Annonce
Langeland

Klumme: At vandre med noget

Hvad går du med i rygsækken, spørger Kristine Karlshøj i denne klumme. Arkivfoto: Martin Ramsgaard. 
Annonce

Den næste bog, jeg skriver, handler om at vandre. Den handler også om at vandre med “noget”. Langeland er det perfekte sted at starte sin vandretur. Der er kilometervis af kyst, som er yderst velegnet til vandring. Der er skov, Øhavsstien og Margueritruten, som er smukke at vandre på. Der er også glemte og gemte småveje, hvor langt de fleste fører lukt mod strandkanten.

Da jeg flyttede tilbage til Langeland for seks år siden, startede jeg ubevidst også på mit livs bedste vandreture. De faste småture Bøstrup Sogn rundt med vores ihærdige golden retriever blev et gensyn med kendte markskel, små skovstykker og brombærkrat. Turene blev længere og længere, og hunden elskede mig tydeligt højere, jo længere vi gik. Nogle gange vandrede jeg med hunden, andre gange med min dejlige mand, et par skønne veninder eller bare helt alene.

Min mand og jeg anskaffede os for nogle år siden verdens bedste vandresko. Måske kender du den slags sko (og strømper) med tæer i. Det er den slags sko, vi vandrer i. Vi kender ikke så mange, der gør det, men for os virker det rigtig godt. Sålen er tynd som en sutsko, så man kan mærke hver en sten under foden. Det giver en voldsom massage under fødderne, og der er gang i blodcirkulationen efter en lang tur ved skov og strand.

For nogle år siden besluttede vi, at ville vandre på noget mere bjergagtigt end de Langelandske bakketoppe. Vi fløj til Peru og vandrede på kryds og tværs af Andesbjergene. Vi havde absolut ingen bjergvandrings-erfaring, og Kim blev højdesyg og måtte kureres med cocablade for at komme helskindet igennem et frygteligt døgn. Vi sov på hotel, AirBnB og couchsurfede simpel overnat i små huler i trætoppe.

Næste vinter-vandretur var i Spanien. Vi tog afsted lige før juletid og vandrede fra Alicante til Valencia. Vi landede i Spanien lige midt i appelsin-sæsonen. Det var smukt og frodigt. Vi vandrede 20-25 kilometer om dagen og gik fra by til by alt efter næste ledige hostel. Juleaften tilbragte vi hos en katolsk kvinde i byen Xativa. En by, vi gerne vender tilbage til, når vi bliver gamle nok til at “flytte hjemmefra”. Bjergene i Nordspanien nåede ikke Andesbjergene til sokkeholderne, men det betød ikke noget. Hver dag gik det op og ned, op og ned. Det var hovedsagen.


Alle mennesker går med noget. Det er lige meget, hvor man går. Det handler om den tilstand, man er i. Når man vandrer, finder man ud af, hvad man har med i rygsækken.


Sidste vinter måtte vi aflyse vores vandretur i udlandet. Vi havde begge travlt i hver vores virksomhed og havde simpelthen ikke tid til at holde ferie hele vinteren. Kort tid efter væltede corona ind over landet, og vi blev låst fast til Sydfyn som vandre-destination. Det skulle vise sig at være et helt fantastisk bidrag til vores vandring.

I år har vi derfor vandret på Øhavsstien. Etapen fra Faldsled til Valdemars slot tog vi på fire dage. 25 kilometer om dagen med fuld oppakning. Til sidst havde vi ømme tæer i sutskoene.

Dét med fuld oppakning er en vigtig detalje. Det var nemlig første gang i vores vandreeventyr, at vi bar al vores bagage hele vejen. Telt, liggeunderlag, sovepose, mad, tøj, myggespray og alt det andet, som umuligt kan undværes i flere dage. Det var en drøm at tage den første “rigtige” backpacker-tur på hjemmebane. Hvis noget gik galt, så kunne vi jo bare tage bussen hjem.

Men alt gik så godt, og Øhavsstien er en ubetinget smuk og velkomponeret rute at vandre på. Vi ville ønske, at Øhavsstien gik hele vejen rundt om Langeland og lidt på kryds og tværs også.

BLÅ BOG

Kristine Karlshøj, Bøstrup Strandvej 10, Bøstrup.

Har boet på Langeland ad flere omgange.

Arbejder med forandringsledelse og driver virksomheden Karlshøj & Co.

Er forfatter og kan lide sin køkkenhave og at vandre i hele verden.

Til vinter skal vi vandre igen. Hvis corona går i dvale rejser, vi til Grækenland, og ellers tager vi turen på Gendarmstien i Sønderjylland. På denne vandring skal jeg skrive på bogen om at vandre med noget. En vandretur er medicin for sjælen samtidig med, at man får stærke ben og rank krop. Der sker nemlig det magiske, når man vandrer, at hjernen bliver sat fri, og tankerne kan flyve.

HVEM SKRIVER

En halv snes markante langelændere skriver klummen på skift - og på Langelands-redaktionens opfordring:

Anker Nielsen, Bagenkop

Anni Bagge Jensen, Rudkøbing

Hanne Davidsen, Rudkøbing

Jens Jakob Clausen, Kragholm

Jette Purup, Rudkøbing

Kristine Karlshøj, Bøstrup

Lene Berthelsen, Søndenbro

Lulu Okholm, Rudkøbing

Peter Dragsbo, Sdr. Longelse

Jeg vil skrive om, at alle mennesker går med noget. Det er ligemeget, hvor man går. Det handler om den tilstand, man er i. Når man vandrer, finder man ud af, hvad man har med i rygsækken - både fysisk og mentalt.

Hvad går du med i rygsækken?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Smittetal sætter kedelig rekord - over 900 nye coronatilfælde i Danmark

Annonce