Annonce
Langeland

Klumme: En verdensfjern indstilling hos Fynbus

Velkommen til den moderne verden, hvor ældre mennesker kan blive sat af – også i bogstavelig forstand, lyder det fra biblioteksleder Anni Bagge Jensen.
Annonce

For år tilbage brugte jeg Fynbus hver dag for at komme på arbejde. På trods af fyldte busser oplevede jeg altid rare og ordentlige chauffører, som hjalp, hvor de kunne.

I begyndelse af corona-tiden var der ingen trafik. Busserne kørte tomme rundt, bilerne stod i garagerne, ja selv på fortovene var der meget stille. Den næsten totale nedlukning var en realitet. Enkelte erindrede de bilfrie søndage i 70’erne. Dette var dog noget andet, og det føltes skræmmende, for hvad mon der ville ske? Uvisheden var stor.

Vi ved i realiteten ikke noget endnu. Men ét ved vi dog: kommunikation er svært – også for Fynbus.

Det er klart, at der skal tages forholdsregler for chaufførerne som for alle andre medarbejdere. Men det er yderst problematisk at nægte at tage imod gængs betaling, som kontantbetaling stadig er. Forbrugerombudsmanden udtaler:

”Kontantreglen er ikke suspenderet på grund af coronavirus. Forbrugerombudsmanden er opmærksom på, at coronavirus har skabt en ekstraordinær situation, hvor mange virksomheder har gjort meget for at mindske smitterisikoen og vise samfundssind. Kontantreglen er imidlertid ikke suspenderet på grund af coronavirus. Hvis en kunde kun har kontanter at betale med, skal butikken derfor tage imod kontanterne, hvis den også tager imod kort- og mobilbetalinger.”

Jeg er klar over, at her menes butikker. Men hvorfor ansatte i offentlig transport skulle være mere udsatte end de butiksansatte, der har arbejdet hele tiden, kan jeg simpelthen ikke begribe. Uagtet regeringens bud i øvrigt.


Lider Fynbus af total mangel på forståelse for vilkårene for andre end dem, der har adgang til computer?


Det er rigtigt, at ældre blev frarådet at tage offentlig transport den første tid. Det ændrer ikke ved, at nogen skal bruge offentlig transport, da de ikke har andre muligheder. Det kunne også være ældre, der heller ikke har mulighed for at bruge computer og bestille et rejsekort som f.eks. min svagtseende svigermor. Hun kunne således ikke betale med kontanter, da hun for første gang efter corona ville med bussen, da der blev åbnet mere op. Heldigvis gik det hende ikke som i Svendborg. Hun fik lov at komme både med ud og hjem igen, tak til dem, der viste konduite, selvom det sikkert er fyringsgrund.

Men her er det, at kommunikationen svigter.

Hvem har fortalt os – eller hende – at man pludselig ikke kunne bruge kontanter mere. INGEN. Vi greb derfor chancen, da Fynbus kom helt ud til Sydlangeland. De to ansatte fra Fynbus måtte kæmpe med storm og regn, men det lykkedes os at få et kort bestilt – dog ikke en tank-op-aftale, da de ikke måtte tage imod bankoplysninger. Når min svigermor havde modtaget kortet med posten – efter 10-14 dage – skulle hun ringe til Fynbus og opgive bankoplysningerne. Heldigvis kunne vi sørge for, at hun kom sikkert hen og tilbage til den lille pavillon på p-pladsen, der var ved at blæse væk, og vi kan hjælpe hende med at få det sidste på plads.

Lider Fynbus af total mangel på forståelse for vilkårene for andre end dem, der har adgang til computer og er en del af det moderne it-samfund? En temmelig overlegen/verdensfjern indstilling. Velkommen til den moderne verden, hvor ældre mennesker kan blive sat af – også i bogstavelig forstand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Over halvdelen af de corona-ramte kender ikke selv smittekilden

Annonce