Annonce
Debat

Klumme: Det kommer altid bag på os, når der endelig kommer snevejr på vores breddegrad

Hans Jakob Clausen. Foto: Michael Bager

Her gik man og troede, med hele den debat om klimaforandringer, at CO2-forurening gjorde, at vi ikke skulle have vinter længere. Men man kan jo ikke altid stole på, hvad forskere, meningsdannere og vejrprofeter ytrer sig om efter deres beregninger om klima og vejr.

Men jeg skal da love for, at både i januar og februar kom Kong Vinter til Danmark. De senere år har vi jo hverken haft frost eller sne af betydning, så især i forhold til frostvejr skulle vi i år tage vores forholdsregler med hensyn til vores biler med vinterdæk. Andre redskaber, som bruges i landbruget, skulle også huskes at blive frostsikret. Men ligeledes kommer jeg til at tænke på mine afgrøder på marken, da vi ikke rigtig har haft vinter de senere år. Her tænker jeg på, om planterne ude på marken er robuste nok til at kunne klare den hårde frost, men dette får vi afprøvet i år.

Blå Bog

Hans Jakob Clausen er uddannet landmand og arbejder i dag som landmand bosiddende Kragholm ved Rudkøbing.

Sidder i bestyrelsen hos Landbrugsforeningen Centrovice, hvor bestyrelsen driver den politiske dagsorden og kæmper for indflydelse på vilkårene for landbruget både lokalt, regionalt og landspolitisk.

Hans Jakob Clausen er desuden medlem af Othellologen i Rudkøbing og er involveret i Flyverhjemmeværnet.

For et par år siden blev jeg spurgt om jeg kunne tænke mig at være med i et vinterberedskab, som var kørsel med sneplov, og dette mente jeg nok, at jeg kunne afsætte tid til, da det er yderst sjældent, at der kommer sne i de mængder, som dengang vi var børn. Der husker vi det som om, der altid var meget sne. Men med de klima-forandringer/temperatur-stigninger nu til dags er der ikke meget behov for snerydning. Det kommer altid bag på os, når der endelig kommer snevejr på vores breddegrader, og især når telefonen ringer først på natten, hvor der er behov snehjælp. Så er det lige op af sengen og få smurt sig en god madpakke, for ingen ved jo, hvornår snevejret samt fygningen har lagt sig. Så er det på med det varme tøj og afsted med sneploven mod snemasserne, hvor legebarnet godt kan komme op i én. Men jeg har jo et ansvar for, at snemasserne bliver flyttet, så hr. og fru Danmark kan færdes på nogenlunde forsvarlig vis.

Når vi kører derude i snemasserne, møder vi dem, som ikke har nået at få skiftet deres dæk til vinterdæk og hvilket problem det medfører. Men omvendt møder vi heldigvis også de mere rutinerede, som også viser hensyn til vores arbejde. Der  er også en lille håndfuld som gerne vil vise sig (her-kommer-jeg-typen), som så må lære vinterens strabadser på den hårde måde. Når man har kørt i sne en god lang dag/nat, hvor det ofte kan være svært at orientere sig, fordi man bliver træt i øjnene, når man skal holde fokus på omgivelserne, kan man let blive sneblind.


Heldigvis har der været et godt snelag på vores vinterafgrøder, hvilket også beskytter planterne mod den ubønhørligt frost og vind, der har været i en længere periode.


Heldigvis har der været et godt snelag på vores vinterafgrøder, hvilket også beskytter planterne mod den ubønhørligt frost og vind, der har været i en længere periode. Grundlæggende er jeg af den opfattelse, at vinterafgrøderne nogenlunde har klaret sig igennem vinterens strabadser, som de står lige nu. Det næste er så, om vi kan have en lille forventning om, at den hårde vinter har ramt de skadedyr, som vi bøvler med om foråret ude i vores afgrøder. Den måde, som vinteren er kommet på og arter sig på i år, er på ingen måde nogen katastrofe. Det eneste der kan ske, er, at vi får de nye kartofler nogle dage senere i år, men det kommer vi os nok over.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce