Annonce
112

Kartoffelavlere advarer mod forbud af sprøjtemiddel: - Katastrofe lurer

AKS-formand Peter C. Petersen og fabriksdirektør Jens Christian Jørgensen i Toftlund ser lige nu på en stor kartoffel-succes, der er truet. Foto: Claus Thorsted
Miljøstyrelsen fastholder sit forbud mod nedvisningsmidlet Reglone, og det kan blive meget alvorligt for kartoffelavlere, mener landmænd.
Annonce

Landbrug: Det burde egentlig have været den helt store fest, da 110 personer troppede op til Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjyllands (AKS) generalforsamling på Agerskov Kro. Omsætningen sidste år lød på 384 millioner kroner, mens eksporten til udlandet er i høj kurs. Alligevel var der ikke langt fra kogepunktet til det absolutte frysepunkt.

Der hænger nemlig nogle mørke skyer over kartoffelavlerne. Noget, som kan få fatale konsekvenser, frygter de selv.

Miljøstyrelsen holder nemlig fast i sit forbud mod nedvisningsmidlet Reglone, der skal stoppe væksten i læggekartoflerne.

- Hvis forbuddet består, er der ikke kartoffelavl i Danmark mere. Frygten er, at Miljøstyrelsen er ved at lukke vores fabrikker, siger Peter C. Petersen, bestyrelsesformand i Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland.

Annonce

Intet alternativ

Nedvisningsmidlet Reglone har været godkendt i Danmark siden 1950'erne. Det har til formål at stoppe kartoffel-væksten for at sikre kvaliteten af næste års kartoffelavl.

Kartoffelavlerne føler sig truet på levebrødet, hvis ikke man har Reglone i 2020. Foto: Michael Bager

2020 har dog budt på et forbud mod at bruge Reglone, og der er særligt en grund til, at det er noget skidt.

- Vi arbejder intenst på at finde andre løsninger, men problemet er, at vi ikke har dem i dag, fortæller Peter C. Petersen.

Bestyrelsesformanden for AKS undrer sig over, at der politisk er vedtaget et forbud mod Reglone. Han mener, at det er lavet på et helt forkert grundlag, mens man ikke bare kan efterligne alternativer fra de øvrige lande.

- Alle andre lande end Danmark har nogle andre produkter, men det har vi ikke, fordi de ikke kan godkendes herhjemme, understreger han.

Annonce

Bankes tilbage

Flere steder i landet har kartoffelavlerne ifølge AKS forsøgt at råbe Miljøstyrelsen op i forhold til at sikre en dispensation i 2020.


Det er en katastrofe for alle kartoffelavlere. Vi vil næsten blive banket tilbage til stenalderen.

Peter C. Petersen, bestyrelsesformand Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland


Meldingen fra Peter C. Petersen er dog, at processen bliver skubbet, og sandet i timeglasset er ved at rinde ud.

- Det går nok et par år, inden vi har et alternativ. Vi er dog pinedød nødt til at have Reglone i år, for vi skal i gang om få uger, og vi har bare ikke noget middel i øjeblikket, melder han.

Hvad vil der ske, hvis ikke dispensationen kommer?

- Vi har investeret i nye fabrikker og tiltag, fordi vi har oplevet stor vækst, men nu er styrelsen ved at lukke hele industrien. Det er en katastrofe for alle kartoffelavlere. Vi vil næsten blive banket tilbage til stenalderen, frygter Peter C. Petersen.

Annonce

Overvejer dispensation

Hos Miljøstyrelsen har man noteret sig utilfredsheden over forbuddet mod Reglone. Det er dog et forbud, der ikke blot er opstået ud af det blå i Danmark.

- Reglone indholder aktivstoffet diquat, der ikke længere er godkendt i EU, da det er vurderet ikke at være sikkert at anvende i forhold til sundhed og miljø. Godkendelser til at bruge Reglone er ophørt 4. maj 2019, og det måtte derfor bruges indtil 4. februar 2020, skriver Maria Sommer Holtze, kontorchef i Miljøstyrelsen i et skriftligt svar til avisen Danmark.

Miljøstyrelsen vil ikke afvise, at man kan ende med at give en dispensation for 2020 og dermed komme utilfredsheden i møde.

- Miljøstyrelsen er i gang med at behandle en ansøgning om dispensation til brug af Reglone til nedsivning af kartofler i Danmark. Der er ikke truffet afgørelse i sagen, melder Maria Sommer Holtze.

Alternativer på vej?

Reglone inderholder antistoffet diquat, som EU har gjort ulovligt. Derfor må man ikke længere bruge det i Danmark, da det vurderes at kunne være sundhedsfarligt.

Efter forbuddet er der blevet arbejdet intenst med alternativer, og der foregår lige nu lovende forsøg med mekaniske metoder til at stoppe væksten i læggekartoflerne.

Alternativet ventes dog først at være endeligt på plads i 2021, melder Miljøstyrelsen og de parter, der arbejder med den nye mekaniske løsning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Budgetforlig: Politikere ruller ældrebesparelser tilbage og sender millioner til børnene

Annonce