Annonce
Fyn

Kerteminderevyens hold klar til 2021: Direktøren tager en grand prix-stjerne med

Torsdag blev der taget billeder til den kommende revyplakat, hvor kønsidentitet, #metoo og eventyr blandes sammen. Fra venstre Christine Astrid Nielsen, Lonnie Kjer, Farshad Kholghi og Kim Hammelsvang Henriksen. Foto: Klaus Knakkergaard
Når direktør for Kerteminderevyen, Mads Nørby, vender tilbage med revy til næste år, bliver det med tre gengangere på holdet, men også en helt ny skuespiller.
Annonce

Kerteminde: Han betegner det selv om at køre derudad med både åbne og lukkede øjne, mens gaspedalen er trykket i bund. Chancen for, at det ender godt, er allestedsnærværende. Risikoen for, at det også kan gå mod afgrunden, har han dog stadig vimsende rundt, for coronaens skygger har endnu ikke helt forladt os.

I år var Mads Nørby efter 14 år som revydirektør nødt til at aflyse Kerteminderevyen på grund af de mange corona-restriktioner. Efter et turbulent forår, hvor han ikke vidste, om revyen var købt eller solgt, er han nu klar til at se fremad mod 2021, og torsdag præsenterede han det hold af skuespillere, som skal på scenen til næste år.

To af skuespillerne har tidligere prøvet at stå på revyens scene på Tornøes Hotel i Kerteminde. Det er Kim Hammelsvang Henriksen og Farshad Kholghi. Kim Hammelsvang Henriksen vender retur efter at have været væk fra Kerteminde i to år. Farshad Kholghi, der sidst var med i revyen i 2018, skulle have været med i årets revy.

Nu er han så med næste år. Ligesom Christine Astrid Nielsen, som skulle have været med til at motionere folks lattermuskler i år.


Jeg råbte ja uden at overveje, hvad jeg sagde ja til.

Lonnie Kjer, kommende revyskuespiller i Kerteminde


Annonce

Ny i revygenren

Farshad Kholghi, Kim Hammelsvang Henriksen og Christine Astrid Nielsen er alle erfarne rotter i revygenren, mens den fjerde skuespiller på holdet er helt ny. Den fjerde skuespiller er Lonnie Kjer. I 1990 blev hun over natten den mest omtalte teenager i Danmark, da hun vandt det danske Melodi Grand Prix og fik alle til at skråle med på "Hallo hallo."

Dengang hed hun Lonnie Devantier, men i dag har hun valgt at tage navnet Kjer, som hun også i forvejen hedder til efternavn.

Under navnet Lonnie Devantier blev Lonnie Kjer i 1990 den meste berømte teeanger i Danmark. Nu er hun klar til at blive revyskuespiller. Foto: Klaus Knakkergaard

- Jeg har altid godt kunne lide at tilføre lidt lidt særligt til revyholdet, så da Christine (Astrid Nielsen, red.) og Gordon (Kennedy, red) foreslog Lonnie, tog jeg kontakt til hende og spurgte, om hun vil med til næste år, forklarer Mads Nørby.

- Jeg råbte ja til at være med uden at overveje noget som helst, ler Lonnie Kjer, der i dag lever af at være sanger og sangskriver.

Hun fortæller, at hun længe har ønsket at prøve kræfter med genren, fordi hun godt kan lide revysatire.

Instruktør på revyen til næste år er Gordon Kennedy, som også tidligere har været skuespiller i revyen.

- Jeg kunne ikke finde en plads til Gordon på skuespillerholdet, så nu må jeg bruge ham som instruktør, siger Mads Nørby med glimt i øjet.

Gordon Kennedy har allerede erfaring med at instruere revy på Bornholm og i Græsted.

Peter Bom er som altid kapelmester.

Kerteminderevyen 2021 får premiere søndag 30. maj.

Peter Bom er igen kapelmester, når Kerteminderevyen vender tilbage næste år. Foto: Klaus Knakkergaard
Kim Hammelsvang Henriksen (tv) og Farshad Kholghi kan se frem til meget mere spas, når de skal stå på scenen sammen til næste år. Foto: Klaus Knakkergaard
Christine Astrid Nielsen skulle ligesom Farshad Kholghi have været med i Kerteminderevyen i år, men så dukkede coronaen op. Nu er hun med næste år. Foto: Klaus Knakkergaard

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Video: Budgetforlig i Svendborg sender millioner til ældre, børn og teater på Frederiksøen

Annonce