x
Annonce
Klumme

Klumme: Fasanen er invasiv

Den danske fauna er under konstant forandring. Arter forsvinder og nye kommer til. Så længe mennesket ikke aktivt deltager i denne forandring (udryddelse og spredning) er der tale om helt naturlige ændringer, på linje med dem, der har været en del af den store fortælling gennem 3,8 milliarder år.

Landet, som vi kalder Danmark, har end ikke ligget det samme sted på kloden altid. Vi finder spor efter arter, der har levet i vores geografiske område, dengang det lå langt sydligere end i dag.

I mellemtiden har Danmark gentagne gange været dækket af store ismasser. I sidste mellemistid (Eem tiden) var temperaturen noget højere end i dag, og Danmark husede fx neandertalere og arter som kæmpehjort, dådyr, skovnæsehorn og skovelefanter. Efter denne varme mellemistid, kom den hidtil seneste istid (Weichsel), der under sin maksimale udbredelse dækkede hele Danmark og ryddede landet for Eem-tidens dyre- og planteliv.

Senere blev Danmark i perioder isfrit og husede her fx Saiga-antiloper, uldhåret næsehorn, uldhåret mammut, halsbåndslemming, steppebison, moskusokse og rensdyr. Alle de nævnte arter er forlængst forsvundet fra Danmark i takt med et varmere klima og menneskets jagt på især de større dyr.

Den største og mest dramatiske ændring i en enkelt arts udvikling, skete da vi som art gik fra et liv som jægere og samlere til at blive hyrder og agerdyrkere. At tæmme dyr og gøre dem til produktionsdyr samt at rydde skov og lægge landet under plov, banede vejen for en ekspansiv udnyttelse af naturen.

Arter har til alle tider på egen hånd spredt sig ud over kloden. Det er sket efterhånden som deres muligheder for føde og andre vilkår gjorde det muligt. Sådan har det været, lige indtil vi mennesker blev i stand til at foretage lange rejser uden for vores hjemland og vende tilbage med ny viden og nye arter i bagagen.

Der er i dag mere end 2500 ikke-hjemmehørende arter i Danmark. Alle bragt hertil af os og vores handelspartnere. De fleste af dem er helt bevidst bragt til landet. Nogle af arterne kommer hertil uden at det skaber problemer for vores natur. De arter der skaber problemer kalder vi for invasive.

For at kunne kategorisere en art som invasiv, skal den være bragt til landet fra sin oprindelige naturlige udbredelse. Dertil kommer at den skal have en målbar negativ effekt på hjemmehørende arter eller funktioner i et økosystem. For at skabe et ensartet mål for graden af invasiv karakter, har Miljøstyrelsen bedt et tværfagligt panel om at udarbejde et invasiv-indeks baseret på seks kategorier; “Spredningspotentiale”, “Levestedets bevarings- eller naturværdi”, “Påvirkning af hjemmehørende arter”, “Påvirkning af økosystemfunktioner”, “Økonomiske effekter og helbredseffekter”. Hver kategori vurderes med en score på 1-3 point, hvor 3 er den mest negative effekt. Hvis en art har en samlet scoret på 7 point i alt vil den blive kategoriseret som invasiv. Hvis den samlede score er på 14 så er arten i kategorien ”mest skadelige” og dermed ”black-listed”.

Søger man lidt ihærdigt på Miljøstyrelsens hjemmeside, kan man finde et Excel-ark med en revideret udgave fra 2019 af den nationale liste over ikke-hjemmehørende arter i Danmark. Af disse 2545 ikke-hjemmehørende arter (både dyr og planter) er 202 invasive.

Under overskriften De Invasive Arter viser miljøstyrelsen 91 billeder af angiveligt ”alle” invasive arter. Eksemplerne er ikke allesammen de mest skadelige invasive arter (dem er der i alt 66 af).

Men blandt de 91 afbildede arter finder vi fx sibirisk jordegern med en score på ”bare” 9. Når nu det sibiriske jordegern er valgt, kan man undre sig over, at fasanen ikke er blandt de afbildede, da den har en score på 12. Her er med andre ord tale om, at fasanen kan have så store jagt - og samfundsøkonomiske interesser, at dette går forud for naturhensyn. Måske dette er grunden til at den ikke fremhæves som et eksempel på en invasiv art. Tager man naturbeskyttelsesbrillerne på er det tankevækkende, at der hvert år udsættes 850.000 fasaner i den danske natur, når nu de er invasive.

Naturama sætter fra april 2020 fokus på den danske fauna, og i særdeleshed på de ikke-hjemmehørende og 22 af de invasive arter samt dem, som vi anser som nye danske arter.

Seniorforsker og forfatter Thomas Bjørneboe Berg, Naturama. Foto:Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Danmark længe leve

Jeg har altid været taknemmelig og stolt over at være født i Danmark. Som pensionist i ”risikoalderen” er min taknemmelighed blevet forstærket i denne alvorlige coronatid. Efter udbringning af et ”leve” er der tradition for, at et ”hurra” følger efter. Et ”hurra” betyder, at man giver udtryk for ”hyldest /begejstring” . Efter min mening er der netop i dagens Danmark god mening i at udbringe adskillige ”hurra'er”. Først og fremmest til regeringen med statsministeren, finansministeren og sundhedsministeren i spidsen. De trådte i karakter med en meget hurtig indgriben - såvel for sundheden sundheden som med økonomiske tiltag. I samme forbindelse skal også roses det samlede folketing, som fra yderste venstre til yderste højre har udvist stor ansvarlighed. Det er demokrati og solidaritet i bedste danske forstand. ”Hurra” sendes også til de dygtige og ansvarlige personer vi lige pludselig har fået kendskab til via TV og presse. Fra Sundhedsstyrelsen, myndighederne, faglige organisationer, arbejdsgivere og medarbejdere. Repræsentanter fra stat, regioner og kommuner. Jeg er dybt imponeret af deres viden, energi og samfundssind. Jeg føler mig tryg ved at se – og ikke mindst at lytte til - og efterleve de anbefalinger, vi alle modtager. Sidst et kæmpe ”hurra” til de mennesker, der befinder sig i den såkaldte ”frontlinje”. Mennesker, der udfører et arbejde, som er vigtig for, at så mange som muligt kommer igennem krisen i god behold. Jeg tænker ikke mindst på området sundhed og pleje. Også medarbejdere inden for transport, ”nødvendig” butiksåbning og medie verdenen fortjener ros, - og det samme til de selvstændige og virksomheder, som udviser kreativitet med produktudvikling og nye tiltag for at fastholde sine medarbejdere. Omsorgen for hinanden er stor – frivillige ”tilbyder” sig i stort antal, og jeg er sikker på, at vi kan overføre mange af de udfordringer, vi udsættes for i disse uger til noget positivt, når vi har fået bugt med denne grimme coronavirus. Inden længe vil der komme meninger om mange af de initiativer, der er igangsat, set fra ”bagklogskabens klare lys”. Jeg er sikker på, det ikke vil ændre på min respekt for de forhold, jeg har beskrevet. God påske. Og til alle unge og gamle: Lad os vise sammenhold ved at holde afstand.

Annonce