranen, altså Allah selv, så det kan ikke diskuteres. Set med vestlige øjne er det klart, at en sådan kulturel og religiøs praksis skal bekæmpes.

Annonce

Kvinderne fratages helt basale menneskerettigheder.

Hanne Davidsen, tidligere sognepræst

Jeg ved godt, at der i Europa findes reformvillige muslimer, men de er desværre i mindretal, og de har ingen magt. Men mit håb er da, at de med tiden vil få held med at gennemføre reformer. Ændringer af islam, nye fortolkninger, nye praksisser skal komme indefra. Det er en hård kamp, som mænd og kvinder må gå sammen om at udkæmpe.

Det Europæiske Menneskerettighedsråd offentliggjorde i januar i år en række af de tiltag, som Taleban har indført, og som har ramt de afghanske kvinder hårdt:

1. Forbud mod at vende tilbage til betalt arbejde.

2. Flertallet af piger nægtes undervisning fra 7.-12. klasse.

3. Krav om at en mandlig værge skal følge kvinder, når de bevæger sig i det offentlige rum.

4. Forbud mod af bruge offentlig transport uden at være ledsaget af en mandlig værge.

Blå bog

Hanne Davidsen er fhv. sognepræst

1985 i Langå-Øksendrup-Svindinge pastorat

1993 Mårslet pastorat

2015 Rudkøbing-Simmerbølle pastorat

Formand for Åben Himmel – Foreningen til Kirkespillets Fornyelse siden 1997.

Kvinderne fratages således helt basale menneskerettigheder. Deres selvbestemmelse er totalt frataget dem. Kvinder kan ikke uddanne sig, tage betalt arbejde, færdes frit. De skal blot tie og underordne sig. Det er svært at sætte sig ind i, hvordan det må være sådan helt at have mistet sin frihed. Tænk dig: Du kan ikke bare tage bussen og køre, hvorhen du vil. Du er totalt overvåget. I hjemmet finder du måske et fristed, men kun hvis din mand er solidarisk med dig og selv føler sig krænket af de nye regler. Kvinderne er havnet i en frygtelig klaustrofobisk tilstand. Der er tale om systematisk krænkelse af deres rettigheder. Det er kønsbaseret vold. Overholdes disse regler – sammen med burkapåbuddet – ikke, risikerer også kvindernes mænd straffe som bøder, fyring eller fængsling.

Nu er der måske en og anden, der kan huske, at apostlen Paulus sagde, at kvinder skal tie i forsamlinger. Det er rigtig, men det er 2000 år siden. Kristendommen har udviklet sig, og i dag er over halvdelen af folkekirkens præster kvinder. Og jeg er sikker på, at der i de taler, der i øjeblikket bliver holdt i kirkerne for drenge og piger i anledning af deres konfirmation, bliver lagt vægt på ligeværd, anerkendelse og respekt. Både drenge og piger får i de danske kirker at vide, at de er elsket uden forbehold, uden betingelse. Uanset køn, status, hudfarve, etnicitet, alder anerkendes vi, som dem vi er. Sådan er kristendommen ikke hierarkisk, men inkluderende og forudsætter gensidig respekt og ligestilling.

Annonce
Ærø For abonnenter

Dengang 'Anna' af Marstal forliste: Søfolk kæmpede 36 timer efter kollision med hval

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

32-årig mand varetægtsfængslet: 18 gange har han smadret ruder i kommunens kontorer

Sport For abonnenter

Uimodståelig Mathias Gidsel tilbage - og GOG viser sig som seriøs DM-kandidat

Langeland

Debat: Det er for mig vigtigt, at Danmark ikke mister betydning og anseelse ved at stå udenfor

Sport For abonnenter

GOG-kommentar: Så fik de travlt hos Danske Spil

For abonnenter

Nødråb fra virksomheder: Vi ved ikke, om vi kan få råvarer om en måned. Eller hvad de koster. Og om leverandøren findes om et år

Langeland

Anmeldt for vold: Lokal bådejer angreb havnefogeden

Svendborg For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Flot gave fra erhvervslivet kan løfte GOG, Rabbits og kulturlivet endnu højere op

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Navne

Justina Vitonyte og Steffen Møller skal giftes

Langeland For abonnenter

Brugsen i Rudkøbing leverer største overskud nogensinde: - Alt flaskede sig

Cirkusrevy uden Ulf og Lisbet: Velsmurt underholdning, men ingen latterkramper

Faaborg-Midtfyn

Ægtepar satser stort og køber partneren ud: - Vi har satset alt, vi ejer - og lidt til

Ærø For abonnenter

Her er ugens bolighandler på Ærø

Ærø

Efter episode i Odense: Flere hjertestartere bag lås på Ærø er nu på vej udenfor

Annonce