Annonce
Sport

Klogt spil bliver nøglen for Odense Q

Odense Q-chefen Steen Hansen har frem mod lørdagens kamp mod FC Thy-Thisted haft fokus på boldomgangen i træningerne. Foto: Iver Tidemand
God boldomgang og organisation bliver nøgleordene for Odense Q, når det fynske kvindehold lørdag tager imod FC Thy-Thisted.

Fodbold: Lørdag skal Odense Q forsøge at revanchere et 5-0-nederlag fra august, når FC Thy-Thisted kommer på besøg på kunstgræsbanen i Marienlyst.

Odense-træner Steen Hansen er dog fortrøstningsfuld forud for opgøret, da den store øretæve i august skal ses i lystet af, at Odense Q dengang havde en vanvidsuge, hvor de fynske kvinder skulle spille tre kampe på otte dage.

Derfor spår Steen Hansen en helt anderledes kamp, hvor Odense Q for alvor skal bruge hjernen.

- I vores seneste kamp mod Kolding, synes jeg, at vi begynder at blive lidt nervøse med bolden, hvor man hurtigt sender den videre, fordi man ikke vil lave en fejl. Derfor har vi trænet en del pasningsspil i den seneste uge, hvor vi har haft fokus på at holde i bolden, da det bliver en vigtig faktor, hvis vi skal slå Thy-Thisted, siger Steen Hansen.

Det er dog ikke kun omgangen med bolden, som bliver vigtig ifølge Steen Hansen.

- Vi skal stå rigtig på banen rent organisatorisk, hvor vi skal tage de rigtige beslutninger. Det tror jeg da også på, at vi vil gøre. Vores trup er fit for fight, så vi kommer med det stærkeste, vi har, siger Steen Hansen.

Der er kickoff mellem Odense Q og FC Thy-Thisted klokken 13.00 lørdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce