Annonce
Debat

Klassisk under åben himmel: Operette, musicals og opera i Svendborg

kurt sornæs, noget på hjerte, web

I denne sommer er der i Svendborg om muligt endnu mere musik at vælge imellem. Store som små, unge som gamle har et overflødighedshorn af musikalske oplevelser at vælge imellem i Svendborg og omegn.

Sig blot 5700 Summer, Sommer på Værftet, Svendborg Jazzfestival, Giant Steps, Spillestedet Harders og meget andet. Og midt i alt dette har du i denne sommer også mulighed for at opleve operette og operagenren. Og det er på et niveau, som ellers kun er tiltænkt alverdens storbyer.

Herlighederne starter fredag den 20. august, hvor gruppen Stage Music Concept opfører Mozarts ”Teaterdirektøren”. Operaen er ”frit efter”. Den handler om en række håbefulde sangere, der møder op til audition og kæmper om rollen. Den opføres som pop-up i Svendborgs gader kl. 15 og 16.30. Operaen varer ca. ½ time, og den kan med fornøjelse ses af såvel børn som voksne. I forestillingen medvirker sangerne Anne Due Nørgaard, Mette Bjærang Pedersen og Frederikke Kampmann. De bliver akkompagneret af Britt Krogh Grønnebæk. Forestillingen er gratis.

Annonce

Allerede dagen efter, altså lørdag den 21. august, kan du opleve ”Opera i Gården”. Her får du operette, musicals, danske sange og opera. Dagen starter kl. 14, hvor et par af den danske operascenes største navne, Elsebeth Dreisig og David Danholt, leverer en koncert med operette og musicals. Det er nyt for de to at synge dette program, hvor de er stærkt inspireret af andre stærke kræfter på dette område, nemlig Tove Hyldgaard og Tonny Landy, som i årtier har underholdt store og små med disse herlige sange.

Samme dag om aftenen kl. 19 er Elsebeth og David igen på scenen, nu suppleret af sopranen Lise Bech Bendix. Der er altså to sopraner på scenen, og det giver mulighed for det, som sangerne så poetisk kalder ”Sopran-battle”, men mon ikke de to furier giver lidt plads til Davids smukke tenorstemme?

”Opera i Gården” den 21. august i Svendborg er med et par af den danske operascenes største navne, Elsebeth Dreisig og David Danholt. Pr-foto

Programmet denne aften ligger endnu ikke helt fast, men I kan være sikre på at komme til at høre nogle af de smukkeste operaarier og duetter.

Opera i Gården foregår i Ribers Gård (Spillestedet Harders), og der er plads til 200 publikummer til hver koncert. Billet til eftermiddagskoncerten koster kr. 100 og aftenkoncerten kr. 150. Find billetterne på billet.dk – søg efter Opera i Gården. De beskedne billetpriser kan kun lade sig gøre, fordi arrangementet har modtaget støtte fra Fonden for Fynske Bank, SEAF, Den Faberske Fond og Musikudvalget i Svendborg Kommune.

Såvel eftermiddags- som aftenkoncerten bliver akkompagneret af Mats Knutsson, som netop er vendt tilbage fra engagementer på Wiener Staatsoper og Bayreuth Festspiele. Det bliver en stor oplevelse.

Tenor David Danholt kender mange af jer her fra Sydfyn, idet han er født og opvokset i Vester Åby og i øvrigt slog sine første triller i Vester Skerninge Sangkor – dengang under ledelse af Leif Lauritsen. David er uddannet fra solistklassen på Operaakademiet, og han har stået på alverdens operascener.

Lise Bech Bendix debuterede fra solistklassen ved det Jyske Musikkonservatorium. Lise er i øvrigt uddannet sangpædagog med en bachelorgrad fra Det Jyske Musikkonservatorium. Lise underviser og synger i Operakoret ved siden af sin solistkarriere.

Lyrisk sopran Elsebeth Dreisig er uddannet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Elsebeth debuterede ”for alvor” på Det Kgl. Teater i 2004 i rollen som Musetta i Puccinis opera "La Boheme". Og herefter har karrieren taget fart. Denne sommer er Elsebeth også aktuel som hovedrolleindehaver i ”Butterfly”, som opføres på Havnen/Frederiksø i Svendborg den 3.-14 august. Det bliver stort.

Billetter til Butterfly finder du også på billet.dk – søg efter Butterfly.

Annonce
Svendborg For abonnenter

Stærke sager: Andreas og Emil satser stort på produktion af sennep i Svendborg

Danmark

Søndagens coronatal: 42.018 coronasmittede - det næsthøjeste under epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Legeplads-planer vækker røre blandt beboere: Frygter larm fra morgen til aften

Ærø For abonnenter

Se videoen: I årevis har Ole og Annette måttet vaske sig på havnen, men nu er der endelig lys forude

Svendborg

Søndagens coronatal: Antallet af smittede stiger fortsat på Sydfyn

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Efter gigantisk skattekrav: Direktør for krakket olieselskab risikerer konkurskarantæne

Morten Messerschmidt er ny formand for Dansk Folkeparti

Ærø For abonnenter

Minister fik Ærø-politikere til at ændre mening: Nu vil de alligevel være med i naturkapløbet

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Debat

Weekendklumme: En hyldest til de marstalske kvinder

Langeland For abonnenter

Vokseværk i svensk koncern drev pensioneret ægtepar ud af Sdr. Longelse: - Det er et dilemma

Hver anden dansker gør intet for at spare på strømmen

Navne For abonnenter

Han solgte Bubbers første mobiltelefon: Men butiksassistenten skiftede hurtigt spor og har i 30 år dyrket fællesskabet i fagbevægelsen

Sport For abonnenter

Kommentar: GOG med pistolen for brystet

Bagsiden For abonnenter

Quiz: Gæt fynske nyheder og vind ugens bog

Annonce