Annonce
Langeland

Klar til store regnmasser i Rudkøbing: Regnvandsbassin skal modtage vand fra to boligområder

Ørstedbyen får et regnvandsbassin til at tage store vandmasser, når det rigtigt går løs fra oven. Arkivfoto: Jens Wognsen
To boligområder skal forsyne bassinet med vand

RUDKØBING: Flere og flere steder bliver der etableret regnvandsbassiner, når der anlægges nye boligområder, og nu er der også ønsker om et regnvandbassin i Ørstedbyen i Rudkøbing. Bassinet skal modtage overfladevand fra to boligområder, og efter opmagasinering skal der udledes vand til Vejlen.

Bassinet skal kunne rumme 395 kubikmeter - svarende til 395.000 liter vand. Der skal til enhver tid være 120 kubikmeter vand i det, og når vandet ledes til Vejlen, må det maksimalt være med to liter pr. sekund. VVM (forkortelse for vurderinger af virkninger på miljøet) myndigheden ved Langeland Kommune har modtaget en ansøgning om screening af regnvandsbassinet, som ifølge projektbeskrivelsen vil blive tilpasset omgivelserne og indgå som et rekreativt indslag i området.

Screeningen viser, at Langeland Kommune ikke vurderer, at regnvandsbassinet vil få en væsentlig indvirkning på miljøet. Derfor skal der ikke laves en egentlig VVM-redegørelse, som er en noget mere omstændelig, langvarig og bekostelig omgang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søsiden

Politikere raser over miljøskibs-farcen: Amatøragtigt, stærkt kritisabelt, kaotisk, klamphuggeri

Annonce