Annonce
Klumme

Klumme: De nære ting i en corona-tid

Annonce

Dit sind flyver altid så viden omkring, det er, som du glemmer de nære ting. Du drømmer om lande i syd og mod nord og ser ikke skønheden, hvor du bor.

Jeg sidder i skrivende stund, efter et par dage med lidt feber, snue og træthed, med en stemme, der lyder som et fyldt askebæger. En bekendt med forkølelse kom for tæt på mig kort før lukketid, og alvoren gik op for de fleste. I gamle dage, dvs. for et par uger siden, ville en almindelig forkølelse ikke være noget at belemre andre med eksistensen af, jeg ville blot holde pænt afstand. Men nu er jeg gået i frivillig karantæne, da jeg reelt ikke aner, om jeg har haft milde Corona-symptomer, eller blot en almindelig forårs forkølelse, men alene min rustne stemme ville være nok nu til at skabe skræk eller vrede de fleste steder.

Trods trætheden har jeg forsøgt at gå en tur hver dag og går ud i haven ind imellem, uden at have energi til ret meget, men den klare forårsluft hjælper på det meste, ikke mindst humøret. I går mødte jeg et par gode bekendte og jeg sprang straks fem meter ind i skoven, mens jeg gjorde opmærksom på min snue. Vi vekslede et par ord på behørig afstand, og de tilbød som en selvfølge hjælp med indkøb, selv om de ikke bor i nabolaget. Hjælpsomheden ligger lige for alle vegne, og den varmer ligesom forårssolen.

Du synes din dag er så kedelig grå. Hvad er det, du søger, hvad venter du på. Når aldrig du under dig rast eller ro, kan ingenting blomstre, og intet gro.

Det er godt ,vi har et velfungerende system, der holder hånden under os. Og jeg priser mig endnu engang lykkelig for at være dansk statsborger. Det er selvfølgelig trist, at så mange er økonomisk berørte af krisen, men jeg håber også Corona-tiden sætter gang i tankerne om, hvorvidt det nu også er hensigtsmæssigt at stræbe efter at komme tilbage i samme høje gear? At fare land og rige rundt og købe overflødigt kinesisk juks i bunkevis, ligger jo både os selv og kloden gold. Kan vi vedblive at forvente, at vi kan rejse ud til 79,00 kr og regne med at blive hentet hjem, når det brænder på? Bør flyrejser være langt dyrere, men langt færre? Bør de rationeres? Turismen er en enorm industri, der giver penge i kassen, men den har også store konsekvenser mange steder, hvor den slider hårdt på natur og kulturarv eller omklamrer de lokale med trængselsproblemer.

Er det virkelig hensigtsmæssigt, at så mange varer og mennesker hver dag rejser på kryds og tværs af kloden? Kan vi gøre os mere uafhængige af produktion i Asien og beholde eller skabe mere produktion herhjemme? Producere og købe færre, men mere holdbare forbrugsgoder? Protektionisme bruges ofte negativt, lige nu er det i høj grad positivt, spørgsmålet er om det også vil være et større ønske fremover, uden at vi mister blikket for andre.

Gå ind i din stue, om end den er trang og hør, hvor den nynner en stille sang. Den rummer dog ting, som dit hjerte har kær, du ved bare ikke, hvad de er værd.

Nogle går i krig, andre i hi. Vi lever med en frihed andre har kæmpet for, med livet som indsats. Så selvfølgelig kan vi kæmpe for at genvinde friheden ved at indskrænke den for en tid, det er ikke et stort offer at blive hjemme.

Det er tankevækkende, nu landet står stille, hvor skrøbelig den forbundne økonomi er. Det overflødige er barberet væk, flyrejserne til land nr 43, indkøbsturen til London efter det 37. par sko eller turen efter 24 kasser øl hos Fleggård. Kloden tager en pause fra overophedning i forbrugets hellige navn, nu er det børserne der er røde, ligesom landende med Coronavirus.

Naturen giver os endnu et vink med en vognstang, vi er for mange på kloden, der vil have for meget, og vi er alt for foretagsomme til at klodens ressourcer og vi selv kan holde til det. Det er tid til de nære ting, tage den med ro, give hinanden en opringning eller en snak gennem hækken, hjælpe hinanden, hvor vi kan og fokusere på det gode i livet. Og vi kan alle gøre vores for at støtte de lokale små næringsdrivende, frem for at bestille varer hjem fra udlandet. Idag landede vipstjerten, forårsfryd er god medicin mod frygt og mismod.

Den lykke, du søger bag blånende fjeld, den har du måske altid ejet selv. Hold op med at jage i hvileløs ring og lær dig at elske de nære ting

Tekst De nære ting: Aase Gjødsbøl Krogh

Mette Marie Hansen. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce