Faaborg: Alle interesserede er meget velkomne, når Faaborg Kanonerlaug lørdag den 26. oktober klokken 11 skyder kanonerne ind for vinteren. Det sker ved Voigts Minde på Østerbrogade i Faaborg.
Efter planen kommer 17 soldater i uniform og fire trosmadammer til ceremonien, hvor der saluteres på kanonerne og formidles historie.
- Arrangementet er en gratis begivenhed, og vi håber, at vi kan nå ud til så mange som muligt, da både børn og voksne kan få en god oplevelse, siger Susanne Christiansen, formand for Faaborg Kanonerlaug.