Annonce
Fyn

Kamp mod corona: Ekstra rengøring i busserne fortsætter i august

Fra på mandag vil rengøringsassistenter i busserne på Fyn stå klar med klude for at rengøre stopknapper og holdestænger. Foto: Robert Wengler
Fra mandag vil ekstra rengøringsfolk i busserne på Fyn gøre ekstra rent for at forhindre spredningen af coronavirus.
Annonce

Fyn: Sommerferien er for mange ved at være slut, og snart skal mange skoleelever og studerende med busserne igen på Fyn. Derfor er der også behov for at gøre ekstra rent.

Derfor sætter Fynbus igen ind med ekstra rengøring af kontaktfladerne i busserne på steder og tider, hvor der er mange passagerer. Formålet er at mindske spredningen af coronavirus.

Den ekstra rengøring var også iværksat i juni op til skolernes sommerferie, og nu, når mange ventes at være tilbage, kommer der atter ekstra gang i rengøringskludene.

- Vi har i juni interviewet en stor gruppe kunder omkring tilfredsheden med busturen, og vi kan se, at passagererne sætter stor pris på den ekstra rengøring og den tryghed, det giver, siger Carsten Hyldborg, direktør i Fynbus.

Rengøringsassistenter i gule veste med teksten ”Fynbus Rengøring” vil fra mandag igen stå klar til at rengøre f.eks. stopknapper og holdestænger, når busserne triller ind på de trafikknudepunkter, der bliver benyttet af flest passagerer.

Det drejer sig ifølge Fynbus om Odense Banegård Center, Svendborg Station, Nyborg Station, Middelfart Station og Kerteminde Rutebilstation. Den ekstra rengøring vil blive sat ind i myldretiden, dvs. i tidsrummet klokken 07.00-08.30 og igen klokken 13.30-16.00.

Annonce

Husk mundbind

Den ekstra rengøring skal begrænse risikoen for, at passagererne smitter hinanden, og det skal medvirke til at øge trygheden ved at tage bussen.

Men rengøring gør det ikke alene.

Fynbus opfordrer nemlig fortsat til, at passagererne overholder myndighedernes retningslinjer, og at de medbringer håndsprit og spritter deres hænder af, inden de stiger på bussen, og igen når de stiger af.

Sundhedsstyrelsen anbefaler nu også, at passagerer i den kollektive trafik medbringer mundbind, som man kan tage på, hvis der er mange mennesker, og det derfor kan være svært at holde afstand.


Vi har i juni interviewet en stor gruppe kunder omkring tilfredsheden med busturen, og vi kan se, at passagererne sætter stor pris på den ekstra rengøring og den tryghed, det giver.

Carsten Hyldborg, direktør, Fynbus.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø For abonnenter

Tidligere borgmester på Ærø giver råd inden budget-forhandlinger: Man skal tænke sig om, inden man bruger alle pengene

Svendborg

Forening frygter forgiftning: Tre døde havørne fundet på Tåsinge

Ærø

20 millioner at gøre godt med: Nu skal kommunalbestyrelsen på Ærø blive enige om, hvordan pengene bruges

Annonce