Annonce
Langeland

Klumme: Det, der burde være så let og naturligt for os alle, kan være så svært

Ida Friis, Nordenbro. Privatfoto.

Jo mere jeg er i naturen, des større bliver mit behov for at være naturlig og være i flow med naturen. Jeg vil være mere ude i den, spise mere naturligt, for JEG ER jo en del af naturen. Jeg oplever, at jo mindre jeg er i naturen, jo mere fjerner jeg mig fra mig selv.

Derfor går jeg ved stranden langt væk fra andre mennesker. Omkring mig er skoven, vandet, stranden fyldt med sten og det lysende fyr på spidsen af det sydlige Langeland. Det er stadig mørkt. Jeg er der blot, helt stille, i nuet sammen med mine to hunde som en lille bitte del af en kæmpe stor verden. Omgivet af naturen – det er en vild følelse, for hvad er natur egentlig for en størrelse? For mig er alt natur. Både det der gror helt vildt og de de træer, jeg selv har plantet. Havet er natur, ligesom livet i havet og stenene på stranden. Du er natur, og jeg er natur.

Derude ved vandet er det svært at forstå, at der ikke er flere mennesker. For jeg synes, det burde være ethvert menneskes ret at komme ud til vandet og i skoven hver dag. Både for at forbinde sig med naturen og for at forbinde sig med sig selv. Og jeg ville ønske, de kunne mærke den kærlighed, som strømmer igennem mig, når jeg står der ved vandkanten med lukkede øjne og lader sanserne arbejde. Mærker vinden mod min hud, lytter til et vælg af lyde fra vandet, fra mågerne og hundene, som her kan løbe frit og være dem, de er – naturlige uden lænker.

Her strømmer mine tanker frit; ”hvad er det, naturen gør for os?”. Lige her mærker jeg, hvad naturen gør for mig og ved mig. Jeg behøver ikke at læse kloge bøger for at vide, at jeg ingenting er, hvis jeg ikke kan trække ren luft ned i mine lunger, og at der ingen ren luft er, hvis ikke træerne var der. Cyklussen fortsætter, og vi er alle en del af den. Jeg mærker så tydeligt, at jeg er en del af noget, der er uendeligt stort. Jeg er alt sammen med træerne, vandet, jorden og luften. Jeg er i forbindelse med de fire elementer, om jeg vil det eller ej.

Når jeg går her og lader mig selv smelte sammen med naturen, så mærker jeg den største kraft af alle: Kærligheden. Sammen med kærligheden kommer nemlig min kraft. Faktisk er kærligheden min kraft, for når jeg føler den brage stærkt igennem, så møder jeg andre mennesker, dyr, træerne, vandet med kærlighed og tillid. Jeg møder alt omkring mig, som det er.

Synes du, det lyder frelst? Tro mig, det er den dejligste og kærligste gave, du kan give dig selv og andre. For når jeg mærker, at jeg er del af naturen, så accepterer jeg livet, som det er; nemlig at det til tider er hårdt og ubarmhjertigt og andre dage fyldt med lys og kærlighed.

Og så kommer endnu en tanke flyvende. Tanken om hvad andre mennesker mener om mig og mine strandture. For mig er der også fordomme overfor, både positive og negative: ”Hvordan kan hun have tid til at gå der hver dag?” lyder en fordom af en lidt mindre rar karakter. Det kunne også være en fordom om, at jeg må være verdens mest lykkeligste mennesker, når nu jeg tager mig tiden til at gå der hver dag - en fordom som for mig er mere positiv. Åh jeg ved det. Der er sikkert mange flere fordomme, men hvad betyder det?

Helt ærligt, når jeg er herude, betyder fordømmelserne ingenting, for det er kun det rene og kærlige, som trænger igennem. Det er lækkert! Samtidig rammer virkeligheden hårdt, træerne skal hver dag tåle vinden og vandets rusken. Jeg bliver mindet om, hvordan livet er, og at ingen har lovet os, hvordan dagen i morgen bliver. Jeg bliver fyldt med taknemmelig og kærlighed til den natur, som er god at give mig livet. Jeg har så inderligt meget brug for at være en del af naturen.

Men for sytten, jeg synes, det er svært fra tid til anden. For også jeg bliver revet med af mobiltelefonen, lækre reklamer, som fortæller mig, hvor lykkelig jeg bliver, hvis jeg køber det nyeste modetøj, en ny lækker bil eller unødvendige pynteting til hjemmet. Og sådan er det også. At det jeg synes burde være så let og naturligt for os alle, kan være så svært.

Annonce

BLÅ BOG

Ida Friis er 37 år og bor i Nordenbro.

Hun er uddannet detailslagter, prof.bach. i ernæring og sundhed, fys. massør og studerer nu anvendt filosofi og kinesisk medicin.

Har været selvstændig behandler siden 2010 på Langeland og i Hørsholm.

Interesserer sig for krop, sind, natur, kærlig og sprog.

Opstillede ved seneste kommunalvalg for Alternativet på Langeland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Butikstyv fanget af politiet

DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Annonce