Annonce
Søsiden

Kik med om bord: - Vi har valgt enkle og driftssikre løsninger og god passager-komfort

Ærøxpressens tekniske rådgiver, skibsingeniør Lars Jordt viser Søsiden rundt: - Vi er gået efter enkle og driftssikre løsninger. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Skibsingeniør Lars Jordt viser Søsiden rundt på Marstals nye færge, m/f Ærøxpressen.

HVIDE SANDE / MARSTAL: Velafprøvede løsninger, god publikumskomfort og hurtig lastning og losning er nøgleord for vigtige valg taget under konstruktion og færdiggørelse af m/f Ærøxpressen.

Centralt i disse beslutninger har stået Marstal-rederiets tekniske rådgiver, skibsingeniør Lars Jordt. Med en fortid i Mærsk og senest som teknisk chef for Scandlines flåde af Østersø-færger, er han en af sit fags tunge drenge.

Hybrid-færger som Ærøxpressen har Lars Jordt håndteret før. Han færdes hjemmevant på de fleste værfter i Nordeuropa, og han kan føre maritim-tekniske forhandlinger på både engelsk og tysk. Siden Ærøxpressens ankomst til Hvide Sande Shipyard i maj har Lars Jordt også i særlig grad måtte lægge øre til vestjysk:

- Vi har haft et fint forløb. Dialogen mellem bestyrelsen, værftet og mig har været god, betoner Lars Jordt.

- Ledelsen på værftet har hænderne på kogepladen. Den er til stede, og den tager et ansvar. Det fremmer processen, siger Lars Jordt og sigter primært til direktør og ejer Carl Erik Kristensen.

Annonce
Ligesom de øvrige trapper om bord på Ærøxpressen har trappen i baggrunden - forbindelsen mellem hovedsalon og den lille dæksalon - en stigning på kun 37,5 grader. Lars Jordt nævner, at på fx færgerne Svendborg-Ærøskøbing er stigningen 45 grader. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Trappe med lav stigning

Lars Jordts opgave har været på alle tekniske områder at repræsentere og rådgive rederiet før og under skrog-bygningen i Riga og helt frem til aflevering og den ventede godkendelse af færgen.

Med sin mangeårige praktiske erfaring fra et af Danmarks største færgerederier som ballast, har Lars Jordt undervejs budt ind med forslag til løsninger og forbedringer.

Mens Lars Jordt viser Søsiden rundt på Ærøxpressen, peger han på et eksempel - trappen fra vogndækket og op til hovedsalonen:

- Trappen foreslog jeg ændret til en stigning på kun 37,5 grader. På fx Svendborg-færgerne er trapperne noget stejlere. Trappen her tager ganske vist mere plads om bord, men den forbedrer til gengæld komforten for publikum, fastslår Lars Jordt.

- Ikke ligne en rutebil

HVIDE SANDE / MARSTAL: Velafprøvede løsninger, god publikumskomfort og hurtig lastning og losning er nøgleord for vigtige valg taget under konstruktion og færdiggørelse af m/f Ærøxpressen. Centralt i disse beslutninger har stået Marstal-rederiets tekniske rådgiver, skibsingeniør Lars Jordt. Med en fortid i Mærsk og senest som teknisk chef for Scandlines flåde af Østersø-færger, er han en af sit fags tunge drenge.

Hybrid-færger som Ærøxpressen har Lars Jordt håndteret før. Han færdes hjemmevant på de fleste værfter i Nordeuropa, og han kan føre maritim-tekniske forhandlinger på både engelsk og tysk. Siden Ærøxpressens ankomst til Hvide Sande Shipyard i maj har Lars Jordt også i særlig grad måtte lægge øre til vestjysk:

- Vi har haft et fint forløb. Dialogen mellem bestyrelsen, værftet og mig har været god, betoner Lars Jordt.

- Ledelsen på værftet har hænderne på kogepladen. Den er til stede, og den tager et ansvar. Det fremmer processen, siger Lars Jordt og sigter primært til direktør og ejer Carl Erik Kristensen.

Også Ærøxpressens trapper mellem vogndæk og hhv. sommersalon i styrbord side og hovedsalon i bagbord side har relativ lav stigning på 37,5 grader, fremhæver Lars Jordt. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Færgehistorie i salon

For at understrege Rudkøbing-rutens lange historie er salonen i samarbejde med Marstal Søfartsmuseum dekoreret med maritime malerier og fotos af de mange færger, der siden damper-tiden har sejlet på overfarten mellem Langeland og Ærø.

