Klumme: De ikke-vaccineredes påberåbelse af personlig frihed kan betyde, at de udfordrer vaccineredes ret til en tryg, sygdomsfri tilværelse

Efter et plagsomt år domineret af frygt, sorg, smerte, frustrationer, afmagt og rådvildhed, kunne vi i efteråret glæde os over, at de værste trængsler efter coronaens hærgen tilsyneladende var forbi.

De fleste borgere havde fået vaccine-stik nummer 2, og antallet af smittede, syge, indlagte og døde var meget lavt. Hjulene kom langsomt, men slkkert, i gang igen. Man kunne bogstaveligt talt mærke lettelsen, glæden og optimismen.

Sådan er situationen desværre slet ikke her kort før jul. Smittetallene eksploderer, sygehusene er pressede til det alleryderste. Det er så alvorligt, at sundheds-ansvarlige kan blive tvunget til at træffe dybt uetiske og tragiske beslutninger i form af en prioritering af, hvem der skal behandles og hvem ikke.

I skrivende stund kan det ikke udelukkes, at hospitals-afdelinger bukker under for det voldsomme pres. Den ulykkelige udvikling kommer ikke bag på fagfolk, der dog ikke, mens det hele gik godt, havde ønsker om at sprede ekstra utryghed ved at forudsige det scenarium, der nu er en fuldbyrdet kendsgerning.

Vore eksperter har hele tiden vidst, at en virus ikke "bare lader sig slå ned". Den finder nye strategier og våben i sine insisterende angreb på mennesker. Primært i form af at skabe såkaldte varianter. Lige nu i form af varianten Omikron, der i sin opbygning er så markant anderledes, at bekæmpelsen af den kræver mindst et 3. stik, men måske tvinger videnskaben til at skabe en helt ny vaccine, der retter sig direkte mod netop den variant.

Vaccine er det altafgørende stikord (ordspillet er ikke ment som en morsomhed). Vaccinernes effekt er dels afhængige af, at de har afkodet virus, men så sandelig også af, at folk er villige til at lade sig vaccinere.

Ikke så få borgere frygter farlige langtids-virkninger af corona-vaccinen. Det gælder iøvrigt også andre vaccinationer. Ikke mindst er de bekymrede for at lade deres børn vaccinere. Derfor har vi i nyere tid set mæslinge-smittede for første gang i mange år.

Den voldsomme modstand hos nogle vaccine-skeptikere har gødet overvejelser om at tvinge folk til at lade sig vaccinere mod corona. Den form for lovgivning er dog et voldsomt indgreb i den personlige frihed og hører egentlig ikke hjemme i et moderne retssamfund.

Der findes forskellige typer af vaccine-modstandere, og nogle af dem, der er ret ligeglade, eller er imod for at gå imod strømmen, burde man med relevant information kunne bevæge sig til at lade sig vaccinere. Som eksempelvis den information, at man allerede i 1700-tallet var i stand til at forebygge smitte med den dødelige sygdom: kopper. Man gjorde det ved at indpode virus af den mildere koppe-variant: kokopper.

Behandlingen havde den ønskede virkning på de behandlede, men lige som nu, var der dengang borgere, der på grund af utryghed, nægtede at lade sig behandle. Myndighederne så derfor ingen anden udvej end at gøre vaccinationen lovpligtig. Det skete i 1810 og medførte, at sygdommen hurtigt kom under kontrol, og ikke længe efter var helt udryddet.

Man kunne ønske sig, at dette tiltag for over 200 år siden ville formå flere af de knap så "rabiate" vaccine-modstandere til at skifte mening og lade sig vaccinere. Det er indiskutabelt, at jo flere, der lader sig vaccinere, desto vanskeligere bliver det for virus at hærge med smitte, sygdom og død.

Hvem havde for to måneder siden troet, at en traditionel julefejring i de danske familier atter i år ville blive ramt af restriktioner, med de deraf afledte triste følger. Ikke mindst for de mange enlige og/eller gamle, der forventningsfuldt havde set frem til og glædet sig over en julefejring sammen med sine nærmeste. Ikke desto mindre tyder meget i skrivende stund på, at det kan blive realiteten.

Myndighederne har øget antallet af daglige vaccinationer markant. Det manglede også bare. Herfra skal lyde en kraftig opfordring til, at flest muligt lader sig vaccinere. Med det 3. stik, men så sandelig også med det første stik.

Det er umuligt at få alle med uden tvang. Vi, der er vaccinerede, har ingen ret til at tilsvine eller forfølge medmennesker, der vitterligt er bange for konsekvenserne af at lade sig vaccinere. Derimod er samfundet, som jeg ser det, velkommen til at gøre tilværelsen mere besværlig i hverdagen for dem, der nægter at lade sig vaccinere. Fordi de ikke-vaccineredes påberåbelse af personlig frihed kan få som konsekvens, at man udfordrer vaccineredes ret til en tryg, sygdomsfri tilværelse.

På trods af de dystre prognoser for den nærmeste fremtid vil jeg udtrykke håbet og ønskerne om en glædelig jul og et godt nytår båret af god livskvalitet.