Annonce
Danmark

Klager over efterforskning af voldtægt: Menneskerettighedsdomstol skal vurdere Kirstines sag

Kirstine Holst tabte en voldtægtssag, men hendes sag har siden været en af årsagerne til debat om samtykke i forhold til voldtægtssager. Kirstine Holst oplevede en lemfældig efterforskning af hendes sag, og hun har nu bragt en klage over det videre til den europæiske menneskerettighedsdomstol. Desuden klager hun over statens definition af voldtægt. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Både politiets efterforskning og den danske stats definition af voldtægt har fredericianske Kirstine Holst indbragt for den europæiske menneskerettighedsdomstol. Håbet er, at domstolen vil afsige en dom, der sikrer, at voldtægsofre får behandlet deres sag med større omhu, lyder det fra Kirstine Holst.

Fredericia: Kirstine Holst fra Fredericia har klaget til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol over mangelfuld efterforskning af den voldtægt, hun anmeldte i 2017. Samtidig har hun indklaget den danske stat for statens definition af voldtægt i Danmark.

Kirstine Holst anmeldte i august 2017, at hun var blevet voldtaget af en mand, hun betragtede som en ven, i hans lejlighed i København. Holst tog på hospitalet og anmeldte voldtægten to dage senere til politiet. Det viste sig at blive en lang og ørkesløs kamp.

I sin argumentation skriver Kirstine Holst, at selv om hun bidrog fuldt og helt til efterforskningen, var den så mangelfuld, at den efter hendes mening udgjorde en krænkelse.

- Den var så mangelfuld, at den krænkede Kirstine Holsts ret til frihed fra tortur, skriver hun og hendes advokat i klagen til menneskerettighedsdomstolen.

Kirstine Holsts klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol omfatter desuden den juridiske definition af voldtægt i Danmark.

Holst vil anmode om en afgørelse, som slår fast, at strafferetlige standarder i Danmark, der kræver, at et voldtægtsoffer skal bevise, at der blev anvendt fysisk vold, trussel eller tvang (eller at hun/han ikke var i stand til at gøre modstand), som sådan udgør en krænkelse af hende rettigheder i henhold til artikel 3 og 8 i den europæiske konvention.

Annonce

Jeg håber, at domstolen vil rejse sagen og afsige en principiel dom, der vil bidrage til at sikre, at voldtægtsofre får deres sager behandlet med større omhu, kompetence og respekt for menneskerettighederne.

Kirstine Holst

Kæmpet mod praksis

Kirstine Holst har siden hun anmeldte voldtægten i 2017 kæmpet for mod den retspraksis, der har været gældende i voldtægtssager. Hun har deltaget i adskillige konferencer om spørgsmålet om samtykke i sager om voldtægt.

- Jeg håber, at domstolen vil rejse sagen og afsige en principiel dom, der vil bidrage til at sikre, at voldtægtsofre får deres sager behandlet med større omhu, kompetence og respekt for menneskerettighederne. Jeg håber også, at Rigsadvokaten, som har nægtet at undersøge alle de mulige beviser i min sag på trods af at kende til deres betydning for sagens opklaring, vil genoverveje genåbningen af min sag for at sikre, at denne sag og min forklaring omhyggeligt efterprøves, og at mine menneskerettigheder respekteres, skriver Kirstine Holst i en pressemeddelelse i forbindelse med klagen.

Advokater på sagen

Kirstine Holst er repræsenteret af advokaterne Kirsty Brimelow og Harriet Johnson fra Doughty Street Chambers London England og Helle Hald, advokat hos Sirius Advokater.

- Denne sag er et udtryk for den danske voldtægtslovgivnings manglende evne til at beskytte kvinder. Den behandling Kirstine Holst modtog fra det strafferetlige system var rystende fra start til slut. Anklagemyndigheden nægter fortsat at genåbne sagen og undersøge tøjet, noget som burde være standard i efterforskning. I lyset af Kirstine Holsts klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol anmodes Rigsadvokaten og Statsadvokaten igen om at genoverveje deres beslutning om at afslutte denne sag, udtaler Kirsty Brimelow, og Helle Hald supplerer:

- Al erfaring viser, at den indledende efterforskning er afgørende for voldtægtssager. Manglende gennemførelse af en effektiv efterforskning på dette tidspunkt øger sandsynligheden for ikke at kunne rejse tiltale, eller at sagen ikke ender med fældende dom i retten. Denne sag er et klassisk eksempel på netop det, men den er også et eksempel på ofre, som møder et system med en uacceptabel holdning. Noget jeg som advokat desværre indimellem ser. Ofre for voldtægt skal mødes med respekt og kompetence, så de har de bedst mulige betingelser for, at deres forklaring kan prøves, og at de kan søge retfærdigheden i retssystemet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Svendborg

Statsministerbesøg i Svendborg: Spørgelystent publikum holdt Frederiksen til ilden

Annonce