Forrest i salonen er opsat en glasvæg til afskærmning af et stille-område.

Der er ingen servering under den godt tre kvarter lange overfart. Skal der skaffes, må det være medbragt proviant eller indkøb fra salonens automater. De tilbyder bl. a. kolde og varme drikke plus et udvalg til den søde tand.

Toiletterne ligger ved det åbne entre-område mellem dæktrappen og indgangen til salonen.

Hovedsalon på Ærøxpressen ved navngivningsfesten lørdag. Trappen med den relativt lave stigning ses til venstre i billedet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Åben sommersalon

I styrbord side på samme dæk ligger Ærøxpressens såkaldte og noget mindre sommersalon. Den byder på reduceret komfort og er i den ene ende åben ud til det fri. Ligesom til hovedsalonen er der adgang fra både for og agter.

Den tredje mulighed for passagerernes ophold under overfarten er en mindre salon direkte ved vogndækket. Den er særlig indrettet for bevægelseshæmmede, men må også benyttes af andre passagerer. I salonen sidder også den ene af færgens lovbefalede porte til evakuering.

Når vejret er til det, kan passagererne fra området over hovedsalon og sommersalon nyde øhavs-kik fra soldækket. Det kan bl. a. ske fra bænke rundt om kommandobroen eller fra borde/stole-arrangementer ved søgelænderne.

Denne salon i bagbord side og i niveau med vogndækket må benyttes af alle, men er særlig tiltænkt bevægelseshæmmede. De ene af Ærøxpressens to evakueringsporte skimtes til venstre i billedet. Store vinduer giver passagererne øhavs-kik. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Mekanikken under dæk

Vi går nogle trapper ned.

Usynligt for passagerer - under vogndæk og vandlinje - ligger vitale installationer. Også her har Ærøxpressens bestyrelse i samråd med Lars Jordt truffet en række valg. Fokus har været driftssikkerhed og økonomi, og det kan som bekendt være to sider af samme sag.

Mange færger har i dag til fremdrift installeret et såkaldt azimuth-system. Det betyder kort fortalt, at ror-funktion og propel er i en sammenbygget enhed. Det er en dyrere og mere kompliceret løsning. Efter Ærø-bestyrelsens og rådgivers mening, er det også en mere sårbar installation i det relativt flade vand mellem Marstal og Rudkøbing. Derfor er Ærøxpressen udstyret med et almindeligt ror og på hver side af det to ligeså almindelige propeller med faste blade og monteret på aksler.

Propellerne drives rundt af elektro-motorer med træk gennem et gear. Ændring af hastighed og omløbsretning sker gennem gearet.

- Det er meget enklere. Fra starten var der lagt op til revers-gear og vendbare propeller. Men det er slet ikke nødvendigt. Det, vi har fået, er mere robust, enkelt og med mindre mekanik. Driftssikkerheden er større og vedligeholdelse er meget mindre, fastslår Lars Jordt.

Ærøxpressens hovedsalon er dekoreret med bl. a. reproduktioner af Marstal-maleren Jens Erik Carl Rasmussens maritime værker. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Brede ramper

Når Ærøxpressen ligge i lejerne i Marstal eller Rudkøbing, skal der lastes eller losses biler. Her er der også tænkt i en effektiv løsning:

- Ramperne i begge ender af skibet er relativt brede, så der kan køre to biler ud eller ind på en gang. Det gør lastning og losning nemt og hurtigt. Vi vil hellere være kortere tid i havn og så sejle lidt langsommere, siger Lars Jordt.

Ærøxpressens overfartstid er i sejlplanen annonceret til “ca. 50 minutter”. Det skal primært ses i relation til den kommunale konkurrent på Ærøskøbing-ruten. Her er sejltiden 75 minutter.

Hovedsalonens hjørne nær stævnen. Ingen passagerer skal være i tvivl om, at færgens hjemby har maritim historie. Effekterne er udlånt af Marstal Søfartsmuseum. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ærøxpressens "dåbsattest" sidder foran på kommandobroen lige over soldækkets bænke. Nybygning nummer 137 er værftets 16. færge. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ærøxpressens såkaldte sommersalon i styrbord side. Agterude er der året rundt åbent til den friske øhavsluft. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Skibsingeniør Lars Jordt roser det gode samarbejde med Ærøxpressens bestyrelse og med direktør for Hvide Sande Shipyard, Carl Erik Kristensen. Her overrækker værfts-direktøren blomster til færgens gudmor, Inge Halmø. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Færgens kommandobro. Skipperstolen har et Ærøxpressen-logo broderet ind i betrækket. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
En række kameraer tilsluttet denne skærm på kommandobroen, overvåger bl. a. færgens dæk, saloner og maskinrum. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ærøxpressens chefskipper John Andreasen på kommandobroen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ærøxpressen har Viking-redningsflåder monteret i hver side af soldækket. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ærøxpressens soldæk omgiver kommandobroen og har både øhavskik og mulighed for et kik ned på vogndækket. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ærøxpressens dielselgenerator-system. To Scania-motorer producerer el til bl. a. instrumenter og lys om bord og ikke mindst til fremdrift af propellernes elmotorer. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ærøxpressens maskinrum agterude med de to elmotorer og tilhørende gear. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ærøxpressens har brede ramper, så der kan køre to biler til eller fra ad gangen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ved Ærøxpressen-festen lørdag blev der holdt fanevagt ved rampen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ærøxpressens gudmor, Inge Halmø, slipper champagneflasken mod rampen. Se, hvad der skete ..... Foto: Søren Stidsholt Nielsen
.... Ærøxpressens rampe agter blev behørigt indviet med et ordentlig champagne-knald lørdag kl. godt 13. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Spøgefugle har allerede været igang og med tape tilføjet færgens navn et 1-tal . Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Lukker på Toldbodvej og åbner på Lerchesvej: Fakta åbner ny butik ved havnen

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Offentlige opråb er nødvendige

Det er al ære værd, når offentligt ansatte tager bladet fra munden, som det er sket flere gange de seneste uger, hvor politiassistenter har ytret bekymringer om politiets manglende tilstedeværelse i mindre samfund som Langeland. Her er det blandt andet kommet frem, at nogle af de politiassistenter, der skal have kriminaliteten under kontrol, oplever, at det ikke er muligt med den måde, Fyns Politi tilrettelægger deres arbejdet på. Det er kommet frem, at de rutinemæssige besøg til områder som Langeland langt fra opleves som tilstrækkelige i forhold til at løse de udfordringer, der er. Og det er kommet frem, at politiassistenter godt forstår, hvis befolkningen mister tilliden til politiet. Det kræver mod at stå frem og offentligt gøre opmærksom på udfordringer, der handler om ens egen arbejdsplads. Det er de færreste ledere, der bifalder det. Og det er noget, som risikerer at lægge et stort pres på den modige. Så meget desto mere er der grund til at være taknemmelig, når det sker. For det er tvingende nødvendigt for et velfungerende samfund, at offentligt ansatte tager bladet fra munden, hvis de oplever, at de ikke kan stå inde for det, der sker på deres arbejdsplads - eller for at nuancere debatten om netop deres arbejde. Tænk, hvis flere gjorde det samme. Hvis flere sagsbehandlere i jobcentre turde stå frem og fortælle om deres arbejdsforhold og konsekvenserne af de få ressourcer, som mange jobcentre kæmper med at få til at række. Eller hvis flere pædagoger turde stå frem og fortælle om, hvordan få hænder i vuggestuer og børnehaver påvirker børnenes dagligdag. Det ville give et vigtigt indblik i, hvordan velfærdssamfundet reelt ser ud nogle steder. Og det ville kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling de steder, der trænger til det. Offentligt ansatte har faktisk en udstrakt ytringsfrihed og har som udgangspunkt ret til på egne vegne at deltage i den offentlige debat og fremføre personlige meninger og synspunkter - også om emner, der vedrører deres arbejdsområde. Den offentligt ansattes ytringsfrihed er med andre ord beskyttet, så længe personen ikke udtaler sig på arbejdspladsens vegne. "Hvo intet vover, intet vinder", lyder et gammelt dansk ordsprog. Der er ingen tvivl om, at bare tanken om at stå frem med sit eget syn på ens arbejdsplads eller arbejdsforhold kan give mange hjertebanken og sved på panden. Også selv om man blot beskriver virkeligheden, som man oplever den. Men forhåbentlig kan de modige inspirere til, at der med tiden kommer flere offentlige opråb. Det vil give et nødvendigt indblik i samfundets mange forskellige demokratiske maskinrum, som vi alle er afhængige af og betaler til. Og så vil det kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling - alene fordi virkeligheden bliver synlig.

Annonce