Annonce
GOG

KIF-GOG: Rundt om kampen med flæskesteg og profiler

Bliver der mon serveret flæskesteg i Gudme, torsdag aften? Foto: Ritzau Scanpix

Uanset resultatet af tirsdag aftens kamp mod KIF i Kolding, tirsdag aften, har GOG'erne ikke megen tid til at fordøje resultatet. De har godt nok fri onsdag men torsdag aften - natten til fredag - er det kurs Moskva og lørdagens meget vigtige opgør i Champions Leagues gruppe D mod Medvedi. Truppen træner torsdag eftermiddag og først på aftenen kører bussen så mod Københavns Lufthavn. GOG skal sandsynligvis vinde en af de to udekampe, der resterer i gruppe D - lørdag mod Medvedi eller ude mod Wisla Plock 23. november - for at avancere til knockoutfasen i Champions League.

Når GOG slår arvefjenden fra Kolding, står menuen - som traditionen siger - altid på flæskesteg, når truppen er samlet i Gudme første gang efter sejren. Meget passende kunne de gule jo indtage en god gang steg torsdag aften, inden de stiger op i bussen. Så vil der jo være noget at køre på til turen mod forstaden til Moskva.

Svenske Ulf Sivertsson er ny cheftræner i KIF Kolding. Og så alligevel: Ny og ny. Sivertsson havde en stor tid som cheftræner for KIF fra 2001 til 2008.

KIF var uden sin forsvarsgeneral Olafur Gustafsson i det uafgjorte resultat 27-27 mod Bjerringbro-Silkeborg i onsdags. Det er uvist, om Gustafsson er med mod GOG. Men fynboerne har forberedt sig på, at det er han, altså. Og uanset hvad viste KIF's flotte kamp mod Bjerringbro-Silkeborg, at Koldings forsvar også kan uden ham. Hos hjemmeholdet er Mathias Thynell en skarp afslutter. Andreas Væver, Andreas Flodman og Richard Frisk i målet er andre Kolding-profiler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Efter lancering af kæmpeplan: Borgmester lover masser af dialog med borgerne

Annonce