Annonce
Danmark

Kampfly-naboer utilfredse med udsigt til millionerstatning: - Det er ikke prangende

Agnes Rosenlund er formand for Flyvestations Skrydstrups naboer og bor selv tæt på landingsbanen på Flyvestation Skrydstrup, der fra 2023 skal huse Danmarks nye F-35-kampfly. Arkivfoto: Jacob Schultz
Naboerne til de kommende F-35-kampfly er glade for, at regeringen ifølge et lækket udkast vil tilbyde at opkøbe 117 boliger tæt på flyvestationen. Til gengæld skal de resterende borgere ikke forvente erstatning for tabt ejendomsværdi, og det møder kritik fra naboerne, der efterlyser flere penge i kompensationsordning.

Kampfly: Det var en splittet Agnes Rosenlund, der fredag morgen modtog nyheden om, at regeringen vil bruge 230 millioner kroner på at kompensere naboerne til Danmarks nye og mere støjende F-35-kampfly, der kommer til Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland fra 2023. For som formand for foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer var hun på den ene side glad for, at regeringen lægger op til at tilbyde opkøb af 117 ejendomme, mens resten af udkastet til en aftale ikke ligefrem fremprovokerer jubel hos naboerne.

Det er DR, der fredag morgen kunne afsløre, at regeringen ifølge et udkast til en aftale vil bruge 230 millioner på en kompensationsordning. Ifølge udkastet vil naboerne blive inddelt i tre grupper: En rød zone, en gul zone, og en zone med naboer, der ligger uden for en kompensationsordning. Den røde zone omfatter 117 boliger, hvor der vil blive tilbudt opkøb af boligerne, mens 1500 boliger i den gule zone vil få tilbud om støjisolering. Beboerne får 10 år til at overveje, hvad de vil gøre.

- Vi kan se, at de imødekommer ønsket om, at dem, der overflyves med den højeste støjværdi, får tilbudt opkøb. Men ellers synes vi ikke, at 230 millioner kroner er et prangende beløb, hvis man ser på, hvor mange der er omfattet, siger Agnes Rosenlund, der ikke har set udkastet, men blot fået det refereret af DR.

Annonce

Sagen kort

  • 9. juni 2016 blev der indgået en bred politisk aftale om at købe 27 F-35-kampfly, der skal erstatte de nuværende F-16-fly.
  • Flyene får base på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, og de første kampfly ankommer i 2023. De sidste ankommer i 2026.
  • Efter flere udsættelser kunne Forsvarsministeriet i april 2019 præsentere de endelige støjberegninger, der viser, hvor meget flyene vil genere borgere i lokalområdet.
  • Beregningerne viste, at 895 boliger vil opleve gennemsnitlig støj fra kampflyene over det tilladte støjniveau på 55 decibel i bymæssig bebyggelse og 60 decibel i landområder. Til sammenligning overskrides støjgrænserne for 41 boliger ifølge de nuværende støjberegninger for F-16-kampflyene.

Savner orange zone

Hun peger på, at hvis 117 boliger bliver opkøbt til eksempelvis 800.000 kroner stykket, vil der være omkring 90.000 kroner tilbage til at støjisolere hver enkelt af de øvrige boliger i området.

- Det får du altså ikke meget støjsikring for, mener Agnes Rosenlund.

Derudover mener hun, at de øvrige borgere, som bor tæt på flyvestationen og også vil opleve støjgener, bliver ladt i stikken.

- Jeg savner en orange zone imellem den gule og den røde. Man går fra fuld erstatning i den røde zone til i princippet ingen erstatning i den gule zone, siger formanden. Ifølge Forsvarsministeriets støjberegninger vil 895 boliger bliver udsat for mere støj end tilladt.

Husejere betaler prisen

Hun havde især håbet, at der ville tilbudt kompensation for tabt ejendomsværdi for de borgere, som ikke får tilbud om opkøb. Hun lægger op til, at ejendomsmæglere og uvildige eksperter kunne inddrages for at finde en model, der kunne erstatte tab af ejendomsværdi.

Ifølge DR havde lagde den daværende VLAK-regering oprindeligt op til at bruge 30 millioner kroner på en kompensationsordning.

I kan vel ikke tillade jer at være utilfredse med, at ordningen nu lander på 230 millioner kroner?

- Jo, det kan vi godt. Det er husejerne, der ikke får tilbudt at blive opkøbt, som kommer til at betale prisen for Danmarks luftforsvar. Det burde være en solidarisk byrde. Og derfor kan vi godt tillade os at være utilfredse, siger Agnes Rosenlund.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Mand truet med koben

Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Annonce