Annonce
Klumme

Klumme: Der var flere insekter på bilruden, da jeg var barn

Der var flere insekter på bilruden, da jeg var barn. Det var en Renault 4, som troligt fragtede min mor fra Svendborg til Longelse Skole på Langeland. Om vinteren skulle jeg skubbe den i gang i gummistøvler og pyjamas. Og om sommeren var den påklistret en broget skare af smaskede lig, som de franske vinduesviskere måtte bøje sig for.

Nogle forandringer sker så langsomt, at man ikke bemærker dem. Tænk på billedet af frøerne, som aldrig springer op af vandet, hvis det langsomt varmes op – og derfor dør, fordi de vender sig til varmen, lige indtil det koger. Jeg havde ikke tænkt over det med insekterne før en bekendt nævnte det i en bisætning. ’Der var flere insekter på bilruden, da jeg var barn’. Pludselig kom billederne tilbage. På bagsædet af Renaulten uden sikkerhedssele. Cigaretrøg, der blev skudt op i næsen af vinden fra de åbne vinduer. Og forruden, kølerhjelmen og de øjenlignende forlygter indpakket i mangfoldige små repræsentanter af vilde vidunderlige Danmark.

Sådan er det ikke mere. Min VW Touran er så godt som pletfri. Selv efter ture gennem de langelandske skove er der end ikke en flue afsat på min LED-lyspakke. Det er sørgeligt. Insekterne er forsvundet. Og jeg opdagede ikke engang, hvornår det skete. Langsomt hen over tiden mellem Renaulten og Folkevognen forsvandt de. Undervejs kørte vi gennem byer og forbi marker uden tanke på at al vores kultivering langsomt, men sikkert udryddede langt mere, end det bilfronten kunne nå at fange.

I weekenden var der Naturmødet i Hirtshals (altså på nettet, med afstand og alt det). Her flokkes folkemødeafslappede politikere, som alle synger den samme sang: Naturen er vigtig! Naturen er grundlæggende! Vi er alle Natur! Og nu skal vi gøre noget! Halleluja! Alle er enige om, at der skal kæmpes for den sidste rest af biodiversitet. Grønt er det nye sort. Naturen nyder en uforbeholden opmærksomhed, og politikere i alle farver overbyder hinanden i at være mest grøn. (Jeg tænker, at kulturen må sidde misundelig i sin steddatterlige krog, men det er en anden historie)

Men noget klinger hult i de naturelskende politikeres grønne lovprisninger og løfter. Det afslører sig i nogle nærmest paradoksale metadiskussioner på Naturmødet. Diskussioner, som udstiller en mærkværdig manglende selvtillid hos dem, der ellers har mandat til at bestemme. Diskussionerne handler om, hvordan politikerne skal sikre, at den politik, de beslutter, rent faktisk bliver til noget. Alle er enige om, at mere uberørt natur er svaret, men hvad er den rigtige strategi? Hvad gør vi for at holde vores løfter? Skal vi sætte langsigtede mål? Eller skal vi bare se at komme i gang med det første skridt? Det er som om, de ikke selv tror på løfterne og prøver at regne ud, hvordan de kan komme til at stole på sig selv. Det er som om ekkoet fra mange årtiers gode viljer, men manglende handling, runger i baghovedet. Vi plejer jo ikke at kunne levere. Vi plejer jo at lade hensynet til vækst få det endelige ord. Sådan hører jeg bagtankerne i de mange procesdiskussioner. Som en manglende tro på egen beslutningskraft. Som en misbruger, der lover bod og bedring for gud ved hvilken gang og derfor ryster på hånden, der igen er løftet til ’amager halshug’.

Men fortvivl ej, kære politikere. I har netop bevist potentialet i den politiske handlekraft. Corona-tiden har åbnet vores øjne for den politiske mulighed. Måske troede politikerne ikke helt selv på den, men sådan er det ikke længere. Som forfatteren Christian Tranberg skrev for nylig i Information: ”Staten er afsløret: Den kan skabe øjeblikkelig forandring, hvis den vil… så nu ved vi, hvad vi kan kræve i fremtiden.”

Lad os kræve mindre snak og mere handling. Mens vi nøler uddør mange flere arter – hver dag. Lad den nye politiske selvtillid smitte miljøminister Wermelin, så jeg kan få insekterne tilbage på forruden. Hellere et skridt for langt, end et skridt for kort. Hvad vi gør nu, gør en forskel. Og sådan kunne jeg blive ved.

Arkivfoto: Nikolai Linares
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce