Annonce
Fyn

Kemisagen: S-politiker har fået nok af tomme trusler

Mindst 39 tons kemikalier - heriblandt stærke syreblandinger - befinder sig mere end tre år efter virksomheden Printlines konkurs fortsat i disse bygninger i Seden nord for Odense. Kommunen og ejeren af bygningen er ikke enige om, hvem der skal betale for at få kemikalierne bortskaffet. Arkivfoto: Michael Bager
Anders W. Berthelsen (S) undrer sig over, at By- og Kulturforvaltningen truer med påbud uden at føre truslen ud i livet i sagen om tonsvis af kemikalier i Seden, som ingen vil tage ansvar for.
Annonce

I kemisagen fra Seden må det være slut med, at By- og Kulturforvaltningen kommer med trusler om påbud, som forvaltningen ikke er klar til at føre ud i livet.

Sådan lyder det fra medlem af By- og Kulturudvalget, socialdemokraten Anders W. Berthelsen, i kølvandet på, at Fyens Stiftstidende søndag har kunnet afdække, at mindst 39 ton af kemikalierne, der blev efterladt efter en konkurs i 2016, fortsat står tilbage.

- Jeg vil derfor stille spørgsmål til sagen på udvalgsmødet på tirsdag, siger han.

Annonce

Tomme trusler duer ikke

Især undrer S-politikeren sig over, at kommunens embedsfolk 24. juni sidste år endnu en gang bad om en plan for bortskaffelse, som skulle afleveres inden 1. august. Samtidig varslede kommunen et påbud, hvis det ikke skete.

Men selv om planen for bortskaffelse er udeblevet, og flere frister siden er overskredet, så er der stadig ikke givet et påbud.

- Man må fastholde, at hvis betingelserne, der er sat op, ikke bliver opfyldt, så giver man det påbud, man har varslet. Ellers er det en tom trussel, og tommer trusler virker bestemt ikke overfor folk af den her moralske kaliber, vi har med at gøre her, siger Anders W. Berthelsen.

Blandt de førende eksperter indenfor området er der delte meninger om, hvorvidt ansvaret for at få bortskaffet kemikalierne - og betale regningen på anslået flere hundredetusinde kroner - påfalder kommunen eller ejeren af bygningen.

Odense Kommune har dog hele tiden fastholdt, at kemikalierne er ejerens ansvar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce