Annonce
Langeland

Klumme: Fra sønderjysk efterkrigs barn til velfornøjet langlænder

- Min far var jernbanemand og var netop den dag i tjeneste på stationen. Han fik ret hurtigt stoppet slagsmålet og udbad sig ret så bestemt en forklaring, lyder det i dagens klumme af Anker Nielsen fra Bagenkop, der reflekterer over tiden som sønderjysk efterkrigs barn til velfornøjet langlænder. Arkivfoto: Anna Stærbo
Annonce

Tid og sted blev totalt definerende for min barndom. Født den 26. maj 1946 - 1 år og 21 dage efter Danmarks Befrielse. Fødeby: Kliplev. 10 km. nord for den dansk/tyske grænse. I et Sønderjylland, hvor dansk og tysk levede side om side.

Ikke uproblematisk for de voksne. Der var en del mellemværender fra "de 5 onde år". Nogle tyske familier var så overbeviste nazister, at de havde kugler på juletræet med nazi-symboler. Portræt af Hitler - hagekors - og tekst: Sieg Heil".

Vi børn af min årgang levede i lykkelig uvidenhed om alt dette. Dertil kommer, at børn som bekendt fødes fordums fri. Vi trivedes sammen dansk og tysk gennem hele min barndom. Jeg erindrer blot een batalje med rod i det nationale:

Vi var 11-12 år. Havde forladt Kliplev Skole og gik nu på Realskolen og "den tyske skole". Begge i Tinglev. Vi rejste med tog i skole. En dag var der opstået uenighed, men jeg erindrer ikke årsagen. I hvert fald begyndte "vi danskere" at råbe: "Tyske pak mæ æ knippel å æ nak". Noget vi havde hørt de større børn råbe, da vi selv var 4-5 år.

På et tidspunkt blev det for meget for Hans Werner, der gik på den tyske skole. Han råbte:" Hold jeres kæft eller I får tæsk". Vi holdt ikke kæft. Vi var kun lige steget af toget, da Hans Werner fik alvorligt fat i kraven på mig. Jeg fik en ordentlig gang bank og en markant blodtud. Alt imens stod alle andre skolebørn - dansk og tysk-i skøn samhørighed - og heppede på de to kamphaner.

Min far var jernbanemand og var netop den dag i tjeneste på stationen. Han fik ret hurtigt stoppet slagsmålet og udbad sig ret så bestemt en forklaring, og efterfølgende måtte jeg noget slukøret tage "dommen" til efterretning. "Det var godt Hans Werner. Så kan han måske lære at opføre sig ordentligt". Dagen efter gik livet videre som sædvanligt.

Det forholdt sig meget anderledes mellem Kliplev drengene og dem fra nabobyen Bjerndrup. Især når vi spillede fodbold mod hinanden. Det var "ren krig". Desværre mødte der aldrig ret mange "Kliplev-fædre" op som tilskuere til kampene. "Bjerndrup-fædrene" derimod mødte talstærkt op. De råbte og overdængede os med de mest infame skældsord. Det var direkte skræmmende. Det hele bundede naturligvis i en totalt forfejlet lokal patriotisme.


Der er slætt it så woued. Det er gallt glant.


Begrebet kan bestemt være noget positivt. Man føler, man hører til. Føler sig godt tilpas. Man er stolt af og ubetinget loyal over for lokalområdet. Når lokal patriotisme bliver negativ, bliver man aggressiv mod folk udefra. Der er hverken plads til humor eller selvironi.

Jeg har hørt grumme fortællinger om bagenkoppernes lokalpatriotisme. Eksempelvis var der "bål og brand", når en ung "bahnkopper" langt om længe fik sagt til familien, at vedkommende var blevet kæreste med en fra Humble.

Helt så grelt er det ikke mere, men der er især blandt de ældre, en ikke helt lille snert af det tilbage. Martha og jeg har boet 18 år i Bagenkop. Af to gange sågar. Flytningen hertil anden gang er da virkelig udtryk for en ubetinget kærligheds erklæring til Bagenkop og til Langeland (vi vidste jo hvad vi gik ind til).

Vi betragter hele øen som en enhed.  En del af de "indfødte" trækker i samme retning. At skabe enighed og samhørighed. Lad mig nævne håndbold-træner Karsten Hansen fra Bagenkop som et godt eksempel. Han vier store dele af sin fritid til at fremme samarbejde klubber imellem.

Visionære tilflyttere spiller ligeledes en vigtig rolle. Tilflyttere er upartiske om man så må sige. Tag Langelands mange kunstnere som eksempel. De er i deres virke med til at bygge bro henover usynlige, lokalpatriotiske grænser. De medvirker lidt kækt sagt til at "kitte Langeland sammen".

Alle fremsynede mennesker på "vor ø" vedligeholder en altafgørende, livgivende proces set i relation til Langelands fremtid og overlevelse. Som eet sammenhængende, stærkt og dynamisk lokalsamfund.

Et samfund, hvor jeg, tilflytteren, i den grad føler mig hjemme. Som langlænder "med sønderjysk accent". Der er slætt it så woued. Det er gallt glant.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Corona-eksperten: Sådan kan vaccinen komme til at ændre din hverdag

Annonce