Annonce
Erhverv

Kai Thor skifter navn og bliver til Smag&Smil

Cateringfirmaet Kai Thor har skiftet navn til Smag&Smil. Foto: Kent Rasmussen
Coronakrisen har ført til store ændringer i Odense Sport & Events cateringselskab Kai Thor, der skifter navn, får ny chef, nye arbejdsområder og selvstændig bestyrelse.
Annonce

Odense: Der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Coronakrisen har været hård ved alle, der har med salg af mad og drikke at gøre, således også ved Odense Sport & Event, som driver cateringfirmaet Kai Thor som del af den store underholdningskoncern.

Da Danmark lukkede ned i marts, forsvandt stort set al aktivitet i Kai Thor, og det benyttede Odense Sport & Events ledelse til at sætte omfattende forandringer i værk.

Resultatet er blevet, at Kai Thor skifter navn til Smag&Smil, der er kommet ny mand i spidsen, og fremover vil alt, der har med mad og drikke at gøre i Odense Sport & Event, blive leveret af Smag&Smil.

- Det her var nok ikke sket så hurtigt, hvis vi ikke havde haft corona, fortæller Enrico Augustinus, adm. direktør i Odense Sport & Event (OS&E), som er et af de fem ben i Niels Thorborgs 3C Groups-koncern.

- Vi havde naturligvis helst været fri for corona, men lige omkring denne del har det sat gang i nogle ting og fået os til at speede processen op, for efter en travl start på året fik vi med nedlukningen i marts tid til at gøre status og reflektere, fortsætter Enrico Augustinus.

Adm. direktør i Odense Sport & Event Enrico Augustinus har brugt coronakrisen til at skabe forandringer omkring koncernens cateringdel, der fremover drives under navnet Smag&Smil. Arkivfoto: Michael Bager

- Vi kom frem til, at vi skulle have et nyt navn, som bedre illustrerede, hvad vi lavede. Kai Thor (oprindelig navnet på grundlæggeren af cateringfirmaet, red.) kendte jeg ikke, og navnet kunne i princippet lige så godt være navnet på en elektrikervirksomhed eller noget andet. Derfor synes vi, det er vigtigt at få et navn, der helt afspejler, hvad vi laver, og er nemt at afkode.

Annonce

Del af ny strategi

I den strategi, han lagde, da han for et par år siden blev direktør i Odense Sport & Event, lå, at der var mulighed for optimering i forhold til hele mad- og drikkeområdet.

Siden opkøbet af Kai Thor har OS&E haft to storkøkkener - et i Odense Congress Center, der står for levering af mad til de store arrangementer på Ørbækvej, og det storkøkken på Rolundvej, hvor Smag & Smil har til huse.

Fremover skal de to storkøkkener drives  under samme ledelse og som én forretning.

I øjeblikket er køkkenet på OCC lukket og bruges kun, hvis større arrangementer kan holdes under hensyntagen til coronarestriktionerne. I køkkenet hos Smag&Smil laves al maden til de frokostordninger, som leveres ud af huset.

Annonce

Ny mand i spidsen

En del af de mange forandringer er også en ny mand i spidsen for Smag&Smil. Rasmus Fredslund afløste pr. 1. august Mark Blæsbjerg, som allerede i foråret annoncerede, at han bytte cateringbranchen ud med it-verdenen.

Rasmus Fredslund er ny mand i spidsen for Smag & Smil (tidligere Kai Thor). Han overtog posten den 1. august, hvor han afløste Mark Blæsbjerg, som har fået sæde i den nye bestyrelse for Smag & Smil. PR-foto: Odense Sport & Event

Mark Blæsbjerg bevarer dog tilknytningen til sin gamle arbejdsplads, idet han har fået plads i den nye, selvstændige bestyrelse, som Smag&Smil har fået.

- Det er en anden nyskabelse, idet vi tilstræber, at alle fem ben i Odense Sport & Event skal have selvstændige bestyrelser, uddyber Enrico Augustinus.

Ud over Mark Blæsbjerg har Jens Christian Andersen fået sæde i den nye bestyrelse. Han betegnes af Smag & Smil som en markant profil med en fortid som direktør i cateringdelen af Meyers-koncernen.

I forbindelse med sammenlægningen af aktiviteterne i Smag & Smil er der siden marts blevet omkring 10-12 færre ansatte, omregnet i årsværk. Stort set alle er fratrådt på grund af coronakrisens indvirkninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Norsk opgørelse viser, at ni ud af ti coronadøde havde kronisk sygdom

Annonce