Annonce
Faaborg-Midtfyn

Klumme: Den historiske ja-hat i Faaborg og på Fyn

Laurids Peder Voigt imponerede ved at opføre denne store bypark ved havnen i Faaborg. Arkivfoto

Jeg har i nogle år siddet i bestyrelsen i Faaborgs Grundtvig-Koldske friskole, Enghaveskolen, selvom jeg må indrømme, at det kniber med tiden midt i realiseringen af det nye Øhavsmuseum på slagterigrunden.

Jeg er dog ret glad for skolen og for at få lejlighed til at lære Grundtvig og Kolds skoletanker at kende på nærmeste hold: Et handlekraftigt, forpligtende og overskueligt fællesskab, respekt for den enkelte og tillid til hinanden er kerneværdier. De blev udtænkt for mere end 150 år siden, men er nærmest uhyggeligt aktuelle. Jeg ser tankerne som en slags modsvar til vores egen tid, der er fyldt med centralisering, karrieremagere og blålys, mistillid og ængstelighed.

Grundtvig-Kold er netop i vores kommune lokal kulturarv, da Kresten Kold realiserede friskolevisionen i Ryslinge. I en turistbog om Fyn fra 1950’erne blev det fremhævet, at Kresten Kold ikke var fynbo, men han kunne takke fynboerne for, at han fik mulighed for at udleve sin drøm. Her mødte han modtagelige mennesker, der gik med på tankerne. Turistbogen hævder med andre ord, at fynboer har ”ja-hatten” på.

Umiddelbart kan det lyde mærkeligt at nævne her i Faaborg. Da jeg flyttede til byen, mødte jeg ret hurtigt kommentarer såsom: ”det går faaborgenserne aldrig med til” og mere af samme skuffe. Med andre ord en ”nej-hat”, som var trukket så langt ned i øjnene, at den spærrede for al udsyn. Men er det nu hele sandheden om Faaborgs folkesjæl?

Med mit kendskab til byens historie vil jeg hævde, at denne fordom langt fra er i overensstemmelse med byens sjæl. Faaborg har altid været en lille by, men flere gange op gennem historien er der skabt noget her, som i og for sig var for stort til byen, og hver gang tog faaborgenserne det til sig og gjorde det til en succes.

For 200 år siden var der en handelsmand, skibsreder og politiker ved navn Laurids Peder Voigt, der ikke alene skabte en virksomhed, der imponerede langt ud over bygrænsen, men også en imponerende bypark på havnen, hvor der nu er busgarager, stærekasser, posthus og roklub, ligesom han finansierede en ny altertavle til Helligåndskirken.

I eftertiden er han mest kendt som fader til Riborg Voigt, som H.C. Andersen blev forelsket i, men det er hans egne bedrifter, vi kan se her i byen.

For 100 år siden skabte Mads Rasmussen en imponerende vin- og konservesvirksomhed og ud af overskuddet et kunstmuseum, der stadig imponerer. For godt 50 år siden skabte Langå-Jensen en imponerende biograf og kulturhus, Helios, for egne midler og en fornyelse af byens kulturliv, som vi stadig trækker veksler på. Tre enere, der som Kold kom udefra eller var ”andengenerationstilflyttere”, men som formåede at realisere deres visioner netop her.

Derfor er jeg ret sikker på, at vores lille by kan noget særligt under de rette omstændigheder.

Annonce

Peter Thor Andersen

Bopæl: Faaborg

Beskæftigelse: Museumsdirektør på Øhavsmuseet Faaborg.

Engageret i andet af interesse: Foreningen Vores Faaborg og egn samt Destination Fyn og Geopark Det sydfynske Øhav

Fritidsbeskæftigelser: Vandring i vores flotte landskab, mine børns skole (bestyrelse) og at heppe på min datters håndboldhold i Faaborg ØH.

Peter Thor Andersen. Foto: Øhavsmuseet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

En funktionel lidelse var ved at få Matilde til at opgive gymnasiet: - Men de sagde, at jeg ikke måtte sigte for lavt

Annonce