Klumme: Rudkøbing er sluppet nådigt

- Hvor skal vi gå tur i dag, spørger vi hinanden, og vi langelændere har uendelige muligheder for naturskønne ture til skov og strand. Vi kan endda vælge en læ kyst, så hatten ikke blæser af. Hvor mange har dog den mulighed? Men vi kan også bare gå en tur i vores dejlige købstad, en af de kønneste og mest velbevarede i landet, næsten uspoleret af store, skæmmende bank-, forretnings- og kontorbygninger som dem, vi ser i overflod i flere gamle købstæder som fx Slagelse og Roskilde. På grund af velstand og tankeløshed har man her vansiret sine hovedgader med nedrivning af de smukke, gamle huse og erstattet dem med hæslige 60-70’er-bygninger. Det er så synd.

Rudkøbing er sluppet nådigt. Men ethvert paradis har sine slanger, og nogen af dem hedder boligspekulanter. Det er bestemt ingen synd at købe en bygning, restaurere den og leje den ud til glæde for beboerne og dem, der går forbi. Men der er desværre også adskillige eksempler på opkøbere, som, fordi de har økonomi til det og øjner en chance for en rimelig nem fortjeneste, køber løs med hovedet under armen. Nu gider vi ikke mere se på den store, oprindeligt ganske statelige ejendom midt i Østergade, som på andet år står øde og forladt med stilladser på begge sider. Og det er ikke den eneste, der er købt af samme selskab, og som trækker gadebilledet ned.

Jeg har før været ude med riven efter de to Svendborg-velhavere, der købte det smukke, fredningsværdige pakhus ved færgelejerne – kun for at lade det stå tomt og upasset hen igennem mange år.

I Rudkøbing by er der facadefredning på fx den gade, jeg bor i. Det betyder, at vi ikke må lave sære kviste eller store, grimme vinduer, det betød, at min nu afdøde, søde nabokone en dag fik et brev ind ad døren fra kommunen om, at hendes stokroser skulle klippes ned, og det betyder, at vi alle som en selvfølge holder vores huse pæne og nymalede. Det gælder åbenbart bare ikke de huse, som er købt for at blive lejet ud, og det er mere end ærgerligt.

Og nu er Holmegård så, efter et besynderligt og dyrt mellemspil, forblevet på statens hænder. Med al respekt – de statslige bygninger i landet plejer at være velpassede. Men jeg håber virkelig ikke, at det store bygningskompleks skal stå ubenyttet hen. Så lad det dog blive til asylcenter igen. Det var en stor gevinst for Langeland i den periode, og det var en stor skam, at det blev lukket. Danmark er et af verdens rigeste lande. Samtidig et af dem med den mest restriktive asylpolitik. Vi inddrager syreres opholdstilladelser, så de atter må flygte over hals og hoved, nu til andre europæiske lande, vi splitter familier på det skammeligste, og vi tager ikke engang imod halvdelen af de 500 kvoteflygtninge, vi har lovet. Vi har et forfærdeligt ry i verden for vores umenneskelige flygtningepolitik. Lad os her på Langeland være med til at åbne landet igen. Vi har modtagecentret stående næsten parat til indflytning, og så kan Mattias Tesfaye bedre svare sine kritiske EU-kolleger på spørgsmålet om, hvordan han kan sove om natten, at han nu sover de retfærdiges søvn.