Annonce
Debat

Klumme: Er Ærø klar til at blive moderne?

- Nu er jeg voksen og måske mere kynisk, men erindrer ikke, at min barndom blev værre af, at der kom en Netto, lyder det fra Eli Poulsen i denne klumme. Arkivfoto: Trondur Dalgard.

Er Ærø klar til at blive moderne? Jeg mindes i min barndom, kunne jeg cykle med Sebastian bag på cyklen over til dragen foran store Claus for at købe flødeboller, og når der var fundet pant nok så ned til lille Claus for at købe to is med to kugler. Da jeg blev 13 stadig to mand på en cykel, ned og købe cigaretter og ryge dem i den nye havn.

Pludselig kom Netto, i stedet for at køre i store Claus cyklede vi i Netto og købte “croissanter” og så vinter OL.

Da jeg var 15, gik jeg på efterskolen i Marstal, og hver fredag gik jeg i Lollipop og købte slik, og i weekenden når vi skulle smugryge, købte Jesper, der lignede en voksen, cigaretter, som vi røg nede på havnen i Marstal. Når det var søndag, gik vi ned i Guldbageren og købte brunsviger, som vi med et smil på læben nød ved Eriks Hale med solen i horisonten.

Nu er jeg voksen og måske mere kynisk, men erindrer ikke, at min barndom blev værre af, at der kom en Netto, og Ærøskøbing er fra mit perspektiv måske mere levende nu, end den var før?


Vores slagter blev ikke lukket, fordi at Netto havde billigt kød, men fordi kvalitet og prisen ikke stemte overens.

Eli Poulsen


Havnefronten i Marstal vil klart blive anderledes, men det er da fedt, at man har vurderet, at Marstal kan klare en detailhandel mere? Det ville kunne være med til få liv på havnen, og turisterne ville kunne lægge penge på Ærø, i stedet for at tage discount-ting med fra Tyskland.

Hvis man er bange for, at et større behov skal dækkes, en arbejdsplads kan blive en realitet, så er det en lang og sej kamp, der skal kæmpes!

Vores slagter blev ikke lukket, fordi at Netto havde billigt kød, men fordi kvalitet og prisen ikke stemte overens. Nu har vi en dygtig slagter i Brugsen, der mere end gerne vil gå det ekstra skridt for at tilfredsstille. Bagerne lukker ikke på grund af bake-off. Det er tit, jeg ser tomme hylder hos vores bagere, fordi at det er et godt produkt, de leverer. Flere valg appellerer til flere folk, og flere folk giver vækst. Vækst giver overskud og tilflytning, så lad os være åbne over for nye tiltag og alternativer!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce