Annonce
Søsiden

Kik med om bord: - Vi har valgt enkle og driftssikre løsninger og god passager-komfort

Ærøxpressens tekniske rådgiver, skibsingeniør Lars Jordt viser Søsiden rundt: - Vi er gået efter enkle og driftssikre løsninger. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Skibsingeniør Lars Jordt viser Søsiden rundt på Marstals nye færge, m/f Ærøxpressen.

HVIDE SANDE / MARSTAL: Velafprøvede løsninger, god publikumskomfort og hurtig lastning og losning er nøgleord for vigtige valg taget under konstruktion og færdiggørelse af m/f Ærøxpressen.

Centralt i disse beslutninger har stået Marstal-rederiets tekniske rådgiver, skibsingeniør Lars Jordt. Med en fortid i Mærsk og senest som teknisk chef for Scandlines flåde af Østersø-færger, er han en af sit fags tunge drenge.

Hybrid-færger som Ærøxpressen har Lars Jordt håndteret før. Han færdes hjemmevant på de fleste værfter i Nordeuropa, og han kan føre maritim-tekniske forhandlinger på både engelsk og tysk. Siden Ærøxpressens ankomst til Hvide Sande Shipyard i maj har Lars Jordt også i særlig grad måtte lægge øre til vestjysk:

- Vi har haft et fint forløb. Dialogen mellem bestyrelsen, værftet og mig har været god, betoner Lars Jordt.

- Ledelsen på værftet har hænderne på kogepladen. Den er til stede, og den tager et ansvar. Det fremmer processen, siger Lars Jordt og sigter primært til direktør og ejer Carl Erik Kristensen.

Annonce
Ligesom de øvrige trapper om bord på Ærøxpressen har trappen i baggrunden - forbindelsen mellem hovedsalon og den lille dæksalon - en stigning på kun 37,5 grader. Lars Jordt nævner, at på fx færgerne Svendborg-Ærøskøbing er stigningen 45 grader. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Trappe med lav stigning

Lars Jordts opgave har været på alle tekniske områder at repræsentere og rådgive rederiet før og under skrog-bygningen i Riga og helt frem til aflevering og den ventede godkendelse af færgen.

Med sin mangeårige praktiske erfaring fra et af Danmarks største færgerederier som ballast, har Lars Jordt undervejs budt ind med forslag til løsninger og forbedringer.

Mens Lars Jordt viser Søsiden rundt på Ærøxpressen, peger han på et eksempel - trappen fra vogndækket og op til hovedsalonen:

- Trappen foreslog jeg ændret til en stigning på kun 37,5 grader. På fx Svendborg-færgerne er trapperne noget stejlere. Trappen her tager ganske vist mere plads om bord, men den forbedrer til gengæld komforten for publikum, fastslår Lars Jordt.

- Ikke ligne en rutebil

Vi går op ad trappen. Ærøxpressens store salon ligger i bagbord side over vogndækket.

- Vi har lagt vægt på, at interiøret ikke skal ligne en rutebil, men at give passagerne en salonfornemmelse, for- klarer Lars Jordt.

Ud mod skibssiden er der monteret rækker af komfortable, såkaldte flysæder. Under sejlads fra Marstal er der herfra udkik til bl. a. Halmø og Strynø. For at undgå kolde flader og forbedre salonens indeklima, kikker passagererne gennem termoruder. Væggene - skottet - er beklædt med stribet stof.

I modsat side af salonen er der monteret en lang, polstret bænk med café-borde og stole foran. Ved pladserne er der både 230 volt-stik og usb-stik til opladning af mobil og iPad. Wi-fi overalt.

Også Ærøxpressens trapper mellem vogndæk og hhv. sommersalon i styrbord side og hovedsalon i bagbord side har relativ lav stigning på 37,5 grader, fremhæver Lars Jordt. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Færgehistorie i salon

For at understrege Rudkøbing-rutens lange historie er salonen i samarbejde med Marstal Søfartsmuseum dekoreret med maritime malerier og fotos af de mange færger, der siden damper-tiden har sejlet på overfarten mellem Langeland og Ærø.

Forrest i salonen er opsat en glasvæg til afskærmning af et stille-område.

Der er ingen servering under den godt tre kvarter lange overfart. Skal der skaffes, må det være medbragt proviant eller indkøb fra salonens automater. De tilbyder bl. a. kolde og varme drikke plus et udvalg til den søde tand.

Toiletterne ligger ved det åbne entre-område mellem dæktrappen og indgangen til salonen.

Hovedsalon på Ærøxpressen ved navngivningsfesten lørdag. Trappen med den relativt lave stigning ses til venstre i billedet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Åben sommersalon

I styrbord side på samme dæk ligger Ærøxpressens såkaldte og noget mindre sommersalon. Den byder på reduceret komfort og er i den ene ende åben ud til det fri. Ligesom til hovedsalonen er der adgang fra både for og agter.

Den tredje mulighed for passagerernes ophold under overfarten er en mindre salon direkte ved vogndækket. Den er særlig indrettet for bevægelseshæmmede, men må også benyttes af andre passagerer. I salonen sidder også den ene af færgens lovbefalede porte til evakuering.

Når vejret er til det, kan passagererne fra området over hovedsalon og sommersalon nyde øhavs-kik fra soldækket. Det kan bl. a. ske fra bænke rundt om kommandobroen eller fra borde/stole-arrangementer ved søgelænderne.

Denne salon i bagbord side og i niveau med vogndækket må benyttes af alle, men er særlig tiltænkt bevægelseshæmmede. De ene af Ærøxpressens to evakueringsporte skimtes til venstre i billedet. Store vinduer giver passagererne øhavs-kik. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Mekanikken under dæk

Vi går nogle trapper ned.

Usynligt for passagerer - under vogndæk og vandlinje - ligger vitale installationer. Også her har Ærøxpressens bestyrelse i samråd med Lars Jordt truffet en række valg. Fokus har været driftssikkerhed og økonomi, og det kan som bekendt være to sider af samme sag.

Mange færger har i dag til fremdrift installeret et såkaldt azimuth-system. Det betyder kort fortalt, at ror-funktion og propel er i en sammenbygget enhed. Det er en dyrere og mere kompliceret løsning. Efter Ærø-bestyrelsens og rådgivers mening, er det også en mere sårbar installation i det relativt flade vand mellem Marstal og Rudkøbing. Derfor er Ærøxpressen udstyret med et almindeligt ror og på hver side af det to ligeså almindelige propeller med faste blade og monteret på aksler.

Propellerne drives rundt af elektro-motorer med træk gennem et gear. Ændring af hastighed og omløbsretning sker gennem gearet.

- Det er meget enklere. Fra starten var der lagt op til revers-gear og vendbare propeller. Men det er slet ikke nødvendigt. Det, vi har fået, er mere robust, enkelt og med mindre mekanik. Driftssikkerheden er større og vedligeholdelse er meget mindre, fastslår Lars Jordt.

Ærøxpressens hovedsalon er dekoreret med bl. a. reproduktioner af Marstal-maleren Jens Erik Carl Rasmussens maritime værker. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Brede ramper

Når Ærøxpressen ligge i lejerne i Marstal eller Rudkøbing, skal der lastes eller losses biler. Her er der også tænkt i en effektiv løsning:

- Ramperne i begge ender af skibet er relativt brede, så der kan køre to biler ud eller ind på en gang. Det gør lastning og losning nemt og hurtigt. Vi vil hellere være kortere tid i havn og så sejle lidt langsommere, siger Lars Jordt.

Ærøxpressens overfartstid er i sejlplanen annonceret til “ca. 50 minutter”. Det skal primært ses i relation til den kommunale konkurrent på Ærøskøbing-ruten. Her er sejltiden 75 minutter.

Hovedsalonens hjørne nær stævnen. Ingen passagerer skal være i tvivl om, at færgens hjemby har maritim historie. Effekterne er udlånt af Marstal Søfartsmuseum. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ærøxpressens "dåbsattest" sidder foran på kommandobroen lige over soldækkets bænke. Nybygning nummer 137 er værftets 16. færge. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ærøxpressens såkaldte sommersalon i styrbord side. Agterude er der året rundt åbent til den friske øhavsluft. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Skibsingeniør Lars Jordt roser det gode samarbejde med Ærøxpressens bestyrelse og med direktør for Hvide Sande Shipyard, Carl Erik Kristensen. Her overrækker værfts-direktøren blomster til færgens gudmor, Inge Halmø. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Færgens kommandobro. Skipperstolen har et Ærøxpressen-logo broderet ind i betrækket. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
En række kameraer tilsluttet denne skærm på kommandobroen, overvåger bl. a. færgens dæk, saloner og maskinrum. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ærøxpressens chefskipper John Andreasen på kommandobroen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ærøxpressen har Viking-redningsflåder monteret i hver side af soldækket. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ærøxpressens soldæk omgiver kommandobroen og har både øhavskik og mulighed for et kik ned på vogndækket. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ærøxpressens dielselgenerator-system. To Scania-motorer producerer el til bl. a. instrumenter og lys om bord og ikke mindst til fremdrift af propellernes elmotorer. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ærøxpressens maskinrum agterude med de to elmotorer og tilhørende gear. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ærøxpressens har brede ramper, så der kan køre to biler til eller fra ad gangen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ved Ærøxpressen-festen lørdag blev der holdt fanevagt ved rampen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ærøxpressens gudmor, Inge Halmø, slipper champagneflasken mod rampen. Se, hvad der skete ..... Foto: Søren Stidsholt Nielsen
.... Ærøxpressens rampe agter blev behørigt indviet med et ordentlig champagne-knald lørdag kl. godt 13. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Spøgefugle har allerede været igang og med tape tilføjet færgens navn et 1-tal . Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Statsministerbesøg i Svendborg: Spørgelystent publikum holdt Frederiksen til ilden

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Sæt fuld turbo på turismen

Indimellem kan man stadig høre folk her på egnen vrænge lidt af turismen her - som om det ikke var et rigtigt erhverv. Den slags ord falder tit, når snakken falder på, hvad området skal leve af fremover - og her må man forstå, at vi ikke "skal rende rundt i nationaldragter", men noget "rigtig produktion" ville være bedre. Den slags ytringer er ikke bare dumsmarte og forældede, men også direkte skadelige for vores egns udvikling. Fordi vi har brug for turisterne. Derfor er det godt nyt, at man med de seneste opgjorte tal for Langeland kan se en meget positiv udvikling. Øen er nu den næstmest populære kommune for turisterne i forhold til antallet af overnatninger. Det er især tyskerne, der er vilde med den lange ø - de tegner sig for næsten halvdelen af de godt 500.000 overnatninger, der var sidste år. På Ærø er tallene knap så gode og viser en lille tilbagegang i forhold til året før, men her er til gengæld optimisme og tro på fremtiden, fremgår det blandt andet af øens turist- og erhvervsdirektørs nyhedsbrev. Nedgangen tilskrives nedgangen i bryllupsindustrien, som ellers har varmet godt i lavsæsonen i foråret og efteråret. Til gengæld er der tro på, at det med den forøgede færgekapacitet er muligt at tiltrække endnu flere turister den kommende sæson, og modsat manges og ikke mindst indenrigsministerens opfattelse, så melder øen om kapacitet til endnu flere turister. Det er værd at notere sig i den on-going debat om landevejsprincippet, der som bekendt fortsat ikke gælder hele året, netop med henvisning til, at nogle øer ikke ville kunne klare flere turister. Med hensyn til de sydfynske øer kan man vist roligt sige, at man godt kan rumme flere turister - og at der er i den grad er brug for det i vores erhvervsudvikling. Det er afgørende vigtigt, at vi alle har det store potentiale for øje, når vi snakker udvikling af området. Det handler ikke kun om udvikling for os lokale eller for tilflyttere, men i særdeles også om de gæster, vi kan tiltrække til at tage del i livet her - gerne hele året rundt. Så med den store vækst, der er igen er set inden for turismen bredt set i Danmark sidste år, så er det bare med at sætte turboen på også her. Og det gælder i øvrigt også for os selv: Micro-eventyr og stay-cation er jo ikke længere nye begreber, selvom de lyder som sådan. Det handler bare om at være turist på egen egn. Og måske det var værd lige at tjekke de sydfynske øer til næste weekendtur eller måske sommerferie. For turisterhvervet her har ret meget at byde på - også selvom de ikke går i nationaldragter...

Annonce