Annonce
Faaborg-Midtfyn

Kendt ernæringsekspert guider til et sundere liv og mere livskvalitet

Umahro Cadogan, kendt fra tv, gæster Faaborg Gymnasium. Privatfoto

Faaborg: Umahro Cadogan er lige nu Danmarks absolut mest populære ernæringsekspert, bestsellerforfatter – med samlet set over 500.000 solgte bøger – og kendt fra ”Kan man spise sig rask”, der var det mest sete program på TV2 i starten af året.

Nu kommer han til Faaborg og holder foredrag.

"Umahro taler – på en stærkt medrivende og fordomsfri måde om - hvad du skal spise, hvordan du skal motionere og bevæge dig og leve, for at være sund. Ikke sund på den kedelige måde med askese og afsavn, men sund på den måde, hvor du kan mærke det lige her og nu i form af mere energi og glæde. I løbet af showet får Umahro også lagt en masse af de unødvendige sundhedsmyter, der er om mad og træning, i graven, så publikum effektivt lærer, hvad de ikke skal spilde tiden på", lyder det i omtalen fra Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne.

Det er Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne, der arrangerer foredraget, og det afholdes på Faaborg Gymnasium onsdag den 4. marts klokken 19. Billetter kan købes på fmbib.dk.

Som noget nyt kan der købes early bird-billetter indtil 19. februar til kun 125 kr. Ellers koster de 150 kr.

- Så tag naboen eller din veninde under armen og kom til et spændende foredrag med mulighed for bedre livskvalitet, lyder opfordringen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce