Annonce
Svendborg

Kendt Svendborg-skib til salg: Nu nedsat med en mio. kroner.

Christoffer af Svendborg ved sin kendte plads i havnen. Det 40 meter lange, velholdte forskningsskib mm kan købes gennem det lokale bureau Yachtbroker på Frederiksøen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Skibsreder Jørgen Roed døde i sidste måned. Svendborg-bureauet Yachtbroker mærker køber-interesse for det velholdte, 40 meter lange forskningsskib.

Svendborgs kendte røde forskningsskib, Christoffer, har i nogle måneder været til salg fra det lokale bureau Yachtbroker på Frederiksøen.

I første omgang var Christoffer udbudt til godt tre mio kroner. Nu kan det 40 meter lange og syv meter brede skib købes for 2,2 mio kr.

- Vi har oplevet god interesse fra potentielle købere, der kan se forskellige muligheder i skibet, siger indehaver af Yachtbroker, Mikkel Synnestvedt til Koøjet.

Blandt mulighederne for anvendelse af Christoffer nævner Mikkel Synnestvedt projekt-skib for unge, husbåd for flere familier eller hotelskib. Eller det kan fortsætte sin hidtidige funktion som skib anvendt til havgående forskning af fugleliv, opmåling eller socialpædagogiske projekter.

Fartøjet tilhører anpartsselskabet Skibsprojekt Christoffer med hjemsted i Svendborg. Direktør er Lissi Roed, Svendborg. Reder var indtil midten af sidste måned afdøde Jørgen Roed.

I de senere år har parret dog hovedsageligt anvendt Christoffer rekreativt langs kaj i Svendborg.

Parret var engageret i Pinsekirken i Svendborg, og Christoffer blev også kendt som skibet med banneret ”Jesus lever”. Dette banner er nu taget af.

Søsiden har flere gange været om bord på Christoffer og kan melde, at det er et både velholdt og rummeligt skib. Oveni står en del af skibets forreste del uudnyttet og venter på et projekt.

Christoffer er en norskbygget, tidligere nordjysk ståltrawler fra 1967. Hovedmaskineriet er den originale 880 hk Alpha Diesel.

Familien Roed erhvervede skibet i 1998, hvor den - som Jørgen Roed senere fortalte til Søsiden - lå som vrag i Odense.

Jørgen Roeds oprindelige plan var at ombygge Christoffer til et tremastet sejlskib. Det blev dog opgivet, men tegningerne følger med til køber.

Christoffer blev renoveret i 2008. Den rummer bl. a. en snes køjer i syv dobbeltkahytter og et soverum, opholdsfaciliteter, kabys samt en veludstyret kommandobro.

Annonce
Skibsreder Jørgen Roed, der døde i sidste måned, om bord på Christoffer. Agten for et af Jørgen Roeds dengang andre skibe, Laura. Foto: Søren Stidsholt Nielsen,
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Kadrii: Det er bedre nu

Ærø For abonnenter

Efter voldsom undersøgelse på Svendborg Sygehus: Ærøbo måtte dingle ned til færgen, fordi hun ikke kunne få en patientbefordring

Annonce