Annonce
Kultur

Kabaret: Bodil Jørgensen fordyber sig i Jørgen Ryg i Ferritslev Fritidshus

Bodil Jørgensen fordyber sig i Jørgen Ryg og hans repertoire i forestillingen "Ryg - en sørgmunter cabaret" i Ferritslev Fritidshus. PR-foto

Ferritslev: Onsdag den 20. november kl. 19.30 byder Ferritslev Fritidshus på forestillingen "Ryg - en sørgmunter kabaret", hvori skuespiller Bodil Jørgensen tager et kig på Jørgen Ryg og hans repertoire.

Herudfra tegner hun et sørgmuntert portræt af det moderne menneske og dets genvordigheder i en tid, hvor alt skal gå så ufatteligt stærkt. Kabaretten genopliver nogle af Rygs fantastiske monologer og sange, blandt andre "Enlig far", "Pyt" og "Hva' skal vi med kvinder?".

Bodil Jørgensen har tidligere gæstet Ferritslev Fritidshus, hvor hun med succes præsenterede Lulu Zieglers repertoire i cabaretten "Den Sidste Turist". Nu gælder det Jørgen Ryg. Med sig på scenen har hun pianisten, arrangøren & komponisten Bjarne Sahl.

Det er Café Livas kunstneriske leder, Jacob Morild, som har været bisidder til manuskriptet og instruktionen. /exp

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce