Annonce
Langeland

- Hvad er dog det? Runes selvbyggede fartøj vækker opsigt i havn og til søs

Med nedsat hastighed har solbådens batterier energi nok til en hel dags sejlads. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Rune Eilertsen fra Midtfyn har konstrueret og bygget et fartøj, der kan sejle syv knob på gratis energi leveret fra himmelrummet. Søsiden gik om bord til en sejlads ud for Rudkøbing.

RUDKØBING: - Hvad er dog det ….?

Havnevandrere i Rudkøbing har fået noget at snakke om. Et firkantet og lidet elegant fartøj ved børnenes krabbe-racerbane vækker undren.

På afstand kan fartøjet ligne en overdækket terrasse banket sammen af forhåndenværende materialer. Hvad der har ligget nærmest fartøjsbyggeren er tilsyneladende sorte plader af plast.

Betragtet tættere på, kan man se, at den spartanske aptering om bord kun omfatter nogle langsgående bænke. Agter står en styrepult, der er tildækket i havn. Det, der gør fartøjet til noget helt særligt, kan kun ses af havnens måger.

- Ovenpå taget ligger solceller. De oplader batterierne under dækket. Båden er et slags eksperimentarium. Jeg bruger den til test og udvikling og så lidt familiehygge-sejlads, forklarer ejeren, Rune Eilertsen til Søsiden.

Annonce
Rune Eilertsen sydgående i Rudkøbing Løb. Vi sejler syv knob alene drevet af gratis energi fra batterierne opladet af solens stråler. Solbåden kan også betjenes og overvåges fra iPad'en. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Miljøvenlig fremdrift

Solbåds-konstruktøren fra Midtfyn er det, man vi kalde en opfinder-type. En kreativ, teknisk nørd på den gode måde. Han har årelang erfaring i it-branchen og driver sin egen virksomhed, Hybridgenerator i Årslev.

Virksomheden udvikler og fremstiller energibesparende komponenter til vindmølle-industrien. Rune Eilertsen har selv konstrueret, og produkternes fokus er på miljøvenlighed - ligesom på solbåden.

Kontrol og styring fra app

Når solbåden ligger fortøjet langs broen i Rudkøbing, slubrer den energi i sig. Her forstyrrer ingen skygger solcellernes direkte mulighed for at tappe energi ud af den blå himmel og direkte ned i fartøjets omkrig 400 kg batterier.

Hvor meget solskin, der kommer om bord, kan Rune Eilertsen se hjemme på Midtfyn - eller i princippet hvor som helst i verden. Batteriernes tilstand kan følges på en app. Samme app på mobil eller iPad kan også manøvrere solbåden.

Et hul i styrepultens panel afslører, at sådan har det ikke været altid. Solbåden er under stadig udvikling. I hullet har siddet et instrument, der nu i stedet kører via app’en.

Rune Eilertsens prototype på en solbåd er bygget til demo og familiehygge til søs. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Elmotorer under vand

- Lad os sejle en tur, siger Rune Eilertsen og lægger sig på knæ på solbådens lille agterdæk. Her er de to udenbords-motorer fastgjort. De skal på påhængsmotor-vis låses op og sænkes i vandet.

Motorerne er af kinesisk fabrikat. De er på omkring 10 hk hver og er også til testning. Begge motorer er kraftigere, end de tidligere monterede. Selve elektromotoren ligger ved drift under vandet i forlængelse af huset med propellen. De drejelige motorer er også solbådens ror og kan betjenes med knapper og håndtag fra styrepulten.

Fuld sol frem. De to elmotorer kan sagtens piske kølvand. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Vækker opsigt

Fenderne op. Vi lægger fra.

Med behændigt greb om knapper og håndtag bakker Rune Eilertsen solbåden ud fra pladsen langs broen. Eneste lyd er propellernes pisken rundt i vandet.

Forskibet vendes i sejlretningen. I lystbådenes cockpit sidder folk og hygger sig og retter tydelige blikke mod det unikke fartøj. Et enkelt sted når en gæstesejler lige at snuppe et mobilskud af den sejlende solbåd.

Ud af havnehullet glider det stille. Rune Eilersten rykker i gashåndtagene.

- Den accelererer hurtigt. Nu er vi ved at være oppe på maks fart, omkring de syv knob, siger Rune Eilertsen, mens det glider sydover gennem Rudkøbing Løb.

Prototypen på Rune Eilertsens solbåd er primært bygget i termoplast. Taget er solcelle-paneler. Opdriftsmateriale gør båden synkefri. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- Den ligger godt

Et par lystbåde passerer. Også derfra får den sejlende solterrasse opmærksomhed.

- Den ligger godt i vandet, nok bedre end man skulle tro. Det skyldes både katamaran-konstruktionen og de tunge batterier langt nede, siger Rune Eilertsen. I dagens vind-moderate vejr mærkede vi heller ikke søsprøjt om bord.

Hvis det var planen, kunne vi sagtens have sejlet med fuld fart til fx Strynø og tilbage igen. Med reduceret fart var en tur frem og tilbage til Ristinge, Marstal, Birkholm eller Ærøskøbing heller ikke et problem.

Den soldrevne, sejlende terrasse vækker berettiget opsigt til lands og til vands. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Lille dybgang

Efter en halv times problemfri sejlads ud for Rudkøbing, vender Rune Eilertsen solbåden og stikker pontonerne mod havnehullet.

Bøjerne behøver vi ikke at respektere i samme grad, som en kølbåd gør. Med kun omkring en halv meters dybgang har solbåden mange smuthuller hen over det grundede øhav.

Uden at afgive hverken lyd eller lugt ligger solbåden nu igen på sin havneplads foran skudehavns-husene.

En strålende sejltur er veloverstået. Miljøregnskabet siger grønt som en styrbords lanterne: Nul fossil-forbrug, nul C02-udledning, nul lugt, nul støj.

Kort sagt: Solskin om bord.

- Hvad skal ind - sol og vind! Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Hvis det skulle være, kan båden godt tage en Tåsinge rundt på en opladning solskin. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Der er masser af frisk luft og solskin om bord på Rune Eilertsens prototype af et rent soldrevet fartøj. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Fyns Amts Avis mener: God langelandsk reaktion på ministeropråb

Den digitale infrastruktur har nogle steder på Langeland mindet lidt om en dårligt holdt grusvej, men nu kan bedre tider være på vej. Der er i hvert fald grund til at rose langelænderne for at gå helhjertet til værks i forsøget på at få del i bredbåndspuljen denne gang. En håndfuld projekter er med i ansøgerfeltet, og så kan vi kun krydse fingre for, at så mange langelandske projekter som muligt finder nåde for de kritiske blikke i Energistyrelsen, når de sidste 98 millioner kroner i bredbåndspuljen fordeles i december. Der er ingen tvivl om, at pengene vil kunne gøre en stor forskel på øen. Formuleringen bedre sent end aldrig passer meget godt til de langelandske ansøgninger. Tidligere energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har gæstet Langeland, mens han stadig var minister, og dengang opfordrede han langelænderne til at gå langt mere offensivt til værks i kampen om få forbedret bredbåndsforbindelsen på øen. Dengang var det nemlig småt med ansøgninger til puljen, der nåede frem til Energistyrelsen. Kritikken lød blandt andet på, at hele ansøgningsprocessen var snørklet og kompliceret. Responsen var da også positiv. Der blev udvekslet informationer og råd til, hvilken vej langelænderne skulle gå for at slippe gennem nåleøjet, og nu kan vi se resultatet af det. Langt flere ansøgninger til bredbåndspuljen er nu på vej. Puljen bidrager til, at de lidt tyndt befolkede områder sakker mindre agterud på den digitale front. Og det betyder jo ikke kun, at Netflix kører bedre, at vi kan læse og sende emails og ungerne kan spille online. Det sker såmænd også, men næsten endnu vigtigere er det, at erhvervslivet vil blive styrket, hvis det lykkes at hale nogle bredbåndsmillioner til Langeland. Det er afgørende for udviklingen af et hvilket som helst område, og derfor naturligvis også Langeland. Det er svært at lokke virksomheder til digitale ørkener, og endnu sværere at drive dem der. Så galt er det naturligvis ikke alle steder på Langeland, men der er god plads til forbedringer på dele af øen. Derfor er det også ærgerligt, at den nye regering ikke agter at videreføre puljen. Det er en klar svækkelse af indsatsen for at bringe Danmark i balance. Det er selvfølgelig heller ikke regeringens motto, men den må have en klar interesse i, at hele landet bidrager til fremdriften. Håbet må på den baggrund også være, at når regeringen nu som lovet evaluerer udkommet af bredbåndspuljen, så bliver konklusionen, at det er en god idé at sparke nogle millioner ud til de områder, der trænger til en opgradering af den digitale infrastruktur.

Annonce