Annonce
SØSIDEN

Klar til udrykning: Nyt fynsk marinefartøj deler navn med færge

Dæksgasterne Frank Toft og Stine Pihl fra Nyborg stod klar til at afsløre navnet "Strynø", da kontreadmiral, chef for Søværnskommandoen Torben Mikkelsen nævnte det i sin tale. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
- Vi er allerede blevet meget glade for det nye fartøj, siger chef for Marinehjemmeværnets flotille 242, Torben Lund-Larsen, Skaarup.

SLIPSHAVN: Strynø og Strynø.

Det østfynske marinehjemmeværns nyanskaffede fartøj kommer til at dele navn med færgen på overfarten Rudkøbing-Strynø.

- Hvis det giver problemer i kommunikationen, må vi vænne os til at sige “MHV 11 Strynø”, forklarer chefen for flotille 242 Østfyn, Torben Lund-Larsen, Skaarup til Søsiden.

Navnet på marinehjemmeværnets nyanskaffede fartøj skiltes på både styrbord og bagbord side. Bogstaverne af poleret, rustfrit stål er monteret på en plade af lakeret mahogni. Fornemt, men til gengæld blev den traditionelle champagne sparet, da dæksgasterne Frank Toft og Stine Pihl fra Nyborg afslørede det tildækkede navn. Det skete perfekt synkroniseret i talen fra “gudmoderen”, kontreadmiral, chef for Søværnskommandoen Torben Mikkelsen.

Annonce
De MHV-frivillige Frank Toft og Stine Pihl fra Nyborg havde på festdagen fået den særlige opgave at afsløre skiltet med navnet "Strynø" præcis, når det blev nævnt i talen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

70 flygtninge om bord

Inden det nåede så langt, havde sagkyndige fra Marinehjemmeværnet inspiceret og testet bådtypen, da den stadig var fartøj under det statslige lodsvæsen Danpilot.

Efter denne sondering købte Forsvaret i alt fem tidligere lodsbåde. Renovering, farveskift og lettere ombygning har fundet sted på Jobi Værft i Strandby. To andre, pensionerede Danpilot-fartøjer er tidligere overdraget til Søværnet og tilpasset opgaver i Middelhavet.

Under søndagens navngivning i Slipshavn blev det oplyst, at det ene af disse fartøjer for nylig i en operation ved den græske ø Kos havde haft intet mindre end 70 afrikanske flygtninge om bord.

- Vi er allerede glade Den mest markante ændring på Marinehjemmeværnets nyanskaffelser er, at den stativ-agtige dobbelttrappe på fordækket er fjernet og selvfølgelig, at bådene har skiftet farve fra lods-orange til søværns-grå.

Teknisk er der ikke sket større forandringer. Under dæk har maskineriet fået en overhaling, og i det tætpakkede styrehus er instrumenter opgraderet og tilpasset Marinehjemmeværnets behov.

Sæderne i styrehuset er fornyet, og det samme gælder hynderne på de to hvilebrikse og ved det lille mandskabsbord i mellemgangen. - Vi er allerede blevet meget glade for den nye båd, og vi glæder os endnu mere til at få den afprøvet i praksis til søs, betoner Torben Lund-Larsen.

Tre besætninger er klar

Når MHV 11 Strynø sættes i drift på mandag, har den østfynske flotille uddannet tre frivillige firemands-besætninger til indsats. En af de frivillige gennem mange år er Jørgen Nielsen fra Nyborg. Han har titel af sergent. Med en baggrund som værkfører i autobranchen er Jørgen Nielsen motorpasser om bord:

- Det har været meget interessant at være med til at starte et nyt fartøj op. Vi har haft et vellykket forløb. Jeg er ikke i tvivl om, at vi får gavn af den, fastslår Jørgen Nielsen.

Fra på mandag er flotillen i Nyborg klar til at bemande sit nye testfartøj. Billedet viser søsteren MHV 10 Baagø, der skal deles mellem flotillerne i Horsens og Juelsminde-Vejle. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Brødtekst

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Sydfyn skal selv puste indhold i byggeboomet

Engang sagde man, at folk flyttede til Sydfyn for at redde verden. Det var første bølge af tilflyttere, der i 70'erne kom for - som det blev sagt - at redde verden. Så kom anden bølge af tilflyttere lige omkring årtusindskiftet, og de kom - sagde man - for at redde sig selv og familien. Hvad der nu er grund til, at især flere københavnere flytter hertil igen, skal vi lade være usagt, men faktum er, at de kommer og på den måde måske kan være med til at skabe fornyet liv i vores område. I denne uge har vi her i avisen sat fokus på det historiske byggeboom, der er i gang på Sydfyn. Det magiske tal 1151 har fundet vej til manges læber denne uge, og det med god grund: 1151 nye boliger vil efter planen skyde op på Sydfyn fremover, og bliver det realiseret, så er det jo intet mindre end ny historieskrivning med afgørende betydning for området her. Nuvel, i dag kan vi så også fortælle, at det ikke er alle, der tror på, at boligprojekterne er realistiske. Måske er de endda alt for optimistiske i forhold til de fremskrevne befolkningsprognoser. Sådan lyder det i hvert fald fra direktøren for Boligøkonomisk Videncenter. Det er bestemt værd at lytte til - ligesom ordene fra en af investorerne bag byggeboomet. Direktør i Guldfeldt Tømrer-Murer og Hans Jørgensen og Søn, Claus Larsen, sagde netop til avisen i mandags, at det meste af byggeboomet måske skyldes tilfældigheder. De to markante vurderinger af byggeboomet fra to eksperter på området må gerne give os lidt at tænke over, for hvad kan det sige os her på Sydfyn? Det kan sige os, at vi selv skal lægge en mængde energi i at få tingene til at ske, helt som der nu er planlagt med. Altså: For at de 1151 boliger kan blive realiseret, så skal vi gøre et ekstra stykke arbejde for at få folk til rent faktisk at flytte hertil og flytte ind i de boliger. Og her kan det være smart lige at se på, hvordan vi hidtil er lykkedes med at tale os selv, hinanden og vores område op. Selvom det ikke er velset at henlede opmærksomheden på noget, vi kunne være bedre til, så er det måske netop værd at gøre her midt i vores arbejde med at finde champagneflaskerne frem. Det er super, at der bygges. Det er super, at det nu også er investorer uden for vores område, der har lyst til at investere her - og det er super, at københavnerne kommer. Men vi skal selv gøre arbejdet med at få bolden endeligt i mål. Altså få byggeboomet ændret til at bosætningsboom. Vi har en veludviklet evne til at ville vende tingene et par ekstra gange, finde nogle fluer i suppen eller slet og ret tale tingene lidt ned her på Sydfyn. Hvad vi måske også har kunnet se i DI's erhvervsanalyse, hvor vi igen røg ned af listen i år. Så kære Sydfyn: Tro nu på det. Gå nu med ind og vær med til at realisere planerne. Også selvom det kræver, at vi slår nogle befolkningsprognoser, der ikke helt forudser samme gode udvikling. Men folk gider godt vores natur og byliv. Men de gider ikke sure, bagudstræbende mennesker, der ikke har ideer til fremtiden og kort sagt er gået i stå i frustration over, at fortiden ikke kommer igen. Vi har en stor chance for at puste et ordentligt indhold i det, der lige nu er et byggeboom. Og ærlig talt: Skulle vi ikke gribe den?

Faaborg-Midtfyn

En afreven fingerspids, leg med pukkelhvaler og gudesmuk natur: Lisbeths jordomsejling endte i Dyreborg

Annonce