Annonce
Langeland

Klumme: En vandretur med hoved og hale

Jette Purup. Foto: Kristina Holt.
Annonce

Som tilflytter skal jeg være forsigtig med at skrive noget kritisk om Langeland, tror jeg. Jeg må jo gerne mene, at Møns vandre-attraktion, Camønoen, er lidt opreklameret. At Hærvejen bliver kedelig syd for Vejen. At det kan være svært at finde overnatning langs Gendarmstien.

Heldigvis må jeg også gerne erklære, at mit livs bedste vandretur gik Langeland rundt. 139 afvekslende, udfordrende kilometer langs kysten. Ad badevenlige sandstrande, på digekroners trampestier og gennem lyse, kystnære skove. På udmattende rullesten og i vandkanten med våd sok.

HOBITTEN BILBO fra Tolkiens eventyrlige Ring-univers mente, at det er en farlig ting at gå ud af sin dør: ”Hvis man ikke holder sine fødder tilbage, er det ikke til at sige, hvor man ender.”

Det passer bare ikke, når vi snakker Langeland rundt. Det er nemlig helt sikkert, at du ender, hvor du begyndte, og farligt er det ikke. Du møder (formentlig) hverken orker, elvere eller drager, til gengæld finder du (desværre) nok heller ingen magisk ring i hatbakkens indre.

En Tudserende, en skydebare eller sumpet rørskov kan spærre din vej, men er kysten ufremkommelig, går du lidt tilbage, finder en sti eller vej ind i landet, holder øje med kysten og søger tilbage, når du får chancen.

Og hvis du ellers respekterer privatlivets fred og svarer ordentligt, når en ophidset lodsejer skælder ud og siger, at du skal gå din vej (jeg har dog aldrig mødt sådan én på Langeland), altså, hvis du overholder naturens færdselsregler, får du unikke oplevelser, som er forbeholdt den, der bruger sine fødder, for eksempel:

  • Langelands nordligste punkt på Hou Strand, hvor Langelandsbælt og Kattegat mødes. Spidsen flytter sig ligesom Grenen på Skagen; de lokale siger, at vandet ind imellem bliver ”ternet”.
  • Landtangen ved Keldsnor på Langelands sydspids, som afgrænser Keldsnor fra Østersøen. En travetur på ca. 1 kilometer med rige fugleoplevelser og kig til en særegen gravhøj.
  • Ristinge Hale - den vestligste del af Ristinge-halvøen. En trampesti fører ud til halens spids. Ved lav vandstand kan du vade videre til Storeholm (dog kun 15. juli-1. marts).
  • Dæmningen ved Henninge Nor. Et 600 meter langt vidnesbyrd om dengang, langelandske bønder kæmpede for at indvinde nyt land.
  • Næshoved på vestkysten nord for Klausebølle. Et markant fremspring på kysten; en klint med en storslået udsigt fra bænken på toppen og med det nye vådområde Holms Mose i baglandet.

Hvis jeg endelig skal skrive noget kritisk (og det skal jeg jo ikke, hellere noget konstruktivt): Langeland Kommune bør se at få den populære vandrerute Øhavsstien ført videre sydpå fra Klæsø, helst helt ned til de vilde heste på sydspidsen.

VANDRING ER EN LISE for sjælen og sundt for kroppen. Filosoffen Søren Kierkegaard var måske lige lovlig frisk, da han erklærede: ”Der findes ingen tanke så tung, at man ikke kan gå fra den.” Men han tilføjede: ”Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.”

Det sidste tror jeg på.

BLÅ BOG

Jette Purup er født i 1951. Journalist og pensionist.

Har arbejdet i bl.a. Danmarks Radio samt på Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis og Øboen.

Er aktiv i bl.a. Alternativet og Langelands Sti-venner.

Har sammen med Jesper Ansbæk udgivet ”En fodtur Langeland Rundt langs kysten” og et kort med 29 vandreture på Langeland, Strynø og Siø.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Styrelse slår fast - skoler bør aflyse alle lejrskoler og klassefester

Annonce