Annonce
Debat

Klumme: Byplanlægning – en god, gammel utopi

Kommuneplan, lokalplan, bevaringsplan – ordene ryger om ørerne på os, men hvor kom de egentlig fra? spørger Peter Dragsbo i dagens klumme, hvor han samtidig giver svar. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen
Annonce

Kommuneplan, lokalplan, bevaringsplan – ordene ryger om ørerne på os. Men hvor kom de egentlig fra?

At lave planer for vores byer har mindst to ærværdige kilder: Den ene er traditionen for orden på byerne, som stammer helt fra den græske oldtid. Den blev genoptaget i middelalderen (selv det ældste Rudkøbing var planlagt med hovedgade, torv og kirke), udviklet af konger og fyrster i 16-1700-tallet og overtaget af regeringer og ingeniører i 1800-tallet.

Det skabte Paris boulevarder, Wiens Ringstrasse og Københavns bælte af voldgader og parker omkring Den indre By.

Den anden kilde var forfærdelsen over de elendige boligvilkår for arbejderklassen i storbyernes slumkvarterer og den håbløst kaotiske byvækst i de engelske industribyer.

Ønsket om radikale reformer af byerne og deres boligforhold startede i England, hvor man anlagde nye idealbyer – ”havebyer”, som blev bygget både som arbejderboliger ved store fabrikker og som alternative forstæder. Ud af haveby-bevægelsen, som havde sin storhedstid 1900-1920, kom tanken om byplanlægning.

Begrebet ”byplanlægning” blev formuleret i England i 1912, og efter 1. Verdenskrig begyndte man for alvor at lave planer for de engelske byer.

I Europa var man dog i flere lande forud; Preussen fik f.eks. allerede i 1901 en lov, der gav byer lov til at bestemme, hvor der måtte være høje huse og villaer. Den gjaldt derfor også i Sønderjylland før 1920.

Danmark fik sin første byplanlov i 1925, men den var ikke særlig effektiv. Gennembruddet kom i 1938 med den nye byplanlov, der gav kommuner med over 2.000 indbyggere pligt til at lave byplan, og som gav lov til også at bestemme over privat ejendom.

I årene 1938-48 fik de danske byer byplaner eller ”dispositionsplaner”; Rudkøbing fik sin første plan i 1946, som bl.a. udlagde Ringvejen og forbindelserne til den kommende Langelandsbro.

Byplanloven blev revideret flere gange, især i 1977, hvor begreberne kommuneplan og lokalplan blev indført. Kommuneplanerne skulle sikre styr på helheden, mens lokalplanerne skulle regulere de enkelte kvarterer. (Desværre er lokalplaner som regel blevet noget, der vedtages for et snævert område efter et konkret byggeønske uden sammenhæng med helheden). Samtidig fik kommunerne lov til at indføje bevaringsbestemmelser i lokalplanerne, hvor nedrivning kan nægtes uden erstatning til husejerne.


Netop derfor kan det undre, at ægte eller selvudnævnte socialister i kommunalbestyrelserne ofte går i spidsen for dispensationer og brud med de vedtagne planer til fordel for folk med indflydelse eller penge.


Den danske byplanlægning og dens love er skabt af to grupper: Idealistiske ingeniører og arkitekter, der ønskede bedre og kønnere byer. Og arbejderbevægelsen, Socialdemokratiet, der med samfundsplanlægningen ønskede at sætte rammer for den uhæmmede kapitalisme. Dvs. det samme ønske om at styre udviklingen, som har skabt velfærdssamfundet med dets mange fælles spilleregler. Spilleregler, der skal sikre, at alle er lige over for lovene og de offentlige myndigheder.

BLÅ BOG

Peter Dragsbo er formand for Bevaringsforeningen Langeland og Strynø og sidder i bestyrelsen for Langelands Museum.

Er tidligere museumsinspektør ved Esbjerg Museum, ledende museumsinspektør ved Middelfart Museum, direktør for Museet på Sønderborg Slot samt overinspektør ved Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot.

Byplanlægningen er på den måde på mange måder et ”rødt” projekt. Det er jo de små i samfundet, der har størst gavn af fælles spilleregler, hvad enten det er beboere eller små erhvervsdrivende. Netop derfor kan det undre, at ægte eller selvudnævnte socialister i kommunalbestyrelserne ofte går i spidsen for dispensationer og brud med de vedtagne planer til fordel for folk med indflydelse eller penge – hvad enten det er på Svendborg Havn, på Strynø eller på Nørrebro i Rudkøbing.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Langeland For abonnenter

Mulig svinefarm på Langeland: Flere naboer op i det røde felt - beboer vil gå til Naturklagenævnet

Annonce