Annonce
Svendborg

Købmandsbutik nomineret til initiativpris: - Det giver motivation til at knokle videre

Marianne Grønbech er glad for, at hun har meldt sig til at tage vagter hos Købmanden i Lundeborg. Den lille butik er blevet byens hjerte, og hun hygger sig bag disken. Foto: Finn Eriksen
Købmanden i Lundeborg er blandt de seks nominerede til Den Sydfynske Initiativpris, og det er folkene bag glade for. Og det er fuldt fortjent, lød det fra kunderne, da vi besøgte den frivilligt drevne butik.

Lundeborg: Den er guld for byen.

Det er sådan, Marianne Veilbæk ser på Købmanden i Lundeborg, og hun kan sagtens bakke påstanden op.

- Nu har vi fået et sted, der har, hvad vi skal bruge, så vi ældre slipper for at starte bilen. Desuden har den en stor social funktion, og så er der mange, der er endnu ældre end mig, der er utroligt glade for den. De kan godt lide, at de selv kan komme og mærke varerne, inden de køber, siger hun, inden hun samler de sidste ting sammen, betaler og siger farvel.

Vi er på besøg hos den lille, frivilligt drevne forretning på hjørnet af Havnevej og Kystvej lørdag formiddag, fordi den ikke bare er indstillet, men nu også nomineret til Den Sydfynske Initiativpris.

I spidsen for foreningen bag er Kenneth Arndrup, og da han har vist rundt i forretningen med det brede sortiment, som spænder lige fra mælk og grøntsager over lokalproduceret sennep, plader og cd'er med Lasse og Mathilde til lokalt kunsthåndværk produceret af kagedåser, brædder fundet på stranden og forhenværende Nilfisk støvsugerdele, sætter han ord på nomineringen.

- Det er fantastisk flot. Vi åbnede 1. april og er stadig i opstartsfasen, og sådan en nominering giver os motivation til at knokle videre. Jeg føler, det er en anerkendelse af en stor, frivillig indsats, siger han.

Annonce

Prisen

Bag Den Sydfynske Initiativpris står Fyns Amts Avis.

Prisen blev præsenteret, da avisen fyldte 150 år i 2013, og uddelt første gang det følgende år.

Med prisen følger en statuette og 30.000 kroner.

Ud over Købmanden i Lundeborg er følgende fem nomineret til årets pris:

Strynø Bosætningsgruppe, Ærøxpressen, Langelands Mobil- og Bredbåndsforening, Vildmandsforeningen og Josefine Ottesen, der står bag Svendborg Forsamlingshus.

Prisen bliver overrakt på Ollerup Gymnastikhøjskole 2. februar.

Hyldelejere

Bagest i forretningen står et par og roder i et skab.

De hedder Poul Kramme og Jette Lykke Nielsen og er ud over at være kærester indehavere af et vinimportfirma, og de har gjort brug af Købmanden i Lundeborgs tilbud om at leje nogle hyldemeter. Faktisk har de sat sig på et helt skab, som de har fyldt med Ciabot Berton Fisetta, Roberto Lucorelli la Ripe, Monte Mitorio, og hvad deres vine nu ellers hedder.

Svært ved at se logikken i nomineringen har de ikke.

- Forretningen burde være i en landsdækkende avis, siger Poul Kramme, som bor i København, men oprindeligt er fra Lundeborg og ofte er på besøg her.

- Butikken er både flot og inspirerende og har ikke bare dagligvarer, men også noget til turisterne. Den har endda en kaffekværn som en gammeldags købmand - den er simpelthen genial, siger han, og Jette Lykke Nielsen har ingen indsigelser.

- Og det var en supergod idé af os at komme ind her. Vi sælger fornuftigt - også i den her periode, som ellers er stille, siger hun.

Schweizerkniv

Faktisk er der også noget schweizerkniv over forretningen i den forstand, at den kan andet end forsyne bysbørnene med daglige fornødenheder.

Det fortæller Marianne Grønbech, som har lørdagsvagten ved kasseapparatet.

- Butikken er byens hjerte. Det er her, man lærer hinanden at kende, siger hun, og det kan Kenneth Arndrup godt nikke til.

- Folk, som har boet her i et par år uden at kende nogen, har meldt sig blandt de frivillige, og så er der ellers gået stærkt med at lære folk at kende, siger han, mens Marianne Grønbech, der er ssp-medarbejder i det daglige, fortæller, at hun er glad for, at hun har meldt sig under de omkring 50 frivilliges faner.

- Her kommer små børn, der kun lige kan stikke hovedet op over disken, og vi har tid til dem alle ligesom i gamle dage. Det er simpelthen så hyggeligt, og for mig er det et rart afbræk. Alle er glade, alt er positivt, siger hun.

Det giver mod på at knokle videre, at Købmanden i Lundeborg er blevet nomineret til Den Sydfynske Initiativpris, fortæller Kenneth Arndrup. Han står i spidsen for foreningen bag forretningen. Foto: Finn Eriksen

Er du da sindssyg?

Pludselig går døren op, og ind kommer en mand ved navn Mads Dreyer - i løbetøj og med fugt på panden.

- Er du da sindssyg? siger han, da han bliver spurgt, om nomineringen nu også er berettiget.

- Det er et fantastisk lokalt initiativ. Butikken betyder, at der ikke er så langt til indkøbene, og det er jeg vild med. Men den udfylder også en social funktion, for det er her, man møder naboerne. Så nomineringen er en fortjent anerkendelse, siger han, og en anden af kunderne, Kurt Lauritzen, er enig.

Han finder det imponerende, at det er frivillige, der har banket butikken op og også driver den, og han har flere pæne ord.

- Den er enestående, fordi den er ret hyggelig samtidig med, at den har et fornuftigt udvalg. Man ser ikke sådan en forretning andre steder, siger Kurt Lauritzen for så at tilføje:

- Ud over at forsyne borgerne med dagligvarer er butikken blevet et samlingspunkt, siger han.

Så der er nok noget om snakken.

Forretningen er voldsomt populær hos Lundeborgs ældre, fortæller Marianne Veilbæk. Foto: Finn Eriksen
Det er umuligt at finde en forretning som Købmanden i Lundeborg, mener Kurt Lauritzen. Foto: Finn Eriksen
Det er ifølge Mads Dreyer fuldt fortjent, at Købmanden i Lundeborg er nomineret til Den Sydfynske Initiativpris. Foto: Finn Eriksen
Hos Købmanden i Lundeborg kan man leje hyldemeter, og det har ført til, at forretningen har fået et bredt sortiment. Foto: Finn Eriksen
Her et eksempel på, at den lille butik i Lundeborg ikke ligner nogen anden. Foto: Finn Eriksen
Hos Købmanden i Lundeborg er der også noget for de små. Det er nok begrænset, hvor meget den er værd ved spidsbelastninger, men i butikken kalder de den alligevel "kasse 2" i det daglige. Foto: Finn Eriksen
Købmanden i Lundeborg åbnede i april 2019 og er nu blevet nomineret til Den Sydfynske Initiativpris. Foto: Finn Eriksen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Eriksen-skifte giver penge til OB og Middelfart

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Selv vegetartossede kunder har vel også lidt ret

Måske er det atter engang vores fortid med den fede fynske muld, der har gjort os lidt træge i forhold til udvikling og trends her på Fyn? Enhver hernede ved som bekendt, at netop fordi de gode grøntsager og afgrøder nærmest sprang op af jorden, uden at vi for alvor gjorde noget, så har vi haft det lidt skidt med at tænke nyt. I hvert fald kan noget godt vente til i morgen ... Sådan mener folk uden for Fyn i hvert fald, at vi nogen gange har kunnet have det med nye ideer og nye tanker. Da Svendborg Kommune for nogle år siden hyrede et bureau til at finde ud af branding-mulighederne for kommunen og erhvervslivet her generelt, så lavede de først en afdækkende analyse af, hvad der kendetegner svendborgenserne. Og det var kort sagt: At vi lever i fortiden og venter på besked. Altså groft sagt - og det modsatte af at leve i fremtiden og selv tage initiativet. Måske er det det, der kommer til udtryk hos flere af vores virksomheder i øjeblikket - og som det måske er værd at kigge nærmere på. Avisen tog nemlig ganske rigtigt på jagt efter en god erhvervshistorie hos BF-Oks - I ved, det kendte og velrenommerede kødgrossist-firma i Hesselager. Men mødte udover successen også en ejer, der var træt af den udvikling. Det er selvfølgelig fuldstændig forståeligt, at det er træls med den mulige disruption, firmaet er ude for, når kunderne ikke længere kun efterspørger den primære vare på hylderne, nemlig kødet. Det er klart, at det kræver omstilling af produktionen og forståelse af brugernes nye behov. Vi er helt med på udfordringen herfra - det er nærmest ligesom skærm-tossede medieforbrugere, der også efterspørger andet end papir. Det, der er så slående, er, at det faktisk er lykkedes BF-Oks at omstille produktionen, så den i dag udgør fem-syv procent af omsætningen i selve BF-Oks og endnu mere i søsterselskabet. Det, kan man da sige, er at disrupte disruptionen tilbage - endda med et millionoverskud i seneste regnskab. At det så er gjort i trods og i ønsket om en anden ageren i markedet og måske også med frygt for store konsekvenser, er interessant og måske lærerigt for flere af os. For når det kan lykkes på den måde at sælge planter som kød og det endda med succes, hvor langt kan man så nå med en mere proaktiv indstilling? For måske er selve kernen i forretningen ikke selve kødet fra dyr. Hvis kernen er at levere selve hovedingrediensen i måltidet, og forbrugerne vil have det fra planter, så skal der måske i stedet turbo på den del? Dét kan være læren til alle os andre, der måske fejlagtigt også tror, at kernen er noget andet - om det så er papiraviser eller kødbøffer. Eller andre ting, som de tossede kunder nu efterspørger, og gælder det ikke stadig, at kunderne stadig har ret? Også de vegetartossede af dem? I hvert fald er den sydfynske erhvervshistorie et klasseeksempel på udfordringerne, når forbrugerne flytter sig og man mere eller mindre velvilligt flytter med. Og ja, avisen ville gerne lave en historie om den succes. For alene den omstilling, som firmaet har præsteret indtil nu, er ret imponerende og inspirerende. Også for alle, der helst ønsker bøffer af rød kød.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce