Annonce
Ærø

Klumme: Den bedste tid er sammen med dig, Ærø

Lea Storm, 33 år og tilbageflytter til Ærø, er første klummeskribent i en ny lokal Ærø-klummeserie. Foto: Anders C. Østerby

Jeg hedder Lea og er 33 år, gift med Peter, mor til Viktor og Arthur på fire og to og nybagt klummeskribent her på lokalsiden.

For bare tre måneder siden levede vi et hektisk og typisk familieliv på Fyn med arbejde, daginstitution, hus og venner som de primære omdrejningspunkter. Vores familier spillede selvfølgelig også en rolle, men eftersom de bor på Ærø, var der en naturlig distance mellem deres og vores hverdagsliv.

Peter arbejder på boreplatform i Nordsøen og er derfor væk hjemmefra op til to uger ad gangen. Og jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at Peters fravær ikke kunne mærkes. Især fordi vi ved at flytte til Fyn havde afskåret os selv fra vores primære netværk på Ærø. Og vi savnede dem sgu.

Lææænge havde Peter og jeg derfor debatteret, hvorvidt vi skulle flytte hjem til Ærø. Mange aspekter talte for, men det virkede enormt angstprovokerende at rykke vores eksisterende liv op med rode og rejse mod det ukendte, dog hjemlige Ærø – også selvom vores familieliv på Fyn kun var nogenlunde velfungerende. Vores hidtidige forhold til Ærø bestod primært i vores respektive barndom, de årlige sommerfester og både gamle og forliste venskaber. Nu var vi pludselig to voksne med børn og havde dermed nogle helt andre krav og forventninger til Ærø, end vi nogensinde havde forestillet os at få. Kunne Ærø overhovedet leve op til det?

Fredag den 12. april trillede vi af færgen med to børn og en masse habengut. Beslutningen var taget, og huset på Fyn var solgt: Vi flyttede hjem til Ærø. Efter mere end et års snakken frem og tilbage, blev beslutningen pludselig ret nem, idet jeg begyndte at udvise stresssymptomer på mit gamle arbejde. Vores livssituation skulle ændres, og i det sekund, vi blev enige om, at Ærø var stedet, hvor vi skulle forme vores nye liv, faldt alt på plads i både hoved og krop. Vi er ikke flyttet til Ærø for at leve et mindre typisk familieliv. Vores børn går stadig i daginstitution, jeg arbejder stadig fuld tid, og Peter er stadig på søen op til to uger ad gangen. Men vores familieliv er blevet langt mindre hektisk. Måske skyldes det, at vi alle føler os fuldstændigt hjemme på Ærø. For mig er Ærø den ultimative tryghed. Og den følelse vil jeg i særdeleshed gerne give videre til vores to drenge.

Jeg glæder mig til, at de skal cykle i skole, at de løber over til naboen efter æg og jordbær, og at de smutter hen til en legekammerat uden at se sig om eller tilbage. Jeg glæder mig til, at de mærker Ærø helt inde i hjertet, når de på rejser rundt om i verden møder andre ærøboer, eller når de som det mest naturlige i verden hilser på alt og alle.

Som bonus synes vores hverdag også mindre hektisk, fordi minutterne her på Ærø føles ekstra lange. På den gode måde. Vi føler bogstavelig talt, at vi har fået tid forærende ved at flytte hjem. Og det selvom vi valfarter øen rundt hver dag, da vi pt. bor i Søby, børnene går i daginstitution i Marstal, og jeg arbejder i Ærøskøbing.

Vi har aktivt valgt ikke at se den daglige tur øen rundt som et trælst aspekt af vores ø-eventyr. I stedet er den for os blot en timelang påmindelse om, hvorfor vi flyttede hjem. På sigt vil vi gerne flytte tættere på Marstal, men det har noget med logistik og benzinbudget at gøre.

Vi er kommet for at blive.

Annonce

Blå bog

Lea Stom, 33, født og opvokset i Marstal.

Uddannet cand.mag. i international virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet.

De seneste seks år har hun arbejdet som webansvarlig i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Vendte sammen med sin mand og to drenge på 2 og 4 år tilbage til Ærø, da hun 20. maj i år begyndte i sit nye job som kommunikationsmedarbejder i Ærø Turist- og Erhvervsforening, hvor hun blandt andet skal stå for markedsføringen af Ærø på digitale platforme som Facebook, Instagram, Snapchat og Youtube samt skrive nyhedsbreve og designe hjemmeside.

Hun bor pt. sammen med familien i Søby.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Et slidt toilet bliver aldrig retro

Mode har alle dage hentet inspiration fra fortiden. Og når ting bliver retro, bliver de spændende. Det, der var kikset for et par år siden, bliver pludselig smart og eftertragtet. Møbler i teaktræ og palisander har været i høj kurs, de gamle Lyngbyvaser er blevet solgt til ganske pæne beløb, gult og orange tøj vendte tilbage til tøjforretningerne og endda batikfarvning af tøj har flere gange vundet indpas. Terrassogulvet har en også overgang scoret pænt på retroskalaen. Men et gammelt skoletoilet fra 1969 med føromtalte terrassogulv bliver aldrig retro på nogensomhelst fed måde. Det forbliver, hvad det er. Og mestendels er det bare lidt ulækkert. Det lugter dårligt, også selv om det bliver gjort rent flere gange dagligt. Det gør det, fordi de mange års brug bare sætter sig i alle sprækker, og selv den mest indædte omgang knofedt kan ikke fjerne lugten og fornemmelsen af, at det er et sted, hvor hygiejnen ikke er i top. Derfor er det godt, at kommunalbestyrelsen på Ærø har besluttet, at Marstal Skole skal have 420.000 kroner til at renovere toiletter. Det rækker ikke til at toptune toiletfaciliteterne på hele skolen, men toiletterne i gården kan nu blive genstand for mere end rynkede næser og generelt ubehag. Når renoveringen er overstået, kan det måske ligefrem være, at skolens børn igen vil bruge dem uden væmmelse. Vi kan trække lidt på skuldrene over nogle slidte toiletter, men det gør noget ved trivslen, hvis vi ikke kan få os selv til at gå på toilettet. Syv timer kan blive meget lange, hvis et toiletbesøg trænger sig på, og man ikke kan få sig selv til at træde af på naturens vegne. Nu kan Marstal Skole komme et pænt stykke ad vejen, men helt i mål kommer skolen ikke. Beløbet dækker kun lidt over halvdelen af det økonomiske behov, skolen har. Derfor må opfordringen med det samme lyde, at kommunalbestyrelsen ikke glemmer eller nedprioriterer dette behov, når der skal lægges budget næste år. Børns trivsel har afgørende betydning for deres evne til at lære. Og vi kan nå et godt stykke vej, hvis vi sørger for acceptable rammer. Ingen taler om højteknologiske japanske toiletter eller bare noget, der minder om det. Det skal bare være et sted, eleverne ikke ækles ved at bruge i løbet af skoledagen. Kan vi sørge for det, så øges trivslen blandt eleverne også. Jovist, det koster penge, og andre ting må nedprioriteres. Den slags er ikke nemt, når man kigger på, hvad der er at gøre godt med på Ærø. Derfor må der også lettes på hatten, når politikerne, mens sparekrav tårner sig op, holder hovedet koldt og prioriterer børns trivsel.

112

Uheld på Svendborgmotorvejen

Annonce