Annonce
Klumme

Klumme: April uden nar

Annonce

I november døde Lillepullen, min søde gamle dværghøne. Hun var “mor” til flere generationer høns i min have, og jeg græd mine tårer, da hun helt bogstaveligt faldt af pinden. Hun var den mindste, men ubetinget dronning af hønsehuset. Unghanen Pavarotti lærte at gale og trådte efter Lillepullens død i karakter som fører af den lille flok høner, altid opmærksom kalder han på damerne, når han har en lille lækkerbisken som en larve eller bænkebidder til dem, og han er noget af det kæreste og mest omgængelige. Forleden havde jeg ryddet op i skuret og revet det løse halm fra halmballerne op i en sæk. Næste dag, da jeg gik ind i skuret, havde sorte Bertha, i stedet for at gå i en af redekasserne i hønsehuset, væltet sækken og skrabet halm ud til en rede på gulvet, hvor hun under Pavarottis trofaste beundring og bevogtning lagde et æg. Forårskåde er de.

Lyset er på vej tilbage, alting grønnes, og forårsluften er berusende klar. Og de altid morgenfriske fugle synger guddommeligt. Her til morgen skinnede solen med toner af sommer i det hvide sand ved stranden. Jeg priser mig lykkelig hver morgen, navnlig i den her tid, for at kunne stå op og gå udenfor, uden at være omgivet af menneskers trængsel, og jeg føler med de, der er spærret inde i bylejligheder, for ikke at tale om de mennesker, der sidder tæt i flygtningelejre eller lever uden trygt tilholdsted.

Force majeure betyder ordret superior eller overordnet kraft, eller fra latin, casus fortuitus, og oversættes også uafvendelig ulykke.

Når et større vejr eller som nu en pandemi rammer os, er det en overordnet kraft, vi må underordne os.

I moderne højhastigheds samfund mister mennesket let fornemmelsen af, at der er noget, der er større end det selv og underlægger sig kun egen vilje med blind tro på, at det kan bestemme og styre alt.

På næsten komisk vis kommer manglen på sans for det naturlige eller for proportionerne sig, når mennesker, som det første, køber WC-papir i en krisesituation. Eller er vrede over, at de ikke kan komme på genbrugspladsen med haveaffaldet.

Men på alt andet end komisk vis viser konsekvenserne sig også af menneskers, ikke mindst kinesernes, unaturlige, afskyvækkende omgang med dyr.

Men #blivhjemme har efterhånden bredt sig som budskab, og samfundssind bliver uden tvivl årets ord herhjemme, ingen danskhedskanon kunne have skudt mere fædrelandsfølelse i os end coronakrisen. Det er let at overføre #blivhjemme til andre problemstillinger, og jeg drømmer naivt om, at der i efterkrisen også breder sig et verdensomspændende klodesind. Tænk hvis vi med samme dedikation forenede kræfterne om andre af klodens handlingskrævende sygdomme, så som grådighed og forurening.

Jeg drømmer om, at coronakrisen får den kritiske sans til at vinde større indpas igen. Så man frem for blindt at tænke på indtjeningen, i stedet forholder sig kritisk til for eksempel at lade krydstogtsskibenes luft- og vandforurenende, og nu også smittespredende, sejlende skattely lægge til i vore byer.

Krisehjælp og hjælpepakker skifter betydning i den her tid, men skifter vi ikke kurs kan alverdens symptomdæmpende pakker ikke hjælpe os. Force majeure-situationerne vil blive flere og flere. Krisetiden bringer en enestående mulighed for at forstå, at vi er en del af noget større, at vi er nødt til at underlægge os og finde vores plads i naturen, for at passe både på hinanden, men også på vore fælles livsvilkår.

Pave Frans har sagt:

Vi er en del af naturen, der i al sin dybde priser den helligdom, som findes i alt, der omgiver os.

April er en fantastisk tid til at dyrke kærligheden til livets gave, naturen og årstidernes skiften og give sig hen til de kræfter der er på spil, mens sommeren bliver til. Jeg har tidligere brugt Bjørnstjerne Bjørnsons tekst, men jeg holder så meget af den, både i bogstavelig og overført betydning. I år mere end nogensinde.

Jeg vælger mig april!

i den det gamle falder,

i den det ny får fæste.

Det volder lidt rabalder,

dog fred er ej det bedste,

men at man noget vil!

Jeg vælger mig april,

fordi den stormer, fejer,

fordi den smiler, smelter,

fordi den evner ejer,

fordi den kræfter vælter,

i den blir sommeren til.

Bjørnstjerne Bjørnson, 1870

God påske.

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Badutspring i boligområderne

Ærø For abonnenter

Overstyrmand på Ellen følte sig hængt ud som corona-syg og klagede til ledelsen: Nu er han fritaget for tjeneste

Annonce