Annonce
Langeland

Klumme: Efter valgfesten – groteske scener og rigtige prioriteringer

Anni Bagge Jensen er dagens klummeskribent. Arkivfoto: Anna Stærbo

Kommunalvalget er nu overstået (samt regionsvalget og ældrerådsvalget). Det kan ikke komme bag på nogen overhovedet, medmindre de har været blinde og døve i de forgangne uger, at der – især – har været kommunalvalg på programmet.

Her i det fynske har vi været heldige, at TV2 Fyn og de to fynske aviser slog sig sammen om at lave fælles arrangementer. Det blev gjort godt, det var en fest at deltage (fremfor en boksekamp, som det nogle gange bliver fremstillet som), og det var opløftende at deltage i.

P4 Fyn kørte deres eget løb, men der var alle steder fra fuld fokus på det vigtige i at tage stilling, at forholde sig til valget og i sidste ende at stemme. På trods af corona har der været en flot valgdeltagelse, godt hjulpet på vej af såvel landsdækkende som regionale og lokale medier.

Annonce

Tak for den fokus, der blev fastholdt.

Heldigvis har der også været landsdækkende interesse for KV21 med gode reportager fra hele landet. Demokratiet, og måske især det nære, har stadig betydning og bør fylde. For det er der, det påvirker os ude i kommunerne.

Blå bog

Anni Bagge Jensen er biblioteksleder, Langeland Bibliotek.

Begyndte som bibliotekar i 1982 på Langeland Bibliotek.

Fra 2001-2011 arbejdede hun på Svendborg Bibliotek.

Næstformand i Repræsentantskabet for Fyns Amts Avis.

Har skrevet klummer for avisen siden 2008.

Og en stor tak til alle de mange kandidater, der har brugt tid og hjerteblod på at sætte sig selv i spil, vove et øje – og udsætte sig selv for risikoen for at blive valgt fra. De sociale medier har i disse dage været fulde af dem, der er glade for valget. Men også af dem, der er skuffede, hvilket er fuldt forståeligt. Det er både kendte, garvede politikere og helt nye, der må den tur igennem.

Det medførte groteske scener med journalister, der trykkede næsen flade på vinduerne og manisk rapporterede (i mangel af bedre), om den ene politiker smilede til den anden.


Inden længe skal det vise sig, hvordan det kommer til at fungere. Jeg er glad for, at Langeland Kommune er kommet helskindet igennem de spændende forhandlinger på valgnatten med æren i behold, som det ser ud, uden rævekager, knive i ryggen eller andre grimme sager. Vi har brug for, at der er fuld fokus på det bedste for vores kommune fremfor personlige sym- og antipatier eller ting, der skal betales tilbage.

Når det er sagt, var det tåkrummende at følge den misforståede Se&Hør-journalistiske metode a la dyneløfteri, der blev praktiseret fra både DR og TV2. For det første udråbte de kommuner på forhånd til at være noget nær Balkan-områder og havde åbenbart instrueret den udsendte journalist om at optræde som de værste sladderjournalister.

Det medførte groteske scener med journalister, der trykkede næsen flade på vinduerne og manisk rapporterede (i mangel af bedre), om den ene politiker smilede til den anden, eller om de rejste sig op. Helt fantastisk var det, da det skuffende viste sig, at de i Kerteminde kunne finde ud af det i nogenlunde orden inden midnat. I skrivende stund ved jeg ikke, om de springer i målet, men det er en anden sag i forhold til dækningen på valgaftenen.

Det må gerne forbedre sig til næste gang. Vel skal vi tæt på – men ikke så tæt på, at man maser sig med ind i lokalet. Det viste sig da også, at da jeg om natten ikke kunne vente og ville finde ud af, hvem der blev borgmester på Langeland, kunne jeg finde det på vores lokale avis’ hjemmeside. Tak, Fyns Amts Avis og tak til den lokale redaktion for den rigtige prioritering.


Annonce
Langeland For abonnenter

Forslag om statslig lånegaranti på huskøb: - Det er et godt skridt på vejen, men det gælder ikke erhvervsdrivende

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Aftale om støjskærm endeligt på plads: Forventes færdig i 2023

Ærø For abonnenter

Dyr dame: Ellen er 40 millioner dyrere end planlagt

Sport

OB har den ene støvle i pokalsemifinalen

Svendborg

Solouheld i Svendborg: Politi og beredskab massivt til stede

Flertal afsætter én milliard til trængte sygehuse

Langeland For abonnenter

Her er ugens bolighandler på Langeland

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Langeland For abonnenter

Her er ugens seneste regnskaber fra Langeland

Faaborg-Midtfyn

Bentes brunsvigere blev et stort hit: Men nu er det slut - bageri lukker ned efter 26 år

Se Danmark: Danmarks måske billigste gård

Debat

Klumme: Der er håb derude

Sport For abonnenter

Søndagsnavne med flere folk fra Hall of Fame i Ådalen og italiensk glæde over Christian Eriksens optræden samme sted

Sport

Svendborg Rabbits sejrer ovenpå corona-nedtur: - Jeg skal ikke lægge skjul på, at det ikke blev den kamp, vi havde håbet

Annonce