Annonce
Svendborg

Klumme: Den værdifulde bæredygtighed

Ane Qvortrup. Klummeskribent for Fyns Amts Avis. Foto: Andreas Bastiansen
Annonce

I dag åbner skolerne igen efter sommerferien. Jeg glæder mig – som mor, som skolebestyrelsesformand og som uddannelsesforsker – til det nye skoleår og som noget særligt til at følge arbejdet med leg, læring og bæredygtighed frem mod Landsstævnet 2021.

Arbejdet med bæredygtighed på skoleområdet er en naturlig følge af kommunens status som klimakommune siden 2013. Samtidig er der ingen tvivl om, at bæredygtighed er et nødvendigt fokuspunkt for fremtidens skoler, civilsamfund og erhvervsliv.

Det er afgørende vigtigt, at arbejdet med bæredygtighed ikke bliver noget, der føjes til den almindelige undervisning som særlige temadage, der behandles i en meget afgrænset periode af et fag- eller undervisningsforløb, hvor vi for eksempel indsamler plastic, ligesom det ikke er noget, vi skal forholde os til på bestemte tidspunkter i hverdagen.


Vi skal snarere lære vores børn at handle bæredygtigt, fordi de bæredygtige handleformer i sig selv opleves som etisk og moralsk gode.

Ane Qvortrup


Her handler bæredygtighed netop ikke om at spare på kødet for at kunne flyve til Maldiverne i morgen og dermed ud fra en samlet beregning minimere en risiko. Bæredygtighed fordrer nye forståelser af forholdet mellem menneske og verden.

Ny klummeskribent

Ane Qvortrup er 42 år og flyttede til Åbyskov fra Odense for tre år siden for at komme tættere på vandet og skoven, som hun nyder sammen med sin mand, to børn og en masse dyr.

Udover at være professor i uddannelsesforskning på Syddansk Universitet er hun også privat dybt engageret i rammerne for skolelivet.

Hun er formand for bestyrelsen på Byhaveskolen, en skole for børn med svære udviklingsforstyrrelser, hvor hendes yngste søn går. Derudover sidder hun i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget i landsorganisationen Skole og Forældre.

Når Ane ikke tænker på skoler, dyrker hun sin familie og roserne i haven

Hendes klummer kan nok ikke undgå at berøre skoleområdet, men måske kan der snige sig noget ind fra Svendborgs rige iværksættermiljø og kulturliv.

Den tyske didaktiker Wolgang Klafki har lært os, hvordan vi kan bruge faget til at åbne verden for eleven og eleven for verden.

Vi må hjælpe eleverne med at blive opmærksomme på, hvordan deres fags viden og ressourcer giver dem mulighed for at forstå, tænke om og handle i forhold til det epokale nøgleproblem, som manglende bæredygtighed er.

Netop derfor skal arbejdet med bæredygtighed integreres meningsfuldt i den almindelig fagundervisning. Derfor blev jeg også glad, da jeg opdagede, at det i høj grad er en tilgang, der karakteriserer det undervisningsmateriale ”Klima til læring og debat”, som Tåsingeskolen/Science-linjen har udviklet i samarbejde med kommunen og en række lokale energi- og forsyningsselskaber.

Der er tale om undervisningsmateriale til brug i fagundervisningen, hvor eleverne skal gå undersøgende til fagligt relevante spørgsmål, og med udgangspunkt heri skal diskutere relevante spørgsmål som: ”Hvorledes sænkes CO2 udledningen? Gennem beskatning eller ved at gøre energivenlige tiltage attraktive?”

Netop herved kan vi undgå den risikotilgang, som jeg antydede ovenfor. Risikotilgangen beskriver den svenske sociolog Roland Paulsen i sin helt nyudkomne bog ”Tänk om – et studie i oro” som en tiltagende tendens på både samfunds- og individniveau.

Vi optager os af livets mange risici, risici for planter og dyrearters udryddelse, for menneskets sundhed, og for at oversvømmelser fører til øgede huspriser, forsikringspræmier og kloakafledningsafgifter, fremfor at fokusere på, hvilke værdier der skal gennemsyre vores handlinger. Paulsen er bange for, at risikotilgangen øger graden af ængstelighed og antallet af diagnoser.

Min bekymring går snarere på den forståelse af bæredygtighed, som vi lærer vores børn, når bæredygtige handleformer gennem risikotilgangen knyttes til undgåelsen af senere uønskede situationer.

Vi skal snarere lære vores børn at handle bæredygtigt, fordi de bæredygtige handleformer i sig selv opleves som etisk og moralsk gode. Her er der ikke tale om en risikotilgang, men om en værditilgang. Med en sådan tilgang kan Svendborg kommune i høj grad blive frontløbere ift. arbejdet med bæredygtighed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø For abonnenter

Gratis madordning i børnehaverne og to millioner til løft i ældreplejen: Nu er Ærøs budget på plads

Annonce