Annonce
Debat

Klumme: Generation Måske

Anna van Deurs. Klummeskribent for Fyns Amts Avis. FOTO: Andreas Bastiansen

“20 års fødselsdagsfest”. Begivenheden popper op på min Facebook, og instinktivt tager jeg mig selv i at svare “deltager måske”. Der er tre måneder til. Så griner jeg af mig selv. Måske. Et ord der har fyldt rigtigt meget det sidste år. Så meget, at Smilla Orloff og jeg har skabt en teaterforestilling af samme navn. For ønsker vi at være Generation Måske? Vi er vokset op med udtryk som “You Only Live Once”, “Just do it“ og serier som Hannah Montana, hvor hovedpersonen konsekvent lever et dobbeltliv for at få “the best of both worlds”. Og vi er ikke den første generation i verdenshistorien, der kan have svært ved at vælge. Som Sartre skrev: ”ikke at vælge er også at vælge”. Men i 2021 bør vi så skrive ”måske at vælge”? Jeg har tidligere taget til flere fester på en aften for at slippe for at tage stilling. Et forsøg på at få “the best of both worlds” og undgå fravalget.

Når vi inviteres til en begivenhed på Facebook, er det muligt at svare “deltager måske”. En lille knap med stor betydning for måden, vi behandler hinanden og fællesskabet på. En knap, der flittigt bliver brugt og med en indbygget frygt hos den, der arrangerer. Hvad nu, hvis de 30 “måske deltagende” aldrig dukker op? Smilla og jeg kan som unge ikke gå ind og ændre knappen på Facebook, men vi kan skabe dialog om måden, vi bruger den på i vores fællesskaber. Derfor skabte vi, før verden gik i stilstand, teaterforestillingen “MÅSKE” om den grobund af utryghed, et måske efterlader. For hvad er det, der er så farligt ved at vælge – og er det overhovedet OK ikke at melde klart ud? Rammen om forestillingen er en nytårsaften. Der er købt kransekage og champagne, men hvor mange skal man egentligt dække op til med 30 “måske deltagende”? Inspireret af Brecht’s episke teater presser vi i forestillingen publikum til at tage stilling. En scene sætter den genkendelige tøjkrise på spidsen, hvor vi giver publikum al magt til at bestemme vores outfit via stemmesedler. Til vores store morskab oplevede vi flere gange publikum, der både hev en rød og grøn stemmeseddel i luften. Stemte blankt. Stemte måske.

Vi er unge i en verden fuld af muligheder, og det kan godt føles svært at vælge rigtigt. Jeg oplever, at vi er mange, som ”tygger drøv” på vores tanker. Det tager vi op i scenen “skal jeg have et sabbatår?”. For hver ny tanke tager vi et tyggegummi i munden, til vi til sidst er ved at kvæles i udskudte beslutninger og muligheder. Men hvad hvis vi slet ikke skulle bruge energi på beslutninger? I vores research udforskede vi ansvarsfralæggelse ved en hel dag at overlade alle beslutninger til en lykkehjuls-app. Pølsehorn eller sandwich til frokost? Dejligt let - lykkehjulet bestemmer. En ting er at lade tilfældighederne bestemme, frokostmenuen- men hvad sker der egentligt, hvis vi også lader lykkehjulet bestemme vores etik? Nogle blandt publikum taber underkæben, da vi i forestillingens klimaks overlader etiske dilemmaer til et lykkehjul: “Der er en stor chance for, at mit barn har downs. Skal jeg vælge en abort?”. Imens svaret synker ind, slår rådhusklokkerne 12. Akkompagneret af fyrværkeri hopper vi ned fra bordet. Et øjeblik er vi ekstatiske over det nye år, en ny begyndelse. Så kigger vi os omkring. I tonerne til “Der er et yndigt land”, går det op for os, at ingen af de “måske deltagende” nåede at dukke op.

Annonce

Generation Måske er os, der er voksne i morgen og skal indgå aktivt i vores demokrati, hvor fundamentet er, at vi har en stemme og vælger at bruge den. Men det kræver, at vi kan tage stilling. Jeg har nu skiftevis trykket “deltager” og “deltager måske” til min venindes 20 års fødselsdagsfest. Prøvet på at tage stilling, men der er tre måneder til, og hvis der er noget, jeg har lært det seneste år, så er det, at verden hele tiden ændrer sig.

Vores forestilling havde premiere på Nørregaards Teater den 5. marts 2020, hvor vi jokede med, at pandemien ville tvinge os til at aflyse. Så gik verden i en tilstand af stilstand. I september lykkedes det os at spille for de studerende på Den Frie lærerskole, men så var det som om, at verden trykkede “måske” igen. De skoleforestillinger, vi skulle have spillet i oktober, blev først rykket til februar, så til april. Derfor har vi nu taget en beslutning. Forestillingen “MÅSKE” er definitivt aflyst. Og det føles faktisk rigtig rart. Det kan godt være, at vi ikke kommer til at spille flere forestillinger, men vi har lært at tage en beslutning og sige fra, når et måske bliver for langtrukkent.



Generation Måske er os, der er voksne i morgen og skal indgå aktivt i vores demokrati, hvor fundamentet er, at vi har en stemme og vælger at bruge den. Men det kræver, at vi kan tage stilling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Møder massiv kritik: Ingen vil have jobbet - nu søger kommune politibetjente til at passe voldsom og autistisk borger

Annonce