Annonce
Ærø

Klumme: Det har været en øjenåbner at skille sig af med bilen

Klummeskribent Karen Voetmann tager ofte cyklen mellem Ærøskøbing og Marstal. Foto: Anders C. Østerby

De fleste af os værdsætter vores bil som det kit, der får en travl hverdag til at hænge sammen. Jeg har selv tilhørt den gruppe og har fragtet børn og mig selv til at hav af pligter og arrangementer. De seneste 20 år har jeg kørt tusindvis af kilometer til og fra meningsfyldte jobs, det meste af tiden i et køretøj med læderindtræk, automatgear, fartpilot og lækker lyd i højtalerne. Alligevel blev jeg så voldsomt træt af at køre bil, at jeg sagde farvel til den og gik over til cykel, gåben og offentlig transport.

Det har været noget af en øjenåbner! Ikke forstået på den måde, at det er gået op for mig, hvor elendig offentlig transport eller vejret i Danmark er, men nærmere, at min bil og det jeg har brugt den til, slet ikke var det hjælpemiddel, som jeg troede den var.

Paradoksalt nok var bilen en tidsrøver af de helt store, mestendels fordi der var så sindssygt meget shit man lige skal, når man har bil, men også fordi man ikke kan koncentrere sig om ret meget andet end at køre, når man kører, og der går meget tid med det. Trafikken er intens i myldretiden, hvor de fleste af os selvsagt opholder os på motor- og indfaldsveje, så det går langsomt, mens man sidder der kofanger mod kofanger og bliver småirritabel.

Jeg bor ikke på en offentlig hovedtrafikåre. Alligevel oplevede jeg en kvalitativ forbedring af de helt store ved at afhænde bilen. I dag er det mig en gåde, hvorfor mange af os insisterer på at bruge bilen som primært transportmiddel. De ting mange af os, mig selv inklusive, efterspørger mere af i en travl hverdag blev lige pludselig let tilgængelig, ja, det kom nærmest helt af sig selv. Mere tid til mig selv, motion, udeliv, tid til at fordybe sig i en bog: Jeg skammer mig næsten ved at skrive det, for det lyder så frelst, men jeg fik tid til at være mindful og reflektere flere gange hver dag.

Alt det gode kom dog i en lidt anden form end jeg forestillede mig. Der blev cyklet og gået et hav af kilometer og kørt i bus og tog i timevis. Væk var kampen for at nå en time til fitness, som jeg hadede lugten af, og sofa/roman-modellen, hvor jeg alligevel faldt i søvn. Væk var Ikea lørdag formiddag. Man kan nå at læse virkelig mange bøger i toget, hvis man pendler dagligt. Den daglige motion er integreret i den daglige drift. Man får nemt 10-12 km til fods på én dag eller får 18-20 km i benene på cykel. I min bil havde jeg fået det indtryk, at regnbyger altid var meget voldsomme, men faktisk kan man cykle og gå det meste af året. Den langsomme transport til fods eller på cykel flere gange dagligt giver små pusterum, som virkelig er vederkvægende for det moderne menneske. Jeg har ikke følelsen af at gå glip af noget. De ting, jeg virkelig vil, skal jeg nok komme til, og så slipper jeg for at deltage i en masse, jeg rent faktisk kun halv-gider.

Bevares! Det er ikke rent guld hele tiden. Nogle gange mangler jeg en bil for at komme uden for lands lov og ret, og så er jeg nødt til at trække på netværket. Det er angstprovokerende virkelig at skulle være et sted og ikke kunne komme derhen uden det tager 18 timer med offentlig transport. Andre gange kommer der en voldsom byge eller det blæser så meget, at jeg ankommer og ligner noget, katten har slæbt ind. Værst er det, at der somme tider er mennesker i tog eller bus, der insisterer på at tale så højt, at litterær fordybelse er umuligt.

Men når alt kommer til alt, så er det blevet afgørende at færdes uden bil. Livet med bil er, efter min bedste overbevisning, voldsomt overvurderet.

Annonce
De ting mange af os, mig selv inklusive, efterspørger mere af i en travl hverdag blev lige pludselig let tilgængelig, ja, det kom nærmest helt af sig selv. Mere tid til mig selv, motion, udeliv, tid til at fordybe sig i en bog: Jeg skammer mig næsten ved at skrive det, for det lyder så frelst, men jeg fik tid til at være mindful og reflektere flere gange hver dag.

Blå bog

Karen Voetmann, født 1969, er oprindeligt fra Himmerland.

Er uddannet cand.mag. i dansk og kinesisk fra Københavns Universitet og har derudover en uddannelse som marketingøkonom fra IBA i Kolding.

Hun har arbejdet som tour-guide i Kina og højskolelærer og efter sine uddannelser med salg og markedsudvikling for forskellige internationale virksomheder, blandt andet med Østasien som område.

Flyttede i starten af 2019 fra Haderslev til Ærø, hvor hun i forvejen havde feriehus.

Driver i øjeblikket bed & breakfast fra hjemmet i Ærøskøbing.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Dengang: Håndskrivende forfatter

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Godt initiativ af Ærøexpressen

Det er nogle entreprenante mennesker, der står i spidsen for Ærøexpressen. Først lykkedes det dem at skrue en forretningsmodel sammen, der har gjort det muligt at oprette ruten mellem Marstal og Rudkøbing, og nu har de ganske logisk tænkt et skridt videre. For hvad gør de gående passagerer, der skal videre til Svendborg, når først de er gået i land i Rudkøbing? De tager selvfølgelig en bus. Som Ærøexpressen har entreret med. Ja, det virker jo logisk, men derfra til at lave en økonomisk realistisk model er der et lille stykke vej. Fra at lave modellen til reelt at kunne føre den ud i livet er der yderligere et stykke vej. Men det ser ud til, at det bliver en realitet, at passagerer, der rejser fra Marstal til Rudkøbing, formedelst en merbetaling på 15 kroner kan blive fragtet videre til Svendborg. Det lyder overkommeligt. Og det lyder fornuftigt. Kunderne skal jo have den bedst mulige oplevelse og bedst mulige service. Tiden vil naturligvis vise, om modellen er interessant nok for tilstrækkeligt mange af passagererne på ruten. Men antallet af mennesker, der skal rejse med videre fra Rudkøbing til Svendborg, for at konceptet kan holdes bæredygtigt, er ganske begrænset. Seks passagerer for at være helt præcis. Det lyder som et forsigtigt og jordbundet skøn, og det er ganske fornuftigt. For det er svært at forudse hvor mange, der faktisk kan være interesseret i tilbuddet. Det bliver meget spændende at se, hvordan færgeruten bliver modtaget. Opbakningen har været stærk og imponerende - der skal en hel del til for at banke så stort et projekt sammen helt fra bunden. Samtidig er det også tydeligt, at der ikke hviles på laurbærene. Planerne fintænkes og udvides. Det er jo også sådan noget, der skal til, når et produkt skal optimeres, og det skal den slags projekter. Successen afhænger nemlig af, hvor stærk en pakke, kunderne kan få serveret. Og hver gang der bygges en forbedring på produktet, stiger sandsynligheden for, at det bliver en succes også. Om alt går vel sejles den første tur fra Marstal til Rudkøbing om en måneds tid, og der kan kun krydses fingre for, at alt går vel. Allerede nu er det dog værd at nikke anerkendende for det forarbejde, der er gjort, og de tiltag, der er sat i søen for at give passagererne den bedst mulige service. Det ser allerede nu lovende ud. Nu venter vi bare på jomfruturen.

Annonce