Annonce
Fyn

Kanin-kabalen afhænger af en københavnsk tekniker

FOMO (fear of missing out, red.) står der på Brandon Norfleet. Det er stadig uafklaret hvor meget af sæsonen den amerikanske guard kommer til at misse. Foto: Kim Haugaard
Rabbits guard Brandon Norfleet er ude med "en temmelig alvorlig skade". En ny amerikansk kanin Richard Granberry er klar til at blive trukket op af hatten. Men maskinen der skal tage foto og fingeraftryk til hans opholdstilladelse er i stykker.
Annonce

BASKETBALL: Svendborg Rabbits' direktør Troels Mortensen sidder onsdag eftermiddag hos Odense Politi, da Sport Fyn fanger ham over telefonen. Det er ikke fordi, han har begået noget ulovligt, men fordi han er taget med Rabbits nye power forward Richard Granberry, der skal have taget ansigtsbillede og fingeraftryk til sin opholdstilladelse, så den tidligere Værløse-spiller kan komme på banen for kaninerne.

- Gudhjælpemig om maskinen ikke går i stykker lige som vi skal til. Så vi sidder i Odense og venter på, at der kommer en tekniker fra København, beretter direktøren, og tilføjer at det normalt tager en måned at få behandlet en sag om opholdstilladelse

- Men vi håber på at kunne få den igennem på et par uger. Det er håbet, men der er ingen garanti for det. De er også presset derinde.

Der er store forventninger til den nye spiller fra direktørens side.

- Han var i Danmark for to sæsoner siden, og der var han den mest reboundende spiller i hele ligaen og den tredjemest scorende.


Vi fik at vide, at der ikke skulle være nogen fraktur. Nu mangler vi bare at få tjekket ledbåndene

Rabbits-direktør Troels Mortensen om Brandon Norfleets skade


Annonce

Norfleet ude

En anden amerikaner Brandon Norfleet måtte i onsdagens kamp mod Næstved forlade banen med et vrid i højre ankel.

- De første prognoser er rimelige fornuftige. Vi fik at vide, at der ikke skulle være nogen fraktur. Nu mangler vi bare at få tjekket ledbåndene, siger direktøren der ikke tør komme med noget bud på skadens varighed endnu.

Fredag aften skal Rabbits til Aarhus, hvor de gæster Bears Academy. Et hold som de slog overbevisende 99-86 ved sidste møde for en lille måned siden. Og ovenpå de spinkle nederlag mod Næstved, er der ikke råd til at fejle i det jyske.

- Det er en must win kamp. Der er ikke råd til at tabe. Jeg er sikker på at spillerne kommer med ild i øjnene og leverer en mandfolkeindsats, siger Rabbits-direktøren Troels Mortensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